Tre nemme stueplanter til mørke hjørner

I denne uge handler det om et læserspørgsmål. Sådan nogle kan man nemlig sende til altidsortenegle@gmail.com. Tada. Spørgsmålet kommer fra en person, der bor i en lejlighed, hvor solen ikke når ind og derfor har svært ved at holde liv i sine planter.

Men der er såmænd mange planter, som kan tåle konstant skygge. Det gælder bare om at vælge de rigtige. Fælles for de tre planter i ugens indlæg er - ud over at de vil trives i mørke hjørne - at de ikke skal have så meget vand, så det er dobbeltnemt at passe dem.

Chlorophytom comosum ‘Vittatum’. Chlorophytum betyder grøn farve, men man ser typisk de brogede - enten med hvide striber eller gule. Det er også de sjoveste, synes jeg.

Væddeløber

Måske har du mødt væddeløberen i lægens venteværelse eller den slags steder. Den har en overgang været så almindelig, at man blev helt træt af den, men nu synes jeg ikke, at jeg ser den så tit. Det er en virkelig taknemmelig plante, for den kan trives på steder, hvor mere sarte typer kommer til kort. Det er nok derfor, den er populær blandt læger.

Jeg kan lide dens springvand-form og de stribede blade, der vælder ud over potten. Derfor er den også pæn set nedefra, så den kan stå på et skab eller en reol. Og så gør det mig ikke så meget, at den ikke er moderne.

Om sommeren sender væddeløberen lange stilke med hvide blomster ud. Efter blomstringen bøjer stilken sig ned, og der dannes små mini-væddeløbere for enden, som vil slå rødder, hvis bare man sætter en potte med jord under dem.

På engelsk kaldes den ‘Spider plant’, hvilket må hentyde til de små ‘børn’, som godt kan ligne edderkopper. Jeg har også hørt den omtalt som ‘Kast børnene ud af vinduet’.

Her om vinteren vander jeg væddeløberen en gang om ugen, når jorden er tør. Hvis bladspidserne bliver brune, er det typisk et tegn på, at du skal vande den lidt oftere. Om sommeren vander jeg to gange om ugen og giver lidt gødning af og til. Ellers får den ikke meget opmærksomhed.

Svigermors Skarpe Tunge

Vi havde allerede fat i Sansevaria, eller Svigermors Skarpe Tunge, i sidste uge, da vi kiggede på planter, der beviseligt renser luften. Min svigermor har heldigvis ikke en specielt skarp tunge, og det er lidt strengt, at svigermødre skal lægge navn til den slags. Navnet henviser nok til plantens karakteristiske flade, spidse blade.

Der findes mange slags Sansevaria. Denne her er er købt på et plantemarked og er vist nok en Sansevaria trifasciata ‘Robusta’.

Der er flere gode grunde til at anskaffe sig en eller flere Sansevaria. De er nemlig blandt de rigtig nemme stueplanter, der både kan tåle lys (men ikke direkte sol) og skygge, som ikke behøver for meget opmærksomhed, så hvis du rejser meget eller er glemsom, når det kommer til planter, så er det her et godt valg. Hvis du er rundhåndet med vandet, skal du måske hellere vælge vædderløberen. Sansevaria skal nemlig tørre helt ud, før du vander den igen. Mine får vand ca. hver anden uge. De kan godt lide at stå klemt i potten, og behøver derfor kun at blive pottet om, når de virkelig har det trangt.

Jeg forsøger mig med at formere en af mine Sansevaria. Bladet her blev noget medtaget, da vi havde kattekillinger, så jeg har klippet det af og i fire stykker. Dem stikker jeg i jord, og så burde de slå rødder. Dog er det vigtigt, at bladstumpen vender samme vej, som da det voksede på planten.

Smaragdblad

Dette er måske den ultimative plante til dem uden grønne fingre. Den kan virkelig tåle at blive ignoreret. Ja, den har det nærmest bedst sådan. Den kan stå i dit mørkeste hjørne, og hvis der går uger i mellem, at du vander den, ja så er den aldeles tilfreds. For meget opmærksomhed i form af overvanding er den hyppigste årsag til, at denne her plante dør. Det vigtigste er faktisk at huske at glemme at vande den. Grunden til, at planten kan klare den slags, er, at dens rødder er nogle nærmest kartoffelagtige knolde, der gemmer på vandet. De rådner nemt, hvis de har det for fugtigt.

På latin hedder smaragdplante Zamioculcas zamiifolia, men eftersom det kan slå knuder på de fleste tunger - både svigermors og andre - at udtale det, forkortes det nogle gange til zz-plante. Planten stammer fra Kenya, og blev først introduceret som stueplante i 1996. Bladenes mørke farve er en indikator på, at de er gode til at absorbere lys, selv hvor der næsten ikke er noget. Den vokser relativt langsomt og holder derfor nogenlunde den samme størrelse, hvilket også kan være en fordel, hvis det kniber med pladsen.

Smaragdblad ses oftest i en grøn variation, hvor det må være bladene, der har givet planten dens navn. De er skinnende grønne, men den findes også i en næsten sort udgave, ‘Black Raven’ hedder den. Det er den, jeg har. En sjov feature ved den er, at de nye blade er grønne. De får først den sorte farve senere.

Hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af nye plantetips og -tricks fra Sorte Negle, så scroll ned til bunden og skriv dig på e-mail-listen. Ingen spam - ama’r halshug. Du kan også skrive til altidsortenegle@gmail.com med ris, ros eller spørgsmål om planter.

Du kan også følge med på Instagram, hvor der er billeder fra haven sådan cirka hver dag. Her hedder jeg @sorte.negle.