Velkommen til en ny sæson med Sorte Negle

Bloggen er tilbage efter en decemberpause. Der har været mange ting at gøre, og absolut ingen af dem havde med mine have eller planter at gøre, desværre. Faktisk har jeg næsten ikke set haven i dagslys den sidste måned, men nu vender lyset langsomt tilbage, og jeg begynder at se frem mod en ny sæson med sorte negle. Jeg kan næsten ikke vente, for jeg savner haven og udelivet.

Jeg har netop læst, hvad jeg skrev i januar sidste år om 2017, og om mine planer for 2018. Sjovt så forskellige årene er. Både i mit liv og i haven. 2017 var vådt, og haven var hårdt plaget af snegle. 2018 har været det tørreste år, siden jeg fik have, og jeg har stort set ikke mødt en snegl. Dem har jeg ikke savnet. 2017 var et år i husets tegn, fordi vi byggede om. I 2018 er der sket en del i haven.

Og så er der alligevel ikke sket alt det, som jeg havde forestillet mig. Et tilbagevendende fænomen, for mine planer har det med at være større, end mine evner til at føre dem ud i livet. Til gengæld synes jeg, at det lykkedes meget godt at gøre det færdigt, som blev sat i gang.

I 2018 sagde vi farvel til småbørnenes have. Gyngestativ og klatrebane blev gravet op og givet videre, og i stedet anlagde vi ny køkkenhave i højbede. Jeg overgav mig, og vi fik en trampolin. Den har været et samlingspunkt for de unge, og der er blevet hoppet og snakket i timer på den. Min ældste datter har endda overnattet på den med en veninde en af de mange dejlige sommernætter, vi har haft. Ok så, jeg lever med den.

Sådan var udsigten fra terrassen sidste vinter. Gyngestativ og klatrebane. Og et par mere eller mindre forsømte højbede.

Den gamle køkkenhave blev til et stort bed med georginer og sommerblomster, og det var nok det allerbedste i haven i 2018. I månedsvis blomstrede georginer, stolte kavalerer, kornblomster, tobaksblomster og ærteblomster om kap, og jeg har plukket stabler af buketter, som du kan se på topbilledet. Det vil jeg gentage med endnu større kraft i år, for det har været sjovt.

Idéen om sommerblomster i den gamle køkkenhave opstod lidt spontant. Der vokser nemlig snerler, og ved at have sommerblomster her, har jeg mulighed for at grave bedet grundigt igennem hvert forår og vinter og fjerne så mange rødder som muligt. Jeg slipper ikke af med snerlerne, men de bliver holdt i skak og generer ikke sommerblomsterne. Og så er der noget sjovt ved at starte forfra hvert år. Jeg glæder mig allerede til at finde på, hvad der skal vokse her i år.

Lige nu ligger hundredevis af tulipanløg og slår rødder i køkkenhaven. Jeg har lagt så mange, at jeg skamløst kan plukke favnfulde af dem. Og når de er færdige med at blomstre, vil jeg sørge for at have forspiret bunkevis af georginer og sommerblomster, som kan tage over og holde mig forsynet med buketter i sensommeren.

Nyanlagt køkkenhave i maj måned, dér hvor gyngestativet stod. Siden er der kommet flis i gangene. Jeg tygger på, om jeg skal hegne køkkenhaven ind eller plante en lav hæk rundt om. Kan ikke helt beslutte mig.

De to store projekter i haven, den nye køkkenhave og hønsegården, er blevet færdige. Hønsene er ikke flyttet ind endnu, men det gør de forhåbentlig snart. Køkkenhaven har vi høstet meget fra, og vi kan stadig hente grønkål, palmekål, rødbeder og porrer derude. Meget er gået godt, noget er slået fejl, og snart skal jeg lægger planer for, hvad der skal vokse i den i år. Januar er nemlig planlægningstid, og jeg er begyndt på lister over, hvilke frø jeg skal have bestilt og en såplan for, hvad der skal i gang hvornår.

I september kunne jeg hente skålfulde af tomater og chili og plukke de højeste frøkenhatte, jeg nogensinde har præsteret (de lyserøde blomster til højre). De er fra Mexico og har sikkert kunne lide at have det varmt.

Og så var der de ting, jeg ikke fik gjort, som jeg kan føre direkte videre til listen af planer for 2019, for idéerne er stadig gode.

Jeg har stadig lyst til at omlægge et bed i forhaven. Det første, jeg anlagde i haven, og det er tilgroet og mere romantisk i stilen, end jeg har lyst til at være nu om stunder. Det må gerne være lidt mere vildt og sommerfuglevenligt. Jeg har sået nogle af de stauder, som skal vokse der, og snart dækker jeg bedet til med ukrudtsdug, så jeg kan starte på en frisk. Snerlerne har også gjort deres indtog dér. Jeg nåede heller ikke at lægge narcisser og andre blomsterløg i græsplanen. Det må også på listen for 2019.

Men ellers har jeg lyst til ikke at have for mange nye projekter og i stedet bruge tid på haven, som den er. Med høns, køkkenhave, sommerblomster og sikkert også snegle, man kan nok ikke regne med at være så heldig to år i træk. 

Nytårsforsætter er jeg ikke så meget til, men hvis jeg skal finde på et, så skal det være at komme i haven hver dag. Så snart det bliver lyst nok altså, for lidt endnu er det stadig sådan, at jeg tager af sted, før det bliver lyst og kommer hjem igen, når det er mørkt. Men bare 10-15 minutter hvor jeg kigger, klipper, luger og snuser det hele ind.

I dag brugte jeg mit kvarter i haven på at fotografere de rimsvøbte hyben og frøstande. Sådan nogle vinterdage, hvor luften føles kold og sprød, og hvor græsset knaser under fødderne, er fantastiske. Jeg må vist derud igen, inden det bliver mørkt.

Og så er der selvfølgelig bloggen. Jeg har virkelig brugt mange hyggelige timer med at skrive og fotografere til den i 2018, og jeg er så glad for den søde respons, jeg har fået. Nye havevenner er kommet til, og jeg glæder mig til at fortsætte i 2019. Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive oftere, men jeg må være realistisk om, hvad jeg kan nå, og jeg vil hellere gøre mindre og gøre mig mere umage.  

Tusind tak fordi I har læst med. Jeg håber, at I bliver hængende og følger med i, hvad 2019 bringer. Husk, at I nederst på siden kan skrive jer på e-mail-listen, hvis I vil være sikre på at få alle indlæggene med. Ingen spam, Ama’r halshug.-