Plantehype og Pilea

Ligesom med så mange andre ting er der også mode inden for planter. Hvor sidste uges novemberkaktus måske er lidt farmoragtig og lever en stilfærdig onlinetilværelse, så er denne uges stueplante en Instagram-hipster, og historien om, hvordan den blev udbredt i Europa involverer en norsk missionær, en au pair-pige og en britisk kendisfrisør med grønne fingre.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal kalde Pilea peperomioides på dansk, for den har så mange navne, at det er nemmere bare at tale latin. De fleste af navnene går på bladenes karakteristiske runde form: tallerkenplante, ufo-plante, parasolpilea, elefantøre og pengetræ.

På engelsk kaldes den også ‘friendship plant’, fordi den er nem at formere, så man kan få nye venner ved at dele planter ud - eller noget i den stil. Den kommer oprindeligt fra Kina, og her har den ry for at bringe held og rigdom til sin ejer. Sejt, hvis det er rigtigt, for jeg har delt min og har en hel armé (og jeg deler gerne ud). 

I modlyset kan man virkelig nyde strukturen i de runde blade. Dette er dog ikke Pileaens faste plads, for den kan lide direkte sol.

Jeg har også hørt Pilea peperomioides omtalt som missionærplante, og det må næsten hinte til historien om, hvordan Pilea peperomioides kom til Europa. Det er nemlig ikke så mange år siden, at den officielt fik sit navn og sin historie på plads. I England begyndte planten at dukke op hos botanikerne i 70’erne, men ingen kunne med sikkerhed bestemme, hvad det var. De fleste eksemplarer kom fra det samme område, og det viste sig, at folk havde fået dem fra kendisfrisøren i SoHo Teasy Weasy (hvad er det med frisører og fikse navne?).

Efter et større detektivarbejde kunne man spore hans plante tilbage til familien Sidebottoms (ja seriøst!), som havde haft en norsk au pair-pige 20 år tidligere. Hun havde givet planten til familien. Således sporet til Skandinavien kom det næste fremskridt, da Dr. Lars Kers fra den botaniske have i Stockholm i et tv-program efterlyste mere viden om planten.

Det gav pote, for det kom frem, at den norske missionær Agnar Espegren bragte planten med sig fra Kina i 1940’erne, da han flygtede fra det kommunistiske styre. Hans Pilea peperomioides overlevede turen til Norge, inklusive et års ophold i Calcutta, hvilket siger lidt om, at den ikke er sart. Hr. Espegren var sidenhen flink til at dele ud, og alle de Pilea’er, vi møder rundt omkring i Skandinavien, nedstammer sandsynligvis fra den ene plante, så mange tak til hr. Espegren for at være snarrådig nok til at pakke sin plante med på flugt (man skal nok være plantenørd for at forstå dén prioritering).

Muligvis skyldes det også hr. Espegren, at det er ret nemt at få fat i en Pilea her i Skandinavien. I USA og Australien har den til gengæld været en sjældenhed, der blev solgt for op til 50 dollars, hvilket er lidt sjovt, for det er det nemmeste i verden at få flere af dem. Priserne er vist også faldet nu.

Pilea peperomioides er ikke god til at blomstre - den kan efter sigende godt, men gør det uhyre sjældent, nogle eksemplarer tilsyneladende aldrig. Derfor må planten have andre strategier for at sikre sin overlevelse, og det gør Pilea peperomioides ved at sætte sideskud. Små miniudgaver af den dukker bare op ved foden af plantens “stamme” eller direkte op fra jorden, når den er omkring 15 cm høj. De er ganske små til at starte med. Når de er ca. 4-5 cm. skærer jeg dem forsigtigt fri, og så stikker jeg dem i veldrænet jord, sørger for at holde den let fugtig, og efter en måneds tid eller to vokser den videre og skal behandles som voksne planter (se nedenfor).

Man kan også stikke dem i vand i stedet for direkte i jorden og potte dem op, når de har fået rødder. Jeg har gjort det til ære for jer. De her rødder er vokset frem i løbet af 2-3 uger.

Pasning af Pilea peperomioides - kort og godt

Når man skal finde ud af, hvordan man skal passe en plante, er det godt at vide, hvor den kommer fra, så man kan prøve at give den nogle omgivelser, der ligner. Pilea peperomioides vokser i klippejord i skovene på kinesiske bjergsider. Derfor foretrækker den:

• Ikke for meget vand - lad den tørre ud mellem vandinger. De øverste 2-3 cm af jorden skal føles tørre, før du vander. Det er svært at give præcise anvisninger. Min får vand hver weekend det meste af året. Sjældnere her om vinteren, mere hvis det er meget varmt. Hellere give den lidt for lidt end for meget.

• Vand den nedefra - enten i underskål eller lad den stå i en bakke eller vask med vand, til jorden foroven føles fugtig. Den kan ikke lide at stå og soppe i vand i længere tid. Det er der ikke ret mange planter, der kan, så op med den efter en halv time. Du kan også vande fra oven, indtil der kommer vand ud af pottens drænhuller.

• Lys, men ikke direkte sol. Jeg har den stående i et nordvendt vindue, og der trives den. Et østvendt vindue ville nok være endnu bedre her om vinteren, men de er optaget af mere sarte sjæle.

• At vokse i en potte med drænhuller (dette råd gælder for alle planter i øvrigt). Hvis du vil have den i en potteskjuler, så sæt den i en plastikpotte med drænhuller i potteskjuleren. Den foretrækker jord, der ikke er for kompakt, så bland lidt perlite eller grus i jorden, når du potter om i foråret. Den behøver ikke blive pottet om hvert år, men hvert andet gør den fornøjet.

• Flydende gødning i vandingsvandet 1-2 gange om måneden fra marts til september. 

• At blive drejet lidt, så den ikke bliver skæv. Den vender sig nemlig efter lyset.

Pilea peperomioides troubleshooting

Hvad gør du, hvis: 

• De nederste blade gulner og falder af. Det er sandsynligvis bare, fordi planten bliver ældre. Det er der ikke så meget at gøre ved.

• Planten får gule blade generelt. Det skyldes sandsynligvis overvanding. Lad planten tørre ud mellem vandinger som beskrevet ovenfor. Det kan også skyldes for lidt lys. Flyt planten til et sted med mere lys - den kan dog ikke lide direkte sol.

• Brune pletter på bladene. Det kan skyldes, at planten står i direkte sol. Det svider planten. Det kan også skyldes udtørring, Den kan fx ikke lide at stå på en vindueskarm over en radiator (jeg taler af erfaring).

Måske er Pilea peperomioides ved at være lidt en ‘has been’, for Pilea-dillen startede allerede for et par år siden. Og det var også her, jeg fik min, må jeg indrømme, men den er stadig fin og svær at tage livet af, og jeg kan kun anbefale den - også til plantebegyndere.

Jeg har i anledningen af denne post fx lavet otte nye planter fra min ene for at demonstrere, hvor nemt det er. Ideelt set havde jeg lavet dem om foråret, men min Pilea peperomioides trængte sådan til en ompotning, og de skal nu nok klare sig.

Hvis du vil vide mere om Pilea peperomioides-historien, kan du læse mere her eller du kan sågar lytte til en hel podcast om den (begge er på engelsk).

Og ellers kan du bare begynde at glæde dig til næste uge, hvor jeg kaster mig over flere plantesager. Husk, at du kan få nyt fra Sorte Negle i din mailboks - bare scroll ned og skriv dig på listen - et voilà. Ingen spam - ama’r halshug. Du kan også skrive til altidsortenegle@gmail.com med ris, ros eller spørgsmål om, hvad du skal stille op for at gøre dine planter glade.