Ny køkkenhave 1: Højbede og “hoogal culture”

For det første: Sorte Negle er sørme blevet nomineret til en CPH Garden Award i kategorien årets haveblog af Haveselskabet, og hvis du ikke allerede har gjort det og er rigtig flink, kan du give bloggen en stemme her. Det ville jeg blive glad for. 

Men nu til sagen: Sidste år anlagde jeg en ny køkkenhave. Ungernes gyngestativ blev gravet op, for der var ingen, der gyngede længere, og så var der plads. Det første år har været lærerigt, så jeg tænkte, at jeg ville dele mine erfaringer her.

Jeg har altid haft lidt køkkenhave, men dér hvor den var før, havde snerler snoet sig ind, og så var den lidt svær at overskue. Jeg kom tit til at plante for tæt og for meget, og så blev det lidt et virvar. Et skønt virvar, men også lidt for meget, selv for mig.

Så jeg tænkte, at højbede var sagen. De ser ordentlige ud, selv når de roder. De bliver hurtigere varme om foråret, hvilket er særligt godt for mig og min kolde lerjord. Og så er det rart, at de er lidt - nå ja høje. For så kan jeg nemlig sidde på en skammel og luge. Det er også nemt at planlægge køkkenhaven, når den er inddelt i felter. Og så er det pærenemt, billigt og hurtigt at anlægge - ovenpå græs eller sågar en masse ukrudt. Hvis du laver bedet højt med 2-3 pallerammer, kan du endda dyrke på fliser.

Første skridt er at finde et sted til dine højbede. Eneste krav: der skal være sol, for ellers er det dælme svært at dyrke meget andet end rabarber. Og så skal du finde ud af, hvor mange højbede du vil have. Start med noget du kan overskue. Du kan altid udvide, hvis du bliver bidt af det. Du kan fx have tre på en række, eller fire i en kvadrat. Eller bare et enkelt til salat, krydderurter eller for den sags skyld lidt blomster. 

Køkkenhaven placeres - en smuk dag sidst i april. Hvem skulle have troet, at hele sommeren i 2018 ville se sådan ud? Jeg har lavet min køkkenhave i pallerammer. Jeg ville nemlig have mange, og det er dyrt at købe færdigbede, og jeg er ikke den store tømrer, desværre. Jeg har 15 bede - 7 store, som måler 120 x 80 cm og 8 små på 80 x 60 cm.

Pallerammer kan du købe brugt for rimelige penge, og jeg kan godt lide deres lidt skramlede udseende. Hvis du har brug for mere orden, kan du male dem sorte fx. Jeg synes nu, at de bliver meget pæne, når de bliver grålige med tiden. 

Jeg lagde ukrudtsdug i bunden og op ad siderne, for der groede snerler og andet invasivt skidt under dem. Jeg bilder mig også ind, at bedene holder længere så. Det er jo træ, som vil rådne med tiden, når det er i kontakt med jorden. Jeg har dog tidligere haft højbede i pallerammer, som har holdt i hvert fald seks år, før rammerne skulle skiftes. Jeg har dog haft lidt second thoughts omkring det med ukrudtsdugen og ville ønske, at jeg havde nøjedes med et par lag pap i bunden. Det kan holde ukrudtet stangen, og det formulder efter nogle år, og så kan rødderne søge endnu dybere. Hvis du placerer højbedene på rent græs, behøver du ikke noget i bunden. Græsset dør, når der kommer et lag jord ovenpå.

Jeg har sat to pallerammer ovenpå hinanden, for at få lidt højde på, men ét er rigeligt, og det kræver mindre jord - hvilket jeg ikke helt havde tænkt på, inden jeg gik i gang. Så dér stod jeg sidst i april med 15 stk. 40 cm høje bede, som skulle fyldes med ret så temmelig meget jord. What to do? Det kunne hurtigt blive en bekostelig affære. 

Samme sted 11. maj. De første planter er kommet i jorden.

Så var det, at jeg tilfældigvis hørte om ‘hoogal culture’ i en amerikansk podcast. Det lød smart, men jeg måtte gøre nogle Google-krumspring, før jeg decifrerede, hvad det egentlig var. Hugelkultur er et tysk ord, der vistnok betyder noget i retning af ‘bakkekultur’, og det handler simpelthen om, at man laver højbede ovenpå råddent træ. De rigtig hardcore permakulturalister laver simpelthen en bunke gammelt træ, og så et relativt tyndt lag jord ovenpå, som de planter i. Jeg puttede træ i bunden af mine højbede i stedet, og det virker fint.

Teorien om hugelkultur går ud på, at træet, idet det langsomt nedbrydes, fungerer som en form for langtidsvirkende kompost. Processen skulle ovenikøbet afgive lidt varme, som vil gøre småplanter glade om fødderne. Desuden skulle det rådnende træ fungere som en svamp, som gør, at du skal vande dine bede mindre end normalt. Og så skulle du få det fineste mikroliv i dit bed med tiden med mykorrhiiza, mikrober, og hvad der ellers bor i god jord. (her kan du læse mere om hvorfor det bedre kan betale sig at dyrke sin jord end sine planter

Jeg havde tilfældigvis en ret stor bunke med grene og visne siv liggende, som jeg ikke havde taget mig sammen til at køre på genbrugspladsen, og den fordelte jeg simpelthen ud i bunden af mine højbede, så de var næsten halvt fyldt op. Du kan også bygge et bed på en hel træstamme sådan som Alys Fowler, The Guardians ret skønne haveskribent, har gjort. 

Så var bedene halvt fyldt. Min lokale genbrugsplads, opdagede jeg, har kompost til fri afhentning fra slutningen af marts til starten af maj (du kan tjekke på nettet om din også har). Så vi kørte i pendulfart med traileren en lørdag, og vupti. Et styk køkkenhave klar, som kun har kostet en stabel brugte pallerammer og en rulle ukrudtsdug. I gangene mellem højbedene har jeg siden lagt ukrudtsdug med flis ovenpå, som jeg var så heldig at få hos en veninde. 

Det her er, hvad det hele handler om. Jeg bliver helt fjollet glad i låget af kunne hente de her solduftende herligheder i haven.

Det første år med køkkenhaven var som bekendt tørt, så det dér med, om det passer, at hugelkulturen gør, at man ikke skal vande så meget, det kan jeg vist først svare på om et par år. Vande måtte jeg i hvert fald sidste sommer. Jeg var også spændt på, om den rene kompost var for stærk kost for planterne, men det viste sig at gå helt fint. Langt det meste groede virkelig godt i køkkenhaven. Jeg høster stadig grønkål og grønt, som jeg såede i september.

Og nu er jeg så småt ved at starte køkkenhaven op igen. Alle højbede har fået et lag hjemmelavet kompost, og når der er jord på genbrugspladsen igen, henter jeg et par læs mere, for jorden er sunket en del i bedene. Et tip: fyld bedene godt op.

Forspiring af salat og spinat. I dag er planterne et par centimeter høje. Jeg har flyttet halvdelen ud i drivbænk forleden dag, og de har klaret de første nætter fint, så resten flytter også ud i dag. Så har jeg plads til at starte næste hold planter i vindueskarmen.

De første frø er nu sået i vindueskarmen: spinat, salat, ærter og rødbeder er noget af det tidligste, du kan dyrke. Start frøene inde i vindueskarmen, og når planterne er et par centimeter høje, kan du flytte dem ud et beskyttet sted. Jeg har en drivbænk, men du kan også prøve en gennemsigtig plastikkasse fra IKEA placeret i halvskygge med lidt huller i til udluftning , eller du kan pakke planterne ind i fiberdug. Hvis du altså ikke har et drivhus. Om et par uger planter jeg de små pus ud i højbedene, som har fået en frakke af gennemsigtig plastik, så de varmer hurtigere op.  

Hvis du er mindre grådig efter hurtige grøntsager end jeg, kan du også bare vente nogle uger, og forspire eller så herlighederne direkte udenfor. Det er slet ikke så svært.

Hvis du er glemsom og gerne vil have et ping i din mailboks, når der er nyt på sortenegle.dk, så skriv dig op på mailinglisten nederst på siden. Du kan også sende en e-mail til altidsortenegle@gmail.com, hvis du har spørgsmål til din nye køkkenhave eller gode råd til min.