Trompeter, spejlæg og Wagnertubaer på vej i posten
Her sidder jeg igen. Fashionably late med at få de dér blomsterløg i jorden, og jeg venter utålmodigt på det ping på telefonen, der fortæller mig, at jeg skal forbi Stationskiosken for at hente min pakke, så jeg kan komme ud og grave huller i græsplænen. Det gode ved at være lidt sent på den er, at man nogle gange kan være heldige at finde løgene til en god pris. Og der var jo det blomstertæppe i min forhave. Det skal jeg lave, og der må en bunke løg til.
Som I måske har set, er jeg ret tosset med tulipaner, men narcisser - som vi havetosser kalder påske- og pinseliljer - er en anden sag, som jeg heller ikke kan undvære. Jeg har dem hist og her i haven og altid i krukker om foråret.
Løgene burde ligge i jorden allerede nu og sende rødder i alle retning - i september skal de lægges ifølge bøgerne - men jeg tager chancen og skynder mig at få dem puttet i det underjordiske, og så krydser jeg fingre og håber på det bedste. Jeg har før været sent på den, og det er gået fint, så jeg vover pelsen igen.
Alle kender den påtrængende og i det tidlige forår allestedsnærværende gule påskelilje, men familien Narcis er stor, og den dækker over både påske- og pinseliljer og lidt mere (tazetter fx). Narcisser kommer i mange varianter og nuancer af især hvid, gul og orange.
De har et fint naturligt udtryk - især hvis man går uden om de største og de skriggule, som man kan få for en slik i supermarkedet i det tidlige forår. Dem kan jeg godt finde på at have i vase på middagsbordet, men i haven foretrækker jeg de lidt mindre hidsige typer.
Og så er narcisser nemme at have med at gøre. I modsætning til tulipaner er de ret flinke til at komme igen år efter år efter år.
Der findes vist op mod 2.000 sorter af narcisser, men kun 60-100 i almindelig handel. Men det er også rigeligt svært at vælge, så hurra for det. Sorterne inddeles i flere undergrupper. Der er trompettyperne, de storkronede, de småkronede, poeticus - som er dem, vi kender som pinseliljer - og flere endnu.
Narcisser er gode i krukker. Jeg har tit ambitioner om efteråret om at lægge løg i krukker til foråret, men jeg når aldrig til det, så jeg køber dem om foråret, og så planter jeg dem ud i haven når de er afblomstret - men det er dyrere, så hvis du kan finde tid, kan du lægge nogle af dine løg i en krukke og lade den stå ude til foråret.
Narcisser er giftige. De indeholder lycorin i både løg, blomster og blade. Det gode ved det er, at hverken harer, mosegrise eller rådyr skal nyde noget. Så det er altså et nogenlunde dyresikkert blomsterløg.
At narcisser på en måde er nogle skrappe bæster kan man også se, hvis man plukker dem og sætter dem i vase med andre afskårne blomster. Der går ikke ret længe, så visner de andre, mens narcisserne har det fint. Hvis du vil lave blandede buketter, så lad narcisserne stå i en vase uden de andre et par timer. Så trækker giften ud, og du kan blande din buket. Med frisk vand i vasen vel at mærke.
Men tilbage til blomstertæppet:
Efter noget grublen og kløen mig i nakken har jeg valgt mine løg. Generelt holder jeg mig fra de store og meget gule. Jeg synes, de råber for højt. Af gode grunde (nemlig at jeg ikke har dem i haven endnu) har jeg ikke billeder, så for de fleste, må jeg nøjes med at linke.
Den første på listen er dværgtypen ‘Canaliculatus’, som har hvide kronblade og en klassisk gul - omend kort - trompet, så vi introducerer et strejf af den traditionelle påskelilje i tæppet. Den får typisk 3-4 blomster pr. stilk, og så dufter den. De ligner lidt spejlæg.
Jeg kan virkelig godt lide den botaniske ‘Minnow’, som ikke bliver så høj, men til gengæld har 3-4 lidt flade trompeter på hvert stilk. Jeg forestiller mig derfor, at det kommer til at se ud af meget med færre løg. Den har sartgule kronblade og en lidt mere smørgul trompet. Dem har jeg haft i krukke, de er smukke, og derfor har jeg købt et læs af dem, så de kommer til at danne bunden af mit magiske tæppe.
Og så er der en sjov starut, der hedder ‘Julia Jane’. På trods af cowbøjder-navnet er hun en yndefuld lysgul frøken, som har smidt kronbladene og til gengæld en udvidet trompet, der snarere har form som spidsen af et waldhorn eller en Wagnertuba, hvis vi skal blive i messingblæserne. Eller måske ligner den allermest en megafon. En sart, citrongul megafon. De er dyre at købe, så jeg nøjes med få af dem, som kan gemme sig blandt de andre som en lille overraskelse.
De får følgeskab af ‘Hawera’, som har lidt mere gule kronblade end ‘Minnow’ og ‘Julia Jane’, men som stadig er mindre påtrængende end supermarkedstyperne. Den har også flere blomster pr. stilk, og så er kronbladene elegant bagudbøjede. Det ser fint ud. Det er en gammel sort, og den dufter dejligt. Jeg har virkelig prøvet at få den til at ligne et musikinstrument, men jeg synes mere, at den ligner en svømmer på vej mod et hovedspring.
Ud over narcisser lægger jeg krokus, scilla, perlehyacinter og vibeæg. Dem ser man for sjældent, synes jeg. De har mørklilla eller hvide blomster med et diskret skakternet mønster, som jeg ikke synes, at jeg har set på andre planter. Jeg plukker altid nogle buketter ind i stuen, så jeg kan nyde ternene helt tæt på.
Jeg eksperimenterer også med hvide anemoner (blanda-typen) og prydløg, som hedder noget så mundret som ‘Sphaerocephalon’. Jeg aner ikke, om de vil trives i græs, men det finder jeg ud af. Og så lægger jeg også perlehyacinter, fordi de har så fine blå farver.
Tror I ikke, det bliver fint? Det vil jeg i hvert fald gå og drømme om, at det gør. Hele vinteren.
Hvis du vil følge med i, hvad der sker hen over vinteren i haven, kan du følge mig på Instagram. Her hedder jeg @sorte.negle. Jeg har blandt andet gang i eksperimenter med, hvilke spiselige sager, man kan dyrke hen over vinteren.
Du kan også skrive dig på mailinglisten, så du får en mail, når der er nyt her på bloggen. Scroll ned på siden, så finder du det.
Endelig kan du skrive til altidsortenegle@gmail.com med ris, ros eller havespørgsmål.