Tour de Tomat - Sorte Negles uformelle tomatmesterskaber

Tomatsæsonen lakker mod enden , og jeg har derfor gennemført et tilbagevendende strabadserende arrangement, som handler om vejen mod den perfekte tomatsamling: årets Tour de Tomat – også kendt som Sorte Negles uformelle mesterskaber for frilandstomater. Er I klar?

Vi kender selvfølgelig de klassiske tomater og cherrytomater fra supermarkedet. Og de fleste steder finder man også lidt andre varianter som blommetomater eller måske en bøftomat.

Men tomater er ikke bare tomater. Det opdager man hurtigt, når man begynder at dyrke dem selv. Der findes en vidunderlig mangfoldighed af tomattyper og -sorter i alle mulige størrelse, former og farver, og jeg har sat mig for at dyrke så mange forskellige, som jeg har plads til, samtidig med at jeg holder fast i de bedste fra år til år.

Dejlig køkkenhavehøst

Det kræver lidt systematik, struktureret træning kan man sige, og ikke mindst, at man (når man er mig) skriver ting ned, for selv om jeg bilder mig ind, at jeg kan huske alt muligt, så glemmer jeg i virkeligheden det meste.

Men nu har jeg efterhånden styr på set-uppet, og jeg er på vej mod, forestiller jeg mig, det perfekte hold bestående af frilandsegnede tomat-leter, så hver eneste tomat i haven er en helt igennem vidunderlig og forskellig oplevelse, der tilsammen giver et stærkt og diverst hold.

Så here goes: Sorte Negle præsenterer Tour de Tomat 2024, en komplet gennemgang af de tomater, jeg har dyrket – alle sammen på friland, så her kan alle tomatdyrkere (men bestemt ikke alle tomater!) være med.

Podiet

Som i enhver ordentlig præmieceremoni starter vi med tredjepladsen:

Cherrytomat ‘Snow White’

‘Snow White’

Jeg skal indrømme, at jeg faktisk følte mig lidt snydt, da jeg første gang havde cherrytomaten ’Snow White’ med på holdet sidste år, for på frøpakkens billeder så cherrytomaterne næsten hvide ud, men i min have bliver de altså ’kun’ meget lysegule.  Men når man så lige har tilgivet dem det, så smager de altså virkelig godt – lidt som klassikeren ’Sungold’ (se nedenfor), men de bliver større og har mindre tendens til at revne.

’Snow White’ er en arvesort*, hvilket også trækker op i forhold til ‘Sungold’, og jeg har naturligvis taget frø til næste år (se nederst i opslaget for hvordan) , for smagen er altså skøn, og jeg elsker farvevariation i tomatskålen.

* Frønørdenote: En arvesort, eller en såkaldt ’heirloom-tomat’, har været dyrket i generationer uden at blive krydset med andre sorter. Man kan derfor regne med, at frøene er stabile, og man vil få nogenlunde samme tomat, hvis man tager frø af sin tomat.

Bøftomat ‘Kellogg’s Breakfast’

‘Kellogg’s Breakfast’

Sølvmedaljen går til en ny sag i haven. En orange bøftomat af sorten ’Kellogs Breakfast’. Det er første gang, at det er lykkedes mig at få bøftomater til at modne i haven, så alene det giver point. Og ud over at være i flot bøfstørrelse er tomaten utroligt kødfuld med meget få frø, perfekt til sandwich for eksempel.

Et kig inden i ‘Kellogg’s Breakfast’

Og selv om der er få frø, så er de værd at fiske ud, for det er en arvesort.  Smagen er virkelig fin og krydret med en god balance mellem syre og sødme. Udbyttet var ikke enormt, men bestemt stort nok til at jeg synes, det er umagen værd.

Dadeltomat ‘Daterino’

‘Daterino’

Øverst på podiet har vi også en af årets nye tomat-leter, havens sødeste tomat ’Daterino’, en mini blommetomat, som har givet – og stadig giver - bunkevis af røde dadelformede tomater med en god fast konsistens. På den ene af havens to ‘Daterino’-planter overså jeg et sideskud, som på det tidspunkt nærmest var blevet til en anden hovedstamme. Tomaterne var allerede så store på sideskuddet, at jeg ikke nænnede at klippe det af, så jeg gav det en støttepind, og det er jeg glad for. For begge stammer har været flinke og produktive. Så altså: virkelig mange og virkelig gode tomater.

Eneste lille minus er, at ’Daterino’ er en F1-hybrid*, så man kan desværre ikke tage frø af den og regne med at få samme plante, men frøene er til at finde i handelen, og jeg synes virkelig, at den er pengene værd, og da tomaterne først og fremmest bliver bedømt på smag, og ‘Daterino’ også er mægtig produktiv OG har en god konsistens, ja så nupper den pokalen i år.

Frønørdenote ** En F1-hybrid er en kontrolleret krydsning mellem to tomatforældre, som er frøstabil i første generation (og derfor kan man altså købe frøene). Man laver typisk krydsninger for at fremavle særlige træk som fx resistens mod sygdomme eller produktivitet. Humlen er, at man ikke kan regne med afkommet, hvis man så tager frø af sin F1-hybrid-tomat, så kan det blive til alt muligt og sandsynligvis ikke lige så godt. Det er også derfor, at det tit ikke kan svare sig at tage frø af tomater fra supermarkedet, selv hvis man synes, at man har fat i en god én, for det vil ofte være en F1-hybrid. Hvis man alligevel dyrker frø af en F1-hybrid, så kalder man det en F2-hybrid, så – som I måske kan lure – så henviser tallet efter F’et til, hvilken generation vi taler om. F’et står for ’filial’, som i denne kontekst refererer til et afkom ved krydsning i planteavl, så når man siger F2, taler man om anden filial, eller altså anden generation.

Boblerne

Det var ikke en nem beslutning at udvælge de tre til podiet, så her kommer kandidaterne, der også var i spil:

Cherrytomat ‘Sungold’ - inklusive en revnet model, noget som sorten desværre har tendens til (men de smager jo godt alligevel)

‘Sungold’

Navnet er virkeligt rammende, for den orange cherrytomat ’Sungold’, som har været på banen i mange år, har en skøn, sød smag, som en bid kondenseret sommersolskin, så det er ikke mærkeligt, at mange dyrker den.

Dog har den tendens til at revne, især nogle dage efter en kraftig regnbyge, og så synes jeg, at den ikke er helt så fast i konsistensen, som vinderen ’Daterino’. Derfor nåede den ikke til podiet i år. Jeg vil dog stadig dyrke den, for den smager virkelig dejligt. Det er en F1-tomat, så jeg køber nye frø med et par års mellemrum.

Lille San Marzano-tomat ‘Krebs Mandarina’

‘Krebs Mandarina’

’Krebs Mandarina’ er en pang-orange blommetomat af San Marzano-typen, som smager sødt – men alligevel med et strejf af noget citrus, sikkert deraf navnet. Frøken ’Mandarina’ giver masser af små, aflange tomater, som har en dejlig fast konsistens. Sorten er udviklet af Krebs gartneri, gætter jeg på, og jeg købte en plante på planteskole.

Jeg kan ikke umiddelbart finde ’Krebs Mandarina’-frø i handelen, men planterne forhandles forskellige steder online, så søg eventuelt på navnet, hvis du vil have denne lige-under-podiet-tomat i din have. Jeg har forsøgt mig med at tage frø, for jeg er ikke sikker på, om det er en F1-hybrid. Vi må se.

Stor tomat ‘Belriccio’

‘Belriccio’

Så er der ’Belriccio’, som uden sammenligning er den sort af store tomater, som jeg har haft mest succes med på friland. Ja faktisk er tomaterne lidt større end de klassiske i supermarkedet, og de egner sig fx til at lave fyldte tomater, hvis man er til den slags.

Hver plante giver mange, smukke helt dybtrøde tomater. De smager ikke helt så sødt som cherrytomaterne, men de er gode, og planterne har været sunde og grovillige. Bestemt en keeper! ’Belriccio’ er endnu F1-hybrid og derfor en sort, man ikke selv kan tage frø af.

Mini-blomme-cherrytomat ‘Cherry Roma’

‘Cherry Roma’

Så har vi Cherry Roma, en fin rød mellemting mellem en cherrytomat og en miniblomme, som smagsmæssigt minder lidt om Daterino, men den har ikke været helt så produktiv.  Så selv om ’Cherry Roma’ bestemt er god og anbefalelsesværdig, så kan det være, at den ikke får plads i haven næste år, hvis der er noget andet spændende, der skal prøves af (og mon ikke der er?)..  

Blommetomat(?) ‘Tulay’

‘Tulay’

Endelig har vi ’Tulay’, og det er måske lidt snyd at have den med her, for I kan ikke købe jer til den, men bær over med mig alligevel, for ’Tulay’ er også en historie om, hvorfor frø er vidunderlige. Jeg har fået frøene af min haveven Per, som har fået frøene fra sin gen-genbo, som hedder Tulay, og hun har frøene fra sin fasters køkkenhave i Tyrkiet. Per har så taget frø år efter år og har givet dem videre til mig og kaldt dem ’Tulay’.

Tulay er en superproduktiv tomat - sådan stor miniblommetomat - og den smager dejligt og sødt. Per dyrker dem i sit drivhus og bruger dem til at lave tørrede tomater i olie. Jeg dyrker den på friland, og vi spiser dem bare i salater, på bruschetta og i sandwich, og det er de også gode til.

De funky

Der er et par tomater mere på listen til næste år, ikke fordi de smager bedst, men fordi jeg synes, det er sjovt med variationer i farver og former. Der må være lidt spræl på et tomathold.

‘Tigerella’ - “almindelig” tomatstørrelse

‘Tigerella’

Jeg kan godt lide den tigerstribede ’Tigerella’, fordi hvem kan modstå en tigerstribet tomat? ’Tigerella’ er en arvesort, og jeg tager selv frø af den. Den smager også ganske godt, men er ikke en topscorer.

‘Banana Legs’

‘Banana Legs’

Så er der ’Banana legs’, som er panggule og aflange. Jeg er vild med navnet, farven og formen, som er ret særlig. Smagen er god uden at være fantastisk. Planten bliver ikke så stor (er determinant, hvilket vil sige, at den udvikler et vist antal klaser tomater, og så stopper den med at vokse, i modsætning til de inderminante sorter, som bliver ved derop af, indtil jeg klipper toppen af i august), så måske den vil egne sig godt til at dyrke i krukke?

Bøftomat ‘Poire de Nouvelle Zeelande’

‘Poire de Nouvelle Zeelande’

Og så er der endellig ’Poire de Nouvelle zeelande’ – som virkelig er pæreformet. Det kaldes en bøftomat, men den har ikke helt bøfstørrelse, synes jeg. Men dog en fornuftig overgennemsnitlig-størrelse. Farven er speciel, sådan lidt falmet orange-lyserød med en grønlig ’nakke’. Planten giver masser af store tomater på friland, og det skal man ikke kimse ad.

De røde lanterner

Bagest i tomatfeltet ligger de sorter, jeg helt sikkert ikke kommer til at dyrke igen. De får lige et par ord med på vejen.

Cherrytomat ‘Wheatley’s Frost Resistant’

’Wheatleys Frost Resistent’.

Hvis navnet ikke snyder, så tåler sorten ganske sikkert en del kulde (vi må se, den giver i hvert fald stadig tomater), men de smager ikke af så meget og har sådan en lidt melet konsistens. Det er jeg ikke vild med, så kan de være nok så hårdføre. Ret fin farve dog, der skiller sig lidt ud, fordi den er hen imod det lyserøde (hvilket er svært at se på billedet her), men det er altså ikke nok til at blive udtaget til næste års tomathold.

Blommetomat ‘Black Plum’

‘Black Plum’

Og endelig er der ’Black Plum’ – som ikke ordentligt black, men bare lidt mørk i toppen, så næste år vil jeg prøve en anden ordentlig mørk sort, for ’Black Plum’ smager ikke af specielt meget, og skal jeg dyrke tomater for farvernes skyld, ja så skal det være noget, der batter. ‘Black Plum’ giver dog ganske mange tomater, men der er mange andre, der er sjovere at spise.

Sådan tager jeg frø af mine tomater

Jeg udvælger et par flotte modne udgaver af den tomat, jeg vil tage frø af. Jeg halverer tomaterne og klemmer frøene ud i en si over vasken ved trykke på dem

Når jeg hurtigt har skyllet det værste tomatsmat af frøene, vupper jeg dem i et lille beholder med koldt vand fra hanen. Husk at mærke glassene, så du ved, hvad der er hvad, og at rense sien og køkkenbordet godt, så du ikke får blandet frøene sammen, hvis du tager frø af forskellige tomater.

Så lader du frøene stå 4-6 dage i vandet, hvor de vil gære lidt, og det er meningen (jeg sætter en alarm på min telefon, så jeg husker at få dem op).

Derefter skyller du frøene i en si og lægger dem til tørre på avis eller køkkenrulle til de er helt tørre, og så kan du ellers pakke dem i små poser, æsker, eller hvad du nu gemmer dine frø i. Skriv evt. et par noter på, så du kan huske, hvad det er for en tomat, hvis du nu skal prioritere dit tomatudvalg.

Tanker om næste år

Når nu tomatsæsonen slutter, høster jeg de grønne tomater, der ikke er nået at modne, og laver grøn tomatmarmelade (jeg laver med citrus og vanille, kan anbefales, men hvis du Googler kan du finde alle mulige varianter).

Og så kan jeg ellers begynde at glæde mig til næste sæson, som skydes i gang af frøbestilling en gang i vinter. Mine noter for frøbestilling er, at de nye sorter til haven alle skal være arvesorter, så jeg selv kan tage frø af dem. For selv om jeg har F1-hybrider i haven og ikke har noget imod det, vil det da være skønt at have et selvopholdende tomathold i haven.

Der er fordele ved F1-hybrider, fordi de tit giver et stort udbytte og er robuste, men jeg kan lide mangfoldighed, også genetisk, og når nu jeg kun dyrker tomater for min egen fornøjelses skyld, vil jeg hellere have spændende tomater end flest muligt tomater.

Og så kan jeg lide at dyrke planter med en historie – tanken om at stå på skuldrene af tidligere generationer af tomatdyrkere, der har taget frø fra de bedste tomater og gemt dem år efter år. Så kan jeg jo stille mig på deres skuldre og dele dem med havevenner, som Per og Tulay. På den måde får jeg med tiden et fantastisk tomathold, der passer til forholdene i min have – uden nødvendigvis at have det største budget.  

Det var Tomattouren for i år. Håber, de kan inspirere din tomatdyrkning, så du med tiden kan sætte dit eget tomathold. Tak fordi du læste med.

PS. Beklager alle sportsmetaforerne. Det startede med podiet, og så stak det af derfra … rundstykke.

___________

Der kan gå lidt i mellem, at jeg får tid til at skrive blogindlæg, så følg med på Instagram, hvis du vil følge med i haven. Her er jeg @sorte.negle

Du kan også skrive dig op til at få et ping i din indboks, hvis du vil have en mail, når der er nyt på bloggen. Det gør du nederst på siden her.

Endelig kan du skrive til altidsortenegle@gmail.com, hvis du har spørgsmål. Jeg er ikke altid hurtig på tasterne, men jeg skal nok svare.