Novemberkaktus, en spiritusprøve og springende rejer

Du har måske regnet det ud. Havebloggen flytter indenfor i de mørke måneder. Så hvis du er vild med planter ude, men ikke kan holde dem ud inde, så skal du måske holde en pause fra bloggen de næste par måneder. Ellers kan du trygt læse videre.

Lys og vand. Hvis man rammer det nogenlunde rigtigt i forhold til planternes behov, så klarer de fleste stueplanter sig ganske fint. Hvis man så skal være avanceret, så får planterne også frisk jord og lidt gødning af og til, og de virkelige nørder arbejder også med rette luftfugtighed og tilskudslys, men man kan komme langt uden den slags. Jeg skruer kun på lys, vand og gødning. Det andet er for bøvlet.

Den første plante, vi skal kigge på, er selvfølgelig novemberkaktus. Fordi den hører årstiden til, og fordi den er nem at have med at gøre. I slutningen af oktober dukker små buttede knopper op for enden af stænglerne, de svulmer op og vender nærmest vrangen ud på sig selv i nogle ret ekstravagante strutskørter, som på en eller anden måde er helt ude af proportioner med resten af planten.

Novemberkaktus fås i alle mulige farver. Fjern blomsterne, når de visner. Bare knib dem af med fingrene.

Jeg ved egentlig ikke helt, hvad jeg skal mene om blomsterne. Rigtig kønne er de nok ikke. Men her i november, hvor der er mangel på fest og farver, gør de alligevel øjnene glade. Og jeg kan lide, at de kommer til tiden. Jeg kan også lide de hængende ranker af nærmest ovale “blade”, som jo er det, jeg kigger på det meste af året. Som bare ikke er blade, hvis det skal være helt botanisk, men plantens stængler. Planten har nærmest form som en krabbe. Charles Lyte fra The Telegraph har så meget fantasi, at han kan få blomsten til at ligne en reje, der skal til at springe. Der er tilsyneladende et helt skaldyrstema for novemberkaktus.

På latin hedder novemberkaktus det helt umulige Schlumbergera. Det lyder som en spiritusprøve, men det er højst sandsynligt til ære for Frédéric Schlumberger, der havde en imponerende samling af kaktusser på sit château i Frankrig. Det var nu ikke noget, han selv fandt på, det med at opkalde planten efter sig. Det gjorde en anden franskmand, Charles Lemaire, og Monseiur Sclumberger har sandsynligvis aldrig selv set en novemberkaktus. 

Der findes to slags kaktus: ørkenkaktus og skovkaktus. Novemberkaktus hører til den sidste kategori. Derfor trives den bedst i halvskygge i modsætning til ørkenkaktus, som gerne vil bages i solen, for den gror under træernes krone. Hvis de står i direkte sol, kan de være nærige med blomster, og bladene bliver rødlige - hvilket er sket for den her uheldige fyr, der har solet sig for længe i et vestvendt vindue. Den ser nu ud til at sætte blomster alligevel.

Jeg ved ikke, om det kan skyldes det umulige latinske navn, men der er mange, der smider novemberkaktus ud, når de har blomstret. Jeg synes, det er synd, og at det er en sjov sport at få dem til at blomstre igen året efter. Især fordi det er nemt. Det er længden på dagen, der fortæller novemberkaktus, at nu er det på tide at sætte knopper. De blomstrer nemlig ikke, hvis dagens lyse timer tæller flere end 11. Nogle kilder mener endda, at hvis din kaktus står i et rum, hvor der er lys tændt efter solnedgang vil det genere den i en grad, at de ikke vil sætte blomster. Schh. Det har mine kaktus heldigvis ikke læst. 

At det er en kaktus, kan man se på areolerne. Det er der, hvor tornene vokser ud på de fleste kaktus. Novemberkaktus har dog ikke torne, men små strithår i areolerne, som knap er synlige. Det er her, blomsterknopperne dannes.

Novemberkaktus er epifytter. Det er et ord, som ruller godt på tungen, og som betyder, at planterne gror på andre planter, men uden at tage næring fra deres vært. De kommer fra Brasiliens regnskove, og her har de ikke en dyt med november at gøre. De kaldes faktisk Flor de Maio, altså majblomst, for det er det rigtige tidspunkt at blomstre på i Brasilien. At de kommer fra regnskoven giver et hint om, hvordan novemberkaktus gerne vil passes. De vil nemlig gerne have en del vand, selv om de hører til familien kaktus. Jorden skal holdes let fugtig fra marts, til de er færdige med at blomstre, men de kan nu godt tåle at tørre ud, hvis du er glemsom. De er ikke så sarte. Fra december til marts hviler de sig og skal helst tørre ud mellem vandinger. 

Utroligt, at jeg kan købe to af de her små starutter for 25 kroner hos min grønthandler, og der er stadig nogle, der tjener penge. Jeg kan have glæde af dem her i mange år.

Hvis du kan finde et lidt køligt sted med mindre lys fra december til marts, så stil din novemberkaktus dér til foråret rigtig får fat i slutningen af marts. Giv så eventuelt planten en lidt (men ikke meget) større potte og frisk jord blandet med grus eller perlite (knust vulkansk sten, fås på planteskoler og på nettet) hvert andet år. Giv den også gødning en gang i mellem i vækstsæsonen, dvs. april til september. Du kan klippe planterne lidt tilbage i den tidlige sommer, så vil du få en mere busket plante og derfor flere blomster. Klip i leddene. Hvis du stikker de afklippede dele i fugtig jord blandet med grus eller perlite, så vil de slår rødder, og du får endnu flere planter, som du kan forære til folk, der mangler. Du kan også flytte den udendørs om sommeren et skygget sted. Men pas på, hvis du har snegle i haven. De spiser nemlig novemberkaktus, de slamberter, hvis de kan se deres snit til det. 

Denne fine timelapse-video viser, hvordan blomsterknoppen vender vrangen ud på sig selv. Slå evt. lyden fra - musikken er træls.

Pasning af novemberkaktus - kort og godt

Så altså, du kan have glæde af din novemberkaktus i mange år, hvis du:

• Stiller den lyst, men ikke i direkte sol

• Giver den vand 1-2 gange om ugen fra april til den er færdig med at blomstre. I december til slut marts skal den vandes, når jorden føles helt tør

• Skifter jorden hvert andet år og giver den en lidt større potte

• Giver den lidt flydende gødning med i vandet en gang om måneden i vækstsæsonen

I næste uge gælder det det Instagram-berømte kinesiske pengetræ eller Pilea peperomioides om du vil. Husk, at du kan få nyt fra Sorte Negle lige durk i din mailboks også hele vinteren, så får du en mail, når der er nyt på bloggen. Scroll helt ned på siden, så kan du skrive dig på listen. Ingen spam, ama’r halshug. Du kan også skrive til altidsortenegle@gmail.com med ris, ros og spørgsmål om stueplanter, du bare ikke kan holde i live.