Kan stueplanter virkelig rense luften?

Når du køber stueplanter, kan du nogle gange læse på indpakningen, at planten kan rense luften. Og jeg har spekuleret over, om det virkelig kunne være rigtigt. Ikke fordi jeg behøver flere gode grunde til at have planter omkring mig. De gør mig i godt humør, lige meget hvad de kan eller ikke kan, men det er da sjovt at vide. Så jeg har læst op på, hvad man egentlig ved om planters evne til at rense luften.

Det mest berømte studie har NASA publiceret i 1989. Der kan nemlig godt blive lidt indeklemt i sådan en rumraket, og derfor kiggede man på, hvad planter kunne gøre for luftkvaliteten. Eller noget i den stil.

Over to år undersøgte NASA forskellige planters evne til at fjerne formaldehyd, benzen og trichloroethylen fra et lukket testkammer. Det var planterne ret gode til. Senere gennemførte NASA et lignende forsøg i et såkaldt ‘biohome’, som var hermetisk lukket. Her viste målingerne af luftkvaliteten før og efter planter en substantiel reduktion af endnu flere skadelige kemikalier. Jo flere planter, jo større reduktion. Man fandt også ud af, at forskellige planter fjerner forskellige stoffer. 

Det virker nogenlunde sådan her: Selv om planter ser statiske ud, så sker der en masse ting omkring dem. Planter absorberer bl.a. gasser fra luften gennem mikroskopiske åbninger på bladenes overflade kaldet stomata. Det er sådan, de absorberer CO2 til fotosyntese, men de suger andre stoffer til sig, når de nu er i gang.

Aloe vera er blandt de planter, der er blevet testet. En særlig feature ved Aloe vera er, at dens stomata er åbne om natten (modsat mange andre planters), og den laver derfor fotosyntese, mens vi sover - og anbefales (nok især af folk der sælger planter) til soveværelset, fordi den producerer frisk luft om natten.

Nogle af de absorberede stoffer kaldes ‘flygtige farlige forbindelser’. Det lyder sejt, men er ikke spor rart. Stofferne findes i alt muligt, som vi omgiver os med, såsom elektronik, plastikposer, tekstiler og lim i møbler. Stofferne sættes i forbindelse med mange helbredsproblemer som svien i øjnene og halsen, astma, kvalme og hovedpine.  

Planters evne til at flytte substanser igennem sig kaldes translokation. Når kemikalierne er absorberet fra luften, ‘translokeres’ de til rhizosfæren, som er området omkring plantens rødder. Her nedbryder mikrober og svampe i jorden kemikalierne.

Så planter gør altså noget godt for luftkvaliteten. Hvor stor effekten er i almindelige og mere eller mindre utætte huse, diskuteres dog stadig. Men der er lavet forsøg i omgivelser, der ligner dem, vi normalt færdes i, som bekræfter NASAs fund. I Sidney fx, har man lavet et studie i seks forskellige kontormiljøer, hvor man målte på 14 forskellige kemiske stoffer og introducerede forskellige plantekombinationer. Her fandt man en 50-75% reduktion af de skadelige kemikalier. I Portugal har man lavet studier af luftkvaliteten i skoler, hvor man målte en reduktion af de kemikalier, forskerne målte på, på mellem 30% og 90% ved at have seks planter hængende fra loftet. 

Der er dog stadig kritiske røster, der mener, at effekten er begrænset, og sikkert er det, at planternes evne til at absorbere de forskellige stoffer afhænger af forhold som luftfugtighed og plantens generelle trivsel. Personligt vælger jeg at tage forskeren Renate Müllers ord om, at der skal mange planter til, bogstaveligt. “Det er ikke nok med en enkelt plante i vindueskarmen på et stort kontor. Men har du flere store planter med mange store, grønne blade, så kan det give en betydelig reduktion”. Hæ, så er der en god undskyldning for at tage flere planter med hjem. 

Hvilke planter renser luften? 

I dag er mere end 50 planter blevet testet for deres luftrensende evner, og NASA har lavet en liste over, hvilke planter, der er bedst til at fjerne de skadelige stoffer, som de har målt på. Her er tre af dem, som er nemmest at gøre tilfredse, og som lige nu arbejder med at levere frisk luft til mig herhjemme. 

Familien Sansevaria er stor. Her er det Sansevaria trifasciata ‘Bantel’s Sensation’.

Sansevaria - også kendt som Svigermors skarpe tunge

En af de absolut nemmeste planter, man kan tænke sig - med mindre man er meget rundhåndet med vandingen. Det bryder den sig ikke om. Her om vinteren vander jeg min hver anden eller tredje uge, når jorden er helt tør. Ligesom Aloe Vera laver den fotosyntese om natten.

Schefflera arboricola 'Capella'

Paraplyplante

Schefflera kaldes paraplyplante på dansk på grund af bladenes form. Den scorer højt på listen over planter, der er gode til at fjerne blandt andet formaldehyd, og så er den tudenem at passe. Den behøver ikke direkte sol, men vil gerne stå i et lyst rum. Jeg vander min i underskålen en gang om ugen. To hvis det er varmt. De små nye blade er helt uimodståelige (se topbilledet).

Ficus robusta ‘Variegata’ bagest og en lille Ficus robusta ‘Black prince’ forrest.

Gummitræ

Det er ikke for ingenting, at planten hedder Ficus robusta på latin, for den kan tåle nærmest hvad som helst - bortset fra overvanding. Den kaldes gummitræ, fordi de tykke, læderagtige blade indeholder noget lidt gummiagtigt klister, hvis man knækker dem. Den har en flot enkel form og er blandt de effektive kemikaliefjernere.

I øvrigt er den blomsteraktuelle novemberkaktus også på listen af planter, der dokumenteret fjerner skadelige kemikalier fra luften.

Så du har altså masser af gode undskyldninger for at suse ud efter flere planter. Husk, at du kan få nyt fra Sorte Negle i din mailboks - scroll ned til bunden og skriv dig på listen. Ingen spam - ama’r halshug. Du kan også skrive til altidsortenegle@gmail.com med ris, ros eller spørgsmål om, hvad du skal stille op for at gøre dine planter glade.

Du kan også følge med på Instagram, hvor der er billeder fra haven sådan cirka hver dag. Her hedder jeg @sorte.negle.