What’s in a name?
Jeg er tilbage fra en længere rejse, og hurra, blomsterfrø, det er på høje tid at bestille. Min hjerne pusler med, hvad der skal være plads til i år. Hvad var godt og skal gentages? Hvad skal skrottes?
Det bliver så godt, tænker jeg, og reserverer en fredelig lørdag eftermiddag til at ose kataloger. Lige indtil jeg begynder at bladre i det første. Det er trykt på tyndt og glittet papir, og farverne er helt umulige. Hvorfor man vælger at trykke noget, der i så høj grad handler om farver, på sådan en elendig måde er helt ubegribelig. Jojo, jeg ved godt, at det handler om økonomi. Men altså.
Når pulsen igen er rolig, og jeg begynder at bladre, så går der ikke længe, før blodtrykket stiger igen. Peaches ’n’ Dreams’? ‘Fancy shades Mix’? Virkelig?
Sortsnavne er et kapitel for sig. De kommer i forskellige kategorier. De mere klassiske går an. Navne og steder for eksempel. Historiske personer, avlerens datter eller bare hamselv. Karen Blixen har en rose. Cellisten Jacqueline Du Pré ligeså. Historien er fuld af interessante personligheder, og man kunne lave nogle tematiserede bede. Til højre har vi det moderne gennembrud, som giver en skøn kontrast til de romerske kejsere på venstre hånd. Og hvis du kigger lige frem har vi popkulturen. ‘Pretty Woman’ ved siden af ‘Charlie’s Angels’. De klæder hinanden så godt.
Jeg ville lave et Shakespeare-bed. “What’s in a name?”, spørger Julie. “That which we call a rose by any other name would smell as sweet”. Det trøster jeg mig med, når jeg går i gang med min liste af tungeknudeslående fjollerier. Jeg finder også en ærteblomst, lathyrus odoratus, der hedder ‘Juliet’. Sikke en lettelse. Den må jeg have.
For det er, når sortsforfatterne bliver virkelig kreative, at jeg får kaffen i den gale hals: ‘Antiquity Sunset Mix’, ‘Sunburst Collection’, ‘Boy ‘O’ Boy’. Bevar mig vel, hvordan skal jeg komme igennem kataloget? Kan jeg overhovedet få mig selv til at købe noget? Jeg tager en dyb indånding og zoomer ind på de latinske navne. “Campanula, lathyrus, calendula”, mumler jeg beroligende for mig selv.
Her er mit bed med sommerblomster i 2018. Det blev lavet ved en indskydelse, fordi jeg havde sået alt for mange blomster, så der var ikke tænkt længe over sammensætningen.
I mit bed med sommerblomster i år skal farverne være abrikos, cremefarvet, lilla, bordeaux og et strejf orange. Så skal det være ‘Salmon Mousse’, ‘Salmon Cream’ eller ‘Salmon Beauty’? Svært! Eller foretrækker jeg ‘Peach Melba’, ‘Dalmation Peach’ eller ‘Zindarella Peach’ (ja, med Z )? Den vil sikker være fin sammen med ‘Vintage Velvet’ eller ‘Purple Passion. Arj, stop jer selv!
Ok, det er selvfølgelig nemt at gøre sig lystig, for det må være sin sag at navngive 10 nye ferskenfarvede blomster hvert år. Men der er altså ingen undskyldning for ‘Crackle & Pop Mix’ og ‘Knee Hi Mixed’ eller sprogsjusk som ‘Knald blå blomst, kendt for sin smukke blå farve’. Kom nu ind i kampen, frøkatalogproducenter. Gør jeg lidt mere umage. Vi havetosser glæder os hele året til det her øjeblik.
Ok, nu skal jeg nok lade være med at være sur. Det er forår og hip hurra for det!! Husk, at I nederst på siden kan skrive jer på e-mail-listen, hvis I vil være sikre på at få alle indlæggene med, for nu skal vi have sorte negle for alvor. Ingen spam, Ama’r halshug.
PS. Til de helt nørdede, der vil vide, hvad jeg har købt, så er listen nedenfor. De skal gro sammen med georginer og lidt blandet, som jeg har liggende fra sidste år.
Carthamus tinctorius, 'Shiro'
Chiltern cutting collections, ‘Peach Melba’ og ‘Vintage Velvet’
Clarkia purpurea, ‘Burgundy Wine’
Cuphea lanceolata, ‘Purple Passion’
Emilia javanica, 'Irish Poet'
Lathyrus odoratus, 'Beaujolais'
Lathyrus odoratus, 'Juliet'
Lathyrus odoratus, 'Spanish Dancer'
Matthiola incana, Traditional Field Grown Column Stock, Apricot
Nicotiana x hybrida, 'Tinkerbell'
Scabiosa atropurpurea, 'Summer Fruits'
Rudbeckia hirta, 'Sahara'
Zinnia elegans, 'Benary's Giant Wine'
