Divaer i forhaven og de forbeholdne på terrassen

Divaer i forhaven og de forbeholdne på terrassen

Jeg er drøntræt, for jeg er startet på nyt job i mandags og har stadig hovedet fuldt af nye indtryk. Og så er der ikke meget, der er bedre hovedterapi end at bruge et par timer eller tre i haven. Og det har jeg gjort i dag. Mine flinke - nu tidligere - kollegaer forærede mig et gavekort til planter på min sidste dag. Af sted med mig til planteskolen i morges med penge på lommen. Som at slippe et barn løs i en slikbutik.   

Krukker i haven

Når jeg køber planter til krukker, køber jeg som regel stauder. Det er en god mulighed for at se planter lidt an, så jeg kan se, om de kan fortjener en plads i haven. Som regel kan de fint tåle at stå to sæsoner i krukke, og så kan jeg plante dem ud, hvis der virkelig er noget ved dem. Ofte deler jeg dem ved samme lejlighed, så jeg får endnu flere planter. 

Inden jeg drog mod planteskolen havde jeg besluttet mig for to farvetemaer. Jeg køber gerne mange forskellige slags planter, mest fordi jeg er nysgerrig efter at lære flest muligt at kende, og så er det meget godt med en rød - eller for den sags skyld blå - tråd, så det ikke bliver noget totalt rod. 

Jeg samler typisk krukkerne i grupper (selv om jeg ikke går Claus Dalby-amok), så ser det ud af mere. Denne gang havde jeg besluttet, at den ene gruppe skulle være dramahjørnet i mørk bordeaux, pink og et par strejf af orange. Der må ikke gå alt for meget ensfarvet i den herhjemme. Så keder jeg mig i øjnene. 

Der er ikke så meget fut i divaerne endnu, men der skal nok komme knald på farverne, når de for alvor får blomster Fra venstre mod højre: stadig i plastikpotte står en hibiscus. Den får orange blomster. Skråt bagved den står en purpursolhat 'Pink Ti…

Der er ikke så meget fut i divaerne endnu, men der skal nok komme knald på farverne, når de for alvor får blomster Fra venstre mod højre: stadig i plastikpotte står en hibiscus. Den får orange blomster. Skråt bagved den står en purpursolhat 'Pink Tip'. Ved siden af den en rød lampepudsergræs, og bagest en pink sommerfuglebusk med det tåbelige navn 'Prince Charming'. Foran den står en portulak fra den lokale grønthandler. Hun siger, at man kan spise den, men planteskiltet er ikke enig, så jeg lader den bare pynte med sine hængende grene og orange blomster. Forrest til venstre står en sukkulent Aeoneum, dernæst en alunrod ved navn 'Black Pearl' og i den flade potte den eneste sommerblomst chokoladecosmos, som faktisk dufter af chokolade. Det øverste billede er et close-up af de fine rødbrune blomster. Forrest til højre står en sommerfuglekløver (oxalis triangularis) og bag den står endnu en alunrod, 'Key Lime Pie', som jeg adopterede fra et supermarked sidste år.

Den anden gruppe skulle være lidt mere forbeholden, kølig med blå blomster og grålige blade, og den kan passende stå under det oliventræ, som en flok af mine dejlige, endnu-tidligere-kollegaer har foræret mig. Det er hyggeligt med planter, der har en historie. Når jeg nusser om dem, tænker jeg på de mennesker, der hører til.

Bagest til venstre står en russisk salvie, eller perovskia 'Little Spire'. Ved siden af den en plante med grå blade, som endnu ikke ser ud af meget, men bliver en blåskæg, en busk på over en meter med blå blomster, forhåbentlig her i efteråret. Så e…

Bagest til venstre står en russisk salvie, eller perovskia 'Little Spire'. Ved siden af den en plante med grå blade, som endnu ikke ser ud af meget, men bliver en blåskæg, en busk på over en meter med blå blomster, forhåbentlig her i efteråret. Så er der oliventræet, og så en purpurvinge (Tibou­­chi­­na urvillea), der har fulgt mig flere år, som plejer at have de smukkest blå-lilla blomster lige nu, men som ikke rigtig er blevet til så meget i år. Forrest til venstre står en staudeensian købt på et plantemarked, og i den helt lille krukke er der husløg sempevivum arachnoideum (de hedder sådan fordi der er noget, der minder om spindelvæv i midten af hvert lille løg). I vaskekummen vokser lavendel og vild gulerod.

Gode planter til krukker

Her er nogle af de planter, jeg plejer at have held med i krukker:

Lavendel

Lavendler er nemme at have i krukker. Her i haven er det nærmest en nødvendighed, for de trives ikke i min tunge lerjord. De har også den fordel, at de er enormt nemme at formere, så du kan nemt lave flere planter. Af samme årsag er de ret billige a…

Lavendler er nemme at have i krukker. Her i haven er det nærmest en nødvendighed, for de trives ikke i min tunge lerjord. De har også den fordel, at de er enormt nemme at formere, så du kan nemt lave flere planter. Af samme årsag er de ret billige at købe. Før sommerferien såede jeg vild gulerod og glemte alt om dem. Det kom der nogle små stakkels planter ud af, som på mirakuløs vis har overlevet varmen. Nu står de ind i mellem lavendlerne, og måske vil de vokse til og blomstre, lige til det bliver frostvejr.

Purpursolhat

Purpursolhat 'Echinacea purpurea' er endnu en af de planter, der ikke trives i lerjord, men jeg har tidligere haft dem i krukker i årevis. Læg mærke til, hvordan midten af blomsten har samme farve som lampepudsergræs bagved.

Purpursolhat 'Echinacea purpurea' er endnu en af de planter, der ikke trives i lerjord, men jeg har tidligere haft dem i krukker i årevis. Læg mærke til, hvordan midten af blomsten har samme farve som lampepudsergræs bagved.

Sommerfuglebusk

Det er godt med planter, der fylder lidt i krukkerne. Jeg har ikke tidligere haft sommerfuglebusk i krukke, men jeg har læst mig til, at det burde gå fint. De fryser nok tilbage til venter og skal klippes ned til foråret - ligesom busken i haven i ø…

Det er godt med planter, der fylder lidt i krukkerne. Jeg har ikke tidligere haft sommerfuglebusk i krukke, men jeg har læst mig til, at det burde gå fint. De fryser nok tilbage til venter og skal klippes ned til foråret - ligesom busken i haven i øvrigt - men næste år vil den skyde fint. Husk i øvrigt at klippe visne blomster af din sommerfuglebusk, så vil den blomstre længere.

Chokoladecosmos

Jeg er pjattet med farven på Chokoladecosmos, og jeg køber 3-5 små planter hvert år - af en eller anden grund er det bedst med et ulige antal - og har dem i en krukke hele sommeren. De kommer fra små knolde, og jeg har prøvet at overvintre dem i kæl…

Jeg er pjattet med farven på Chokoladecosmos, og jeg køber 3-5 små planter hvert år - af en eller anden grund er det bedst med et ulige antal - og har dem i en krukke hele sommeren. De kommer fra små knolde, og jeg har prøvet at overvintre dem i kælderen flere gange, men det er aldrig lykkedes at få dem til at spire igen. De er geniale i buketter.

Perovskia

Jeg er vild med de her sølvgrå spir mod hækken. Den er i knop nu, men om et par uger er den dækket af lyseblå blomster, og den kan godt lide sol og at have det lidt tørt. Sådan som man tit får det i en krukke.

Jeg er vild med de her sølvgrå spir mod hækken. Den er i knop nu, men om et par uger er den dækket af lyseblå blomster, og den kan godt lide sol og at have det lidt tørt. Sådan som man tit får det i en krukke.

Jorden køber jeg mig til, og som med så meget andet giver god jord gode planter. Det kan være svært at vurdere kvaliteten af jord, men som regel har planteskolerne meget godt styr på det. Det er værre i supermarkedet, hvor jorden tit er helt hård og sammenpresset. Får jeg sådan en pose med hjem, hælder jeg det op i en spand, løsner det godt og blander lidt kompost i. 

En gang i mellem får man planter med hjem, som har stået for længe i potten. Så plejer jeg at klippe lidt op i rødderne med havesaksen, så de ikke vokser videre rundt i cirkel, men får lyst til at brede sig ud i den nye jord, de har fået.

En gang i mellem får man planter med hjem, som har stået for længe i potten. Så plejer jeg at klippe lidt op i rødderne med havesaksen, så de ikke vokser videre rundt i cirkel, men får lyst til at brede sig ud i den nye jord, de har fået.

Nu har jeg været på aftentur, her kort før det blev mørkt, og jeg er godt tilfreds med mine indkøb. Dem får jeg forhåbentlig glæde af, lige til det bliver frostvejr og også næste år. 

Og apropos aftentur, og Benny Andersen som ikke er her mere, så får I Aftentur med Rosalina med. Det er altså en virkelig fin lille sang.

Hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af noget som helst, kan du scrolle ned på siden og skrive dig på mailinglisten, så får du et plim i mailboksen, når der er nyt her på bloggen.

Du kan også følge med på Instagram, hvor der er billeder fra haven sådan cirka hver dag. Her hedder jeg @sorte.negle.

Endelig kan du være så flink at stemme på Sorte Negle, der er nomineret til Årets Haveblog af Haveselskabet. Det kan du gøre her - du behøver ikke stemme i alle kategorierne.

Du kan stadig så i september

Du kan stadig så i september

Stram have og stramme bukser

Stram have og stramme bukser