Du kan stadig så i september

Du kan stadig så i september

Jeg har haft et par travle uger, fordi jeg har fejret rund fødselsdag, men nu har weekenderne normaliseret sig lidt igen, hvilket betyder tid til bloggen. Og for at understrege min pointe fra et par uger siden om at havesæsonen stadig er i fuld gang, skal det i dag handle om at lave flere planter. På forskellige måder og af forskellige slagser. Det er faktisk så nemt, så det er nærmest umuligt at lade være, og nu kan man godt lige nå at så lidt mere og tage stiklinger. 

Grøntsager, du kan så i september

I køkkenhaven har jeg ryddet op. Mine ene squashplante så sløj og meldugsramt ud, og jeg kan alligevel ikke følge med til flere af de enorme gule frugter, så den har jeg kasseret. Bønnerne og ærterne er også rykket op, så der er lidt plads dér. Den bare jord skal selvfølgelig udnyttes, og der er faktisk en hel del, som du godt lige kan nå at så nu. Jeg har været lidt i gang i løbet af de sidste uger, og i går fik jeg sået de sidste rækker af spiselige sager, som jeg håber vil vokse et godt stykke ind i vinteren. Det dér med at gå i køkkenhaven i november, det kan altså noget.

Det er helt vildt, som squashplanterne har været produktive i år. Jeg ved godt, at de skal høstes, når de er små og lækre, men jeg vender ryggen til et øjeblik, og se så, hvad de røvere finder på.

Det er helt vildt, som squashplanterne har været produktive i år. Jeg ved godt, at de skal høstes, når de er små og lækre, men jeg vender ryggen til et øjeblik, og se så, hvad de røvere finder på.

Spinat 

Spinat kan være lidt vanskelig om sommeren, fordi den i virkeligheden bedst kan lide at have det lidt køligt. Faktisk vil jeg sandsynligvis få meget mere spinat ud af det, jeg lige har sået, end det jeg såede i foråret, som hurtigt gik i blomst. Det burde kunne vokse et godt stykke ind i vinteren, og hvis jeg er heldig, så kan jeg også have glæde af det i det tidligere forår, hvor der ellers ikke er meget at hente i køkkenhaven. Har jeg læst mig til, og det skal selvfølgelig prøves af.

Koriander

En anden sag, som plejer at drille i køkkenhaven er koriander. Jeg er egentlig holdt helt op med at så det, fordi det går i blomst, så snart man vender ryggen til. Men fordi varmen også er noget af det, der generer koriander, så virker efterårssået koriander måske på samme måde som spinat? Det er et forsøg værd.

Salat 

Jeg sår også en række rucola - det kommer helt sikkert til at gro godt - og en række salat eller to. Rucola vokser hurtigt og gror som skidt, og jeg burde kunne høste af den helt til december. Bladrosetterne vokser mere eller mindre hele året, hvis bare det ikke er frostvejr. Af salat sår jeg 'Marvel of Four Seasons'. Vistnok en fransk sag. Den er ikke så sart, laver de smukkeste løse hoveder med rødlige blade yderst og lysegrøn midte, og så har den det helt fint med, at det er lidt køligt.

Dild

Jeg har også sået et par rækker dild, som er noget af det bedste, jeg ved. Jeg har ikke prøvet at så det så sent før, men hvis det nu lykkes bliver jeg svært begejstret. De små grønne fnullerter af nogle spirer har vovet sig frem, og jeg taler opmuntrende til dem, når jeg går forbi. 

Mine små dildspirer får masser af ros og opmuntring. De ved ikke, hvad der venter. HAPS!

Mine små dildspirer får masser af ros og opmuntring. De ved ikke, hvad der venter. HAPS!

Stiklinger af buksbom

Sensommeren er også et udmærket tidspunkt at lave stiklinger, og jeg har noget der ligner en besættelse med buksbom. Jeg har flere - og får endnu flere - buksbomhække, og hvert år når jeg klipper dem, så laver jeg lidt flere planter, når jeg nu er i gang. Det er supernemt, og de små planter står ude i skyggen hele året uden nogen form for opmærksomhed. 

Før jeg går i gang med hækkesaksen, klipper jeg de længste topskud af buskbomhækkene.

Før jeg går i gang med hækkesaksen, klipper jeg de længste topskud af buskbomhækkene.

Så stripper jeg de nederste blade af, og klipper toppen lidt til, så de små rødder - når de vokser frem - ikke skal holde liv i for mange blade.

Så stripper jeg de nederste blade af, og klipper toppen lidt til, så de små rødder - når de vokser frem - ikke skal holde liv i for mange blade.

Endelig stikker jeg dem i jord (købt, ikke fra haven) og trykker den ret fast sammen om stilkene. Der kan godt stå et par stykker i hver potte. Bagefter stiller jeg dem et sted i skyggen, glemmer alt om dem og og finder dem igen om foråret, hvor lan…

Endelig stikker jeg dem i jord (købt, ikke fra haven) og trykker den ret fast sammen om stilkene. Der kan godt stå et par stykker i hver potte. Bagefter stiller jeg dem et sted i skyggen, glemmer alt om dem og og finder dem igen om foråret, hvor langt de fleste af dem vil begynde at skyde med friske blade. Så potter jeg dem om i deres egne potter og lader dem stå der til året efter.

De små planter planter jeg ud i kanten af bedene, og efter et par år mere, kan jeg begynde at klippe dem til små hække eller kugler. Det er altså for de tålmodige, men til gengæld ikke noget, der kræver særlig opmærksomhed i ventetiden.

De små planter planter jeg ud i kanten af bedene, og efter et par år mere, kan jeg begynde at klippe dem til små hække eller kugler. Det er altså for de tålmodige, men til gengæld ikke noget, der kræver særlig opmærksomhed i ventetiden.

Stiklinger af hortensia 

Du kan formere hortensia på næsten samme måde. Klip toppen af skud, der ikke har blomster lige under et bladpar. Fjern de nederste blade og topskuddet. Klip evt. halvdelen af de resterende blade, så den lille fyr ikke skal bruge så meget energi på at holde dem i gang, men kan koncentrere sig om at lave rødder. Stil dem et lunt, men skyggefuldt sted og se, hvad der sker. Min erfaring er, at cirka halvdelen bliver til noget, så lav nogle stykker, når du nu er i gang.

Hortensia - formering
Forventningens glæde ... med tulipanløg på

Forventningens glæde ... med tulipanløg på

Divaer i forhaven og de forbeholdne på terrassen

Divaer i forhaven og de forbeholdne på terrassen