Stueplanter 4: N, P, K eller (alt hvad du orker at vide om) Gødning

Hænger du på endnu i stueplanteserien? Vi har fået styr på det med lys, og vi ved også noget om det med vanding. Hvis du så også får styr på gødningen, så er du altså virkelig godt på vej fra plantenovice til indviet plantetosse.

Først en advarsel: Hvis din plante ikke vokser og trives, så skyldes det sjældent mangel på gødning. Start med at finde ud af, om planten får lys nok og den rette dosis vand. Ellers risikerer du at gøre mere skade end gavn. 

Det er heller ikke en god idé at tænke, min plante skal have det ekstragodt, så den får ekstra gødning. Det er snarere bedre at være lidt mere konservativ, end hvad emballagen på gødningen anviser. 

Og det er i øvrigt den skrupforkerte årstid at gøde på. Så lad gødningen stå på hylden frem til marts. Så fik vi det på plads. Nu til det sjove.  

Gødning er dejligt indviklet, men det kan også gøres ret nemt. Her prøver jeg at tilfredsstille dem, der gerne vil have det indviklet, såvel som dem der vil have det nemt. Mere om det senere.

Struttende, sunde potteplanter - det er det, gødningen skal give os. Her er det Ctenanthe burle-marxii - også kendt som fiskebensplante. Læg mærke til det nye blad, der er på vej i midten, fint rullet sammen som en anden cigar.

Hvorfor skal vi gøde vores planter?

Ja, hvorfor egentlig det? Når vi nu har lært, at planter spiser lys, kan de så ikke bare nøjes med det? Jo, det kan de næsten, men også kun næsten. Hvis du gerne vil have dine planter til ikke bare at overleve, men til at strutte og trives, så er der brug for lidt mere. 

Du kan sammenligne gødning med en form for vitamintilskud, og selv om meningerne om menneskevitaminer er delte, så er der enighed om, at gødning er vigtigt for, at planter kan vokse, blomstre, regulere vandbalancen og forsvare sig mod sygdomme og skadedyr.

Planter har brug for hele 17 elementer for virkelig at trives. De tre - kulstof, brint og ilt - får de fra luft og vand, men de øvrige 14 skal de have fra jorden, de vokser i. Dem kommer vi tilbage til.

Gød ikke nye planter

Når du lige anskaffer dig en plante, så behøver du ikke gøde den. For den kommer sandsynligvis med en ordentlig madpakke, fordi dem der sælger den har haft en interesse i maksimal vækst og har i øvrigt kunnet tilbyde planten optimale forhold i form af lys og fugtighed. Og der er ofte tilsat langtidsvirkende gødning til jorden. 

På planteskolen har planterne optimale vækstforhold.

Nu flytter den derimod ind i din lidt for mørke stue måske med tør luft, og den vil vokse langsommere. Det er ikke noget problem, men hvis du samtidig hælder en masse gødning på den, så kan det gøre mere skade end gavn.

Så reglen for nye planter er: ingen gødning de første 4 måneders tid. 

Er du her endnu? Super. Det betyder måske, at du har planter, som du har haft igennem længere tid – eller du i hvert fald ønsker dig at få det.

Kunsten at få planter til at trives gennem længere tid

For når planter har groet hjemme hos dig i den samme jord i mange måneder, ja så begynder det at være sløjt med adgang til makro- og mikronæringsstoffer, for dem der var i jorden er brugt op. Ahvabafornogle tænker du måske? Jo, det kommer vi til. 

I naturen sker der jo en hel masse, som – heldigvis kan man sige – ikke sker i din stue. Blade og andet guf falder ned fra træer, hvor orme, svampe og mikrober omsætter dem til næringsstoffer, som planterne så kan optage. Smart, men altså ikke indendøre. Her er der tale om et lukket system, så du må lege orm eller mikrobe – der er frit valg tænker jeg – og sørge for, at dine planter får deres kosttilskud. 

Et nyt blad folder sig ud på Monstera deliciosa, som efter min erfaring kræver en del gødning. Hos mig får den en svag dosis hver 14. dag cirka (mere om det senere i artiklen).

Og det er på en måde ret nemt. For du kan købe dig til alle mulige slags gødning, som du bare skal servere for planterne i den rigtige dosering, og så er det egentlig det. Men måske lige det her med alle mulige slags gør det alligevel lidt indviklet. 

Inden vi kaster os ud i det kommer lige en servicemeddelelse. De næste afsnit er for de nørdede, der gerne vil forstå, hvad gødning er, og hvordan det virker. Hvis du har travlt eller begynder at kede dig, kan du suse ned i bunden af artiklen, hvor jeg har lavet en kort guide med de otte bud, du skal kende for at kunne gøde dine planter rigtigt. Det er ok at springe over. Jeg tager det næsten ikke personligt. 

Hvad er gødning?

Helt grundlæggende kan man vælge mellem syntetisk gødning og organisk gødning. Det første er kemisk fremstillet – typisk er det salte, der fremstilles ved en energikrævende kemisk proces, ud af jord, bjergarter, kvælstof fra luften og den slags.

Organisk gødning kommer fra planter og dyr og kan være alle mulige forskellige ting. I haven bruger man ofte husdyrgødning (omformet til små piller eller i sække hvor det er omsat til kompost), men det kan også være lavet af tang, lupinfrø, brændenælder eller benmel. 

Organisk gødning kan være lavet af mange forskellige ting. Nogle slags indeholder aloe vera.

Jeg bruger organisk gødning – både fordi jeg godt kan lide tanken om, at det er det, det er – men også fordi risikoen for at overdosere er mindre, og jeg ikke er verdens mest systematiske type, når det kommer til gødning. Fordelen ved syntetisk gødning er, at planterne kan optage det virkelig hurtigt. Jeg har hørt syntetisk gødning omtalt som steroider for planter. Det tiltaler måske nogen, men ikke lige mig.

Gødning består grundlæggende af tre ting: makronæringsstoffer, sekundære næringsstoffer og mikronæringsstoffer.

Min Pilea peperomioides blev en overgang glemt med gødningen, hvilket gav den blege, lysegule blade.

N, P og K

Planter har især brug for, at vi tilfører tre makronæringsstoffer – de berømte N, P og K. ‘Makro’ betyder altså i denne her sammenhæng bare, at det er dem, som planterne skal bruge mest af. 

N står for kvælstof, som er det stof, som planten bruger mest af til at gro stængler og blade. Kvælstof er nemlig vigtigt for at danne protein, og levende organismer som for eksempel planter består for en stor del af proteiner. Mangel på kvælstof ses ved blege, gullige blade.

P er fosfor, og det har med plantens evne til at bruge og lagre energi at gøre, herunder lave fotosyntese. Fosfor er især vigtig for rødder og blomsters udvikling. Planter, der mangler fosfor, kan have en lidt violet nuance i bladene (men det kommer dog an på hvilken plante og kan være svært at se).

Kalium påvirker vandbalancen og gør planten mere modstandsdygtig over for tørke, kulde, sygdomme og skadedyr. En plante, der mangler kalium vil se mindre saftspændt ud, og måske får den visne pletter eller rande (men det kan dog også skyldes andre ting, som fx overvanding har vi jo lært i afsnit 3).

På gødningspakken vil du ofte kunne se ratioen mellem N, P og K, og nu bliver det festligt. En gødning, der hedder 8-12-4, indeholder 8% kvælstof, 12% fosfor og 4% kalium.

På de fleste gødningsetikker kan du finde NPK-ratioen, selv de nogle gange er gemt godt. Her må man læse procenterne.

Den enkle model er at bruge en balanceret gødning til alle dine planter, hvor der er lige meget N, P og K. Hvor store tallene er, er ikke så vigtigt. Det siger bare noget om, hvor koncentreret det er. Det kan være 10-10-10 eller 2-2-2.

Hvis du gerne vil være lidt ekstra, så kan du vælge en gødning med mere N, altså kvælstof, til de stueplanter, du dyrker mest for bladenes skyld. Gå fx efter gødning til citrusplanter, som fx kunne have en ratio på 6-1-2. De grønne planter, du dyrker, kan jo heldigvis ikke læse på pakken, at den ikke er beregnet til dem, og de vil være glade for kvælstoffet uanset. 

Hvis det er blomstrende stueplanter, der er din ting, så kan du vælge en med mere fosfor og især kalium. Det kunne være en orkidégødning. 

Jeg har to slags indendørs gødning. Det er så nørdet, som jeg kan svinge mig op til at være.

Det kan være overraskende svært at finde ud af, hvad den organiske gødning er lavet af. Her er et eksempel på en relativt oplysende etiket. Den skarpe vil bemærke, at den ikke indeholder fosfor (P’et i NPK). NK-gødninger anbefales især til græsplæner, men denne er solgt som universalgødning.

Sekundære  og mikronæringsstoffer

Sekundær lyder som om det er mindre betydningsfuldt, men de sekundære næringsstoffer er faktisk også vigtige for planter - bare ikke i så store mængder.

De sekundære er:

Kalcium, som sikrer, at jorden ikke forsurer og hjælper planterne med at optage næring. Det er magnesium, der er en komponent i klorofyl og derfor vigtig for fotosyntesen. Og så er det sulfur, som bl.a. hjælper planten med at danne aminosyrer.

De fleste slags gødning indeholder også andre næringsstoffer, som planter har brug for i endnu mindre doser, og ja du gætter rigtigt: Så kommer vi til mikronæringsstofferne. Det er sager som jern, zink, boron, kobber, mangan, nikkel, chlorid og molybdæn. De kan alt muligt smart som at hjælpe med at danne cellemembraner, enzymer og pollen. Har du talt? For ja, nu er vi faktisk oppe på at kende de sidste 14 ting, som planter har brug for. 

Gødning kommer i mange forskellige udgaver. Jeg foretrækker dog flydende gødning.

Hvordan og hvor ofte skal du gøde?

Lidt afhængig af temperament kan du vælge at gøde på forskellige måder. Gødning findes som pinde eller tabletter, og det er den helt nemme løsning. Du skubber en pind eller tablet godt ned i potten, og så vil den langsomt afgive gødning i et passende tempo. På pakken vil du kunne læse, hvor ofte du skal give planten en ny tablet. Så er kunsten bare at huske det, men der kan man jo bruge fancy teknologi som fx en kalender. 

Jeg kan godt finde på at bruge tabletter i krukker udendørs, for her ved jeg, at jeg er mindre flink til at huske gødning, men indendørs kan jeg godt lide at have lidt mere kontrol over sagerne. 

Den billigste model er at købe koncentreret gødning i pulverform. Pulveret opløses i vand i det rigtige blandingsforhold, og så vander du ellers derudaf. 

Jeg synes, det nemmeste er at bruge flydende gødning, som blandes med vand i vandkanden.

Jeg foretrækker dog at bruge flydende gødning, selv om det betyder, at jeg betaler for det vand, det er blandet op med. Simpelthen fordi det er det nemmeste. Her tilsætter jeg et passende skvæt i vandkanden, og så vander jeg bare med gødningsvandet. 

Giv kun dine planter gødning i vækstsæsonen - i Danmark er det ca. fra marts til og med september. Om vinteren får de ikke så meget lys, og de fleste planter vokser ikke.

I vækstsæsonen gøder jeg hver 14. dag - omkring den første og den 15. hver måned, men jeg bruger kun halv dosis af, hvad der står på pakken.

Jeg gør det på den måde, fordi du kan ‘svitse’ dine planter ved at give dem for meget gødning, og det er værre end at give lige i underkanten. Men læs lige på din gødning, hvad de anbefaler, og giv så dine planter cirka det halve. 

Mine kaktus og sukkulenter får sjældent gødning. De er vant til at nøjes.

Kaktus og sukkulenter skal gødes endnu sjældnere, så de får kun gødning i vækstsæsonen hver anden måned eller lidt sjældnere.

Tegn på at du giver dine planter for meget gødning er for eksempel tørre kanter og brune pletter på bladene, misformede blade eller hvid belægning på jorden i potten.

Til den utålmodige: Gødningens otte bud

Hvis du ikke orkede at læse alt det ovenover, så er her den korte opsamling til de utålmodige. 

• Bud nr. 1: Hvis din plante ikke vokser og trives, så er det langt fra sikkert, at det skyldes mangel på gødning. Hvis planten ikke får lys nok eller tilpas med vand, så gør gødning snarere mere skade end gavn.  

• Bud nr. 2: For meget gødning er lige så slemt for planter som for meget vand. Hellere være konservativ end generøs.

• Bud nr. 3: Ingen gødning til nyanskaffede planter de første 4 måneder og ingen gødning til planter, der lige er pottet om med frisk jord de første 2 måneder

• Bud nr. 4: Hvis du vil gøre det så nemt som muligt, så kan du bruge en flydende, organisk gødning med lige dele N, P og K til alle dine planter. Du tilsætter bare gødningen til vandingsvandet og rører lidt rundt.

• Bud nr. 5:  Hvis du vil være lidt mere avanceret, så brug to forskellige slags gødning: citrusgødning (med meget kvælstof) til grønne planter og orkidégødning (med meget kalium) til blomstrende planter.

• Bud nr. 6:  Find gerne en gødning, der også indeholder mikronæringsstoffer, for dem har planten også brug for.

• Bud nr. 7: Brug halv dosis af hvad der står på gødningsemballagen. For meget gødning er værre end for lidt.

• Bud nr. 8: Gød fx dine planter med svag dosis hver 14. dag i vækstsæsonen fra marts til september. Kaktus og sukkulenter skal kun have gødning en gang hver anden måned eller deromkring.

Er der mere, du vil vide om gødning eller stueplanter? Så skriv til altidsortenegle@gmail.com, så skal jeg se, om jeg kan hjælpe dig.

Du kan også følge med i mine planterutiner på Instagram. Her er jeg @sorte.negle

Og hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af noget, kan du skrive dig på mailinglisten, så du får et pling, når der er nyt på bloggen. Scroll til nederst på siden, så finder du det.