Fra Excelark til kaos: Kunsten at planlægge sin køkkenhave
Haveåret er i gang, og selv om der ikke er meget at gøre udendørs lige nu – andet end at nyde det smukke frostvejr, så er der en anden slags havearbejde, som januar kalder på. Såkaldt ’armchair gardening’. For nu er et godt tidspunkt at lægge planer – for eksempel for din køkkenhave. Og det er præcis, hvad jeg er i gang med.
Jeg har gennem årene bikset med at finde en god systematik for køkkenhaveplanlægning. Her skal det lige siges, at jeg arbejder med et princip om at forspire det hele bortset fra gulerødder, pastinakker, kartofler og hvidløg, og derfor er jeg nødt til at tænke fremad og planlægge. Du kan læse, hvorfor jeg forspirer her. Det er alt besværet værd.
Jeg er nået til fase fire i min planlægningsudvikling. Jeg tror, at mit system endelig er ved at finde sin endelige form. Måske.
Fase 1: Det sirlige tegnesystem
Til at begynde med tegnede jeg sirlige (så sirlige som jeg nu kan finde ud af) tegninger, hvor jeg markerede, hvad der skulle dyrkes hvor i køkkenhaven. Men på det tidspunkt var jeg ikke så avanceret, så jeg dyrkede bare én afgrøde i hvert bed hvert år, og så var det ikke så kompliceret at lave en plan. Der var godt nok det problem, at hvis noget gik galt – som fx at frø ikke spirede, ja så var der bar jord og ikke meget at høste.
Efterhånden som jeg lærte, at man kan dyrke mere end én ting i hvert bed i løbet af en sæson, så voksede mine ambitioner fra systemet. For hvis man er flittig med at så løbende, kan man endda overlappe, så man planter næste afgrøde, inden man er færdig med at høste den første, men det kunne jeg ikke finde ud af at tegne ind. Og så døde det sirlige tegnesystem. Der var brug for et system, der kunne noget mere. Læs mere om, hvordan du kan forlænge køkkenhavesæsonen her.
Fase 2: Excel-systemet
Så jeg prøvede med et Excel-ark. Det skulle både kunne tage højde for, hvad der skulle sås hvornår, hvor mange planter der skulle bruges, hvornår og hvor det skulle plantes ud i køkkenhaven, hvornår det skulle høstes, og hvor meget jeg fik ud af det. Mange fine kolonner og rækker var der, og orden! Joeh, der manglede ikke noget.
Det blev aldrig rigtig godt, kan jeg afsløre, for det passede ikke rigtig i mine arbejdsrutiner at stå lænet over computeren, når jeg var i gang med at så. Jeg var heller ikke disciplineret nok til at bruge mit eget – lidt for komplicerede – system, så der gik ikke mange øjeblikke, så var det ikke længere opdateret. Den skæbne er nok overgået mange Excel-ark gennem tiden. Det blev også lagt i graven.
Fase 3: Kaos
Så prøvede jeg ikke at have et system. Jeg forholdt mig bare til, hvornår forskellige ting skulle sås, koncentrerede mig om at passe mine forspirede småplanter, og så ploppede jeg planter rundt i køkkenhaven, hvor jeg nu kunne finde plads. Det virkede faktisk overraskende godt, fordi det var dejligt fleksibelt. Jeg kunne se, hvor der var huller i køkkenhaven, og jeg havde planter klar til løbende at plante ud.
Men der var et stort spild. Jeg har både prøvet at stå med 30+ salatplanter, som jeg ikke kunne finde plads til, eller at have masser af tom plads i køkkenhaven, men ingen planter klar til at putte i jorden. Tit kom jeg også til at plante for tæt, for jeg havde jo alle de her forspirede herligheder, og måske der alligevel li-ige kunne puttes en mere ned, men så fik planterne ikke mulighed for at udvikle sig ordentligt, og det blev en sløj høst.
Spild af planter, spild af plads, spild af frø og spild af tid. For det tager tid at passe så mange forspirede planter, og de ender med at stå og se sørgelige ud, fordi det praktisk talt er umuligt (for mig) at smide planter ud. Det er dårlig feng shui, og kaos-systemet … hvis der er noget, der hedder det … er også blevet kasseret.
Fase 4: Månedsplanerne
Så på med tænkehatten igen. Og nu, mine damer og herrer, nu tror jeg, at den er der. Det for mig helt rigtige køkkenhaveplanlægningssystem. Er I klar? Her kommer det:
Mit system er at lave måneds- eller tomånedersplaner og så nøjes med at lave dem et par måneder forud. Tadaa! Nu er der måske nogle, der er lidt skuffede. Det er jeg på en måde også selv. Over at det har taget mig så længe at regne den ud. Det er der nok mange andre, der har gjort, men for mig føles det virkelig som en åbenbaring.
Det gode ved månedsplanerne er, at det passer med den fleksibilitet, jeg synes, at der er behov for, og hvor langt jeg kan finde ud af at se ud i fremtiden. Samtidig er det fast i kødet nok til, at jeg får talt mere præcist op, hvor mange planter jeg egentlig har plads til og behøver at så. Jeg får også tænkt mig om, så jeg (forhåbentlig) husker at så det hele.
Så nu har jeg lavet en plan for marts-april. Senere på året giver det nok mening at lave en plan for hver enkelt måned, men tidligt på foråret vokser planterne ikke så hurtigt, så planen for april ville ligne den for marts til forveksling. Når vi når hen imod slutningen af marts, ja så tegner jeg planen for maj og måske også juni. For så kan jeg bedre se for mig, hvor der begynder at være huller til nye planter, og så ved jeg, hvad jeg skal huske at så i april. Jeg har allerede skrevet en note i martskalenderen om, at jeg skal huske at lave næste månedsplan. Bum! Totalt voksent, når jeg selv skal sige det.
Planen
Og hvordan fungerer månedsplanen så? Jo, jeg startede med at tegne en skabelon over min køkkenhave, som jeg kan bruge som udgangspunkt for mine kommende månedsplaner. Det er egentlig bare en række kasser i nogenlunde de rigtige størrelsesforhold – tegnet op med sort, så jeg kan tegne ovenpå. Det kan man selvfølgelig bare fikse på computeren og så printe ud, men jeg kan godt lide det håndtegnede.
Jeg ved, at jeg for det meste kan plante de første og mest hårdføre ting i køkkenhaven midt i marts. De mest hårdføre ting er sådan noget som ærter, spinat, salat, koriander, løg, dild og rødbeder. Som en tommelfingerregel tager det omkring 4 uger, fra jeg har sået, til småplanterne er klar til at komme i jorden. Det vil sige, at jeg skal i gang med at så midt i februar.
Og så går jeg ellers i gang – bed for bed – med at tegne op, hvad der skal vokse hvor. For hver række noterer jeg, hvor mange planter af hver, jeg har plads til. Nogle frø sår jeg flere ad gangen i samme potte, så dér noterer jeg, hvor mange potter jeg skal have klar. Noget står allerede i køkkenhaven – fx hvidløg, grønkål og artiskokker, så det er tegnet ind, hvor det er, så jeg kan plante uden om.
Det kræver, at man ved lidt om, hvor tæt man skal plante. Det står typisk på frøpakkerne, eller man kan Google sig til det, men det er ikke en eksakt videnskab, er min erfaring. Der er lidt fleksibilitet, alt efter hvor store grøntsager, man ønsker sig, og hvor tit man høster. Det kommer et kommende indlæg til at handle om.
Til sidst tæller jeg sammen, og så ved jeg, hvad jeg skal så og hvor meget. Jeg sørger for at lægge lidt til i forhold til, hvad optællingen viser, for der er altid et eller andet, der ikke opfører sig helt, som jeg havde forestillet mig.
Og når planen er der, så er det, at jeg lige tjekker, at jeg faktisk har alle de frø, jeg skal bruge. Husk at frø og holdbarhed er en ting. Hvis frøene er mere end et par år gamle, smider jeg dem ud.
Forspiring
Jeg starter med at forspire midt i februar. Jeg synes ikke, at jeg får noget ud af at starte tidligere, selv om jeg er djævelsk utålmodig for at komme i gang. Det skal lige siges, at starter man så tidligt, er det bedst at have planterne i et drivhus, lys havestue eller under vækstlys. Der er ikke helt nok lys i en almindelig vindueskarm. Hvis man ikke har andre muligheder end vindueskarmen, vil jeg anbefale, at man venter med at så til først i marts.
Til gengæld er det godt at have planterne i vindueskarmen eller et andet lunt sted, når de skal spire. Frø kan godt lide varme. Der er først, når spirerne skal til at vokse, at der skal mere lys til. Ellers får man ranglede planter, der ikke er særligt robuste.
Der er nogle få andre ting, som jeg sår i slut februar eller start marts, som ikke er tegnet ind på planen, for de bliver først plantet ud i køkkenhaven et stykke ind i maj, når der ikke længere er risiko for frost. Det gælder tomater og chili, og det bedste resultat får man, hvis man bruger vækstlys.
Udplantning
Hvis det viser sig, at jorden er bundfrossen i midten af marts, venter jeg selvfølgelig med at plante ud, til det er blevet lidt varmere. Så kan det være, at jeg må give noget af det forspirede større potter indendøre. Jeg kigger på, om rødderne har fyldt hele potten ud, og hvis de har, så planter jeg om i en potte, der er nummeret større.
Når jeg planter ud i køkkenhaven, dækker jeg med fiberdug i begyndelsen for at beskytte mod vind og kulde. Det er måske ikke så kønt, men det virker, og så beskytter det også mod sultne fugle, der ellers godt kan finde på at nippe i ærteskud og den slags.
Så måske du også skal i gang med at planlægge din køkkenhave så småt? Måske bare et par pallerammer med ærter, salat, forårsløg og rødbeder. Og sidenhen - når du har høstet i maj-juni, så en omgang af de mere varmekrævende typer. Et par tomatplanter, squash og grønne bønner for eksempel.
Du kan følge med i, hvad jeg sår hvornår, og hvordan det går i køkkenhaven på instagram. Her er jeg @sorte.negle.
Og du kan skrive dig på mailinglisten, hvis du vil have et plim i indbakken, når der er nyt på bloggen. Scroll helt ned i bunden af siden, så finder du det.