Tarvelige stedmødre og forsmåede børn

Der er ting, der hører til på særlige tidspunkter, som jeg går og glæder mig til. Første marts er en skæringsdato. For så må jeg endelig suse til planteskolen efter de første forårsplanter til krukkerne.  Siger hvem? Siger jeg! Du laver selvfølgelig dine egne regler. 

På den her tid af året er der ikke rigtig grund til at have krukker på terrassen, for dér sidder vi ikke endnu. Men hvis jeg sætter et par krukker ude på en bænk ved havedøren, kan jeg se dem inde fra stuen. Og ved indgangen til huset får både vi og dem, der går forbi, glæde af blomsterne. 

Narcisser, hornvioler og i krukken forrest er perlehyacinter på vej.

Det er kun marts, og der er nok masser af kolde nætter mellem os og bare tæer i græsset, men der er skam blomster, der kan klare at få kolde fødder. De fleste af dem er løgblomster: perlehyacinther, vibeæg og spirende narcisser. Og der er anemoner, påskeklokker og skilla. Og så er der hornvioler og stedmoderblomster, som man kan få for ganske få penge i havecentrene.

Det er nogle duracellkaniner af nogle blomster, for de bliver ved at blomstre i månedsvis, de tåler let frost og trives faktisk bedst ved lave temperaturer. Efter en frostnat hænger de måske lidt med hovederne, men de skal nok rette sig op, når temperaturen stiger.

På langt de fleste planteskoler kan man få en kasse med 10-12 småplanter af hornvioler eller stedmoderblomster for omkring 100 kr. Her i hovedstaden - sikkert billigere på landet.

Det kan være svært at kende forskel på stedmoderblomster og hornvioler. De ligner nemlig hinanden, fordi de begge er fra familien viola. Det er primært blomsternes størrelse, man kan kende forskel på. Stedmoderblomster har store blomster, mens hornviolernes er mindre. Jeg køber for det meste hornvioler, for deres blomster bærer sig selv bedre, de blomstrer længere, og så er det stauder, der kan plantes ud i haven, når de er færdig med at se godt ud for i år, hvorimod stedmoderblomsterne er sommerblomster, der ryger på komposten efter blomstring.

Jeg har fundet adskillige bud på, hvorfor det hedder stedmoderblomster, og ingen af dem er særligt flinke ved stedmødre. Nogle med god forestillingsevne synes, at blomsten - med de mørke tegninger - ligner ansigtet på en vred stedmoder. Javel?

En anden version går på, at det nederste kronblad er stedmoderen. Hun sidder på to stole, mens de to øverste kronblade er de forfordelte (på den gammeldags måde) stedbørn, som må nøjes med én stol, mens stedmoderens to 2 egne børn (de sidestillede kronblade) ikke behøver at dele. Det kræver endnu mere fantasi end den med ansigtet. Stakkels stedmødre, de får meget skudt i skoene.

Hvis man bliver træt af at stirre på blomsterne for at få dem til at ligne tarvelige stedmødre og forsmåede børn, så kan man bare spise dem i stedet. De smager ikke af noget særligt, men de pynter fint på en kage eller i salaten. Det samme gælder hornvioler. Jeg spiser dem dog først, når de har vokset et par måneder i min have, eller hvis jeg selv har sået dem. Man ved aldrig, hvad gartnerier kan finde på at sprøjte med. 

Sådan gør jeg:

• Find et par krukker, der kan tåle frost. IKEA har nogle helt enkle terracottakrukker til en ganske rimelig pris, hvis du ikke har i forvejen. Jeg synes, det ser bedst ud, hvis du har krukker i lidt forskellige højder, men det er jo en temperamentssag. Jeg sætter et ulige antal sammen. Det ser af en eller anden grund pænest ud. Hæv evt. nogle af krukkerne op for at få lidt højdeforskel. Måske har du en træstub eller et par mursten, som du kan bruge. Du kan også skabe linjer i haven ved at stille ens krukker på en række.

• Find evt. et par småsten eller potteskår, som du kan lægge i bunden, så hullet i bunden af krukken ikke stopper til og vandet kan løbe fra.

• Køb en pose jord - krukke- eller pottemuld er fint. Fyld krukken trekvart op med jord. Tag de små hornvioler, stedmødre, eller hvad du nu har, ud af deres potter ved at vende bunden i vejret på dem og klemme lidt. Jeg planter kun én slags blomst i hver krukke. Der bliver lidt for meget hurlumhej i sammenplantninger, synes jeg.

• Fordel planterne i krukken med lidt mellemrum og fyld ud med jord til sidst. Tryk det lidt sammen og vand godt. På denne tid af året kræver krukkerne sjældent den store vanding ud over det. Men husk, at de får kun, hvis der falder fra himmelen, så hvis det pludselig bliver tørt, må vandkanden frem. Vand til der kommer vand ud af bunden.

• Hvis du er rigtig sej, husker du at give krukken lidt gødning efter en måneds tid. Jeg bruger flydende organisk gødning i vandingsvandet, hvis jeg ellers ikke glemmer det. Der er også den nemme - (og dyrere) løsning: gødning i små tabletter. Man smutter bare en ned i potten, og så gør den sin ting. 

• Det bliver ekstrafint, hvis du supplerer med et par andre blomster. I år har jeg valgt vibeæg, som har de fineste ternede blomster. De små knolde kan plantes i haven, når de er afblomstret. Og en påskeklokke. Dem kan du læse om her.

Og så er det ellers bare at gå i gang med at lave forår ved fordøren. Husk, at du kan få et ping fra Sorte Negle i din mailboks, når der er nye indlæg. Scroll helt ned i bunden af siden og skriv dig på listen.

Vi slutter lige med et billede af de fine, ternede vibeæg. De små løg kan plantes ud i haven, når de er afblomstret. De kan både lægges i bede, men faktisk også i græsplænen, hvis du ellers er med på at lade den blive langhåret om foråret.