Vinter i køkkenhaven

Som de faste læsere vil vide, eksperimenterer jeg i år med, hvad jeg kan få til at vokse i køkkenhaven hen over vinteren, og nu hvor solen sjældent skinner på haven, må vi se, hvordan det går derude.

For selv om jeg stort set ikke ser min køkkenhave i dagslys i øjeblikket, så er der stadig liv, og jeg høster med lommelygte. Ikke i store mængder, men på denne tid af året er hvert blad mig en dyrebar skat. 

Så nu går vi lige en tur rundt og kigger ned i højbedene, hvordan det går med det hele.

Salaten

I starten af august og igen omkring 1. september såede jeg en række forskellige salater. Det var ‘Marvel of Four Seasons’, ‘Grenoble Red’, ’Little Gem’, ’Mathilda’, ‘Red Salad Bowl’ og ‘Lollo Rosa’.

Sådan ser den ud her i december, ‘Lollo Rosa'en, som er sået i starten af august.

De planter, der blev plantet ud i slut august har jeg allerede høstet af en håndfuld gange. De sene såninger fra starten af september lever fint, men de er kun vokset ganske lidt. ‘Little Gem’ kom aldrig op - jeg tror, at frøene måske var lidt gamle. ‘Red Salad Bowl’ og ‘Mathilda’ ser ud til at klare sige bedst.  

Man kan ane de små salatplanter, som blev plantet ud i september, under den frosne fiberdug. Planterne er ikke store, men har overlevet den første håndfuld frostnætter her i november og december. Det bliver spændende og se, om de holder ud. Fiberdugen beskytter mod vind, holder lidt på varmen og holder hønsene væk fra småplanterne.

Spinat

Ligesom med salaten kan jeg kun høste af de planter, der blev sået i august. De sene fra september er stadig ret små, men dog levende.

Særligt spændt er jeg på spinatforsøget, hvor tre forskellige sorter - ‘Giant Winter’, ’Early Giant Leaf’ og ‘Nores’ - dyster om at være den mest vinterflinke. Indtil videre står de lige. Sidste år blev al min vinterspinat spist af snegle, før den rigtig kom i gang. I år har jeg forspiret, så planterne havde et forspring, og det ser ud til at hjælpe.  

Spinatforsøget ser ikke ud af meget endnu. Jeg håber, at de klarer den, indtil lyset vender tilbage.

Koriander

Det går over al forventning med korianderen. Jeg har høstet adskillige gange fra den første runde, som blev plantet ud lige omkring første september (sået start august). Ikke enorme mængder, men bestemt nok til drys på aftensmaden. Den anden runde, som blev sået i starten af september er plantet ud og ser ud til at have det fint. Den vokser dog ikke så meget, så den får lov at være, og så ser jeg, om den klarer kulden og bliver klar til forårshøst. 

Et kig under fiberdugen viser, at korianderen trives i bedste velgående. Det er ikke mere end en uge siden, at jeg høstede en skålfuld til drys på karryen.

Hvidløg

Sikke en fest det var at høste hvidløg! Vi har spiste af de hjemmedyrkede lige til nu, og de var faste, sprøde og velsmagende. Og hvor var det nemt at dyrke dem. Derfor har jeg opgraderet hvidløgsproduktionen i år med flere sorter, og jeg har også splittet grønthandlerens flotteste hvidløg ad og sat feddene på rad og række i jorden.

En læser skrev nemlig til mig, at han - stik imod hvad jeg foreskrev - havde haft virkelig god høst fra almindelige købehvidløg, så nu prøver jeg (igen), og så ser jeg, hvordan det går. Tidligere er de rådnet for mig.

Her er en del af min første hvidløgshøst. Det er to forskellige sorter: til venstre ‘Unikat’ og til højre ‘Thermidor’.

Nye sorter er ‘Messidrome’, ‘Germidour’ og så altså den flotteste sag fra grønthandlerens hylder, og så har jeg gemt to flotte fra egen høst som avlsløg.

Hvis du ikke har sat hvidløg endnu, kan du stadig nå det. Det er ganske nemt. Se her, hvordan jeg gjorde sidste år.

Forårsløg

Jeg har aldrig dyrket løg selv, for jeg vil hellere bruge pladsen til noget, hvor jeg kan mærke større forskel på hjemmedyrk, og det jeg kan købe mig til.

Men da jeg læste mig til, at man burde kunne dyrke forårsløg hen over vinteren, så kunne jeg nemmere finde plads. Jeg har sået to sorter - ‘Ramrod’ og ‘Apache’ - lige omkring 1. september. Jeg puttede 4-5 frø i hver lille potte, og så blev de små fnullerter af nogle spirer plantet ud i små klumper.

Her er de små forårsløgsfnullerter.

Siden da har de ikke gjort ret meget, men de ser levende ud, omend de ikke rigtig vokser. Men det skulle de gerne begynde på, når lyset vender tilbage, så jeg kan høste friske forårsløg i marts. Det vil jeg gerne. 

Orientalske blade

De orientalske blade klarer kulden ret fint og vokser rimelig hurtigt. Det, der klarer sig bedst, er salatsennep og rød pak choi. Jeg var meget spændt på ‘Garlic kale’, men den smager åbenbart så godt, at sneglene åd det hele. Jeg må prøve igen til foråret.

Stærke sager. Her er det salatsennep (har ikke fået markeret hvilken sort) og rucola ‘Dragon’s Tongue’.

Kål 

I juli såede jeg palmekål, rødkål og grønkål og i slutningen af august forårskål - en engelsk specialitet, som er en form for spidskål, der kan tåle kulde og vokse henover vinteren. Det er gået rigtig skidt med det sidste, for alt er spist - jeg ved ikke af hvem, men jeg har sneglene stærkt under mistanke. Ja! Jeg mener jer, I fordømte krapyler. Jeg pudser hønsene på jer.

Rødkålen har også haft det lidt svært, og her kender jeg synderne. Fiberdugen blæste nemlig af, og hønsene tog for sig af de yderste blade. Men det ser nu ud til at komme sig nogenlunde og laver fine, omend ikke så store, hoveder, nu hvor frakken er kommet på igen.

Palmekålen har det fremragende. Den har jeg høstet af mange gange, og den vokser fint videre. Jeg kæmpede virkelig med sneglene om grønkålen, da planterne var små, men de overlevede og er nået over den værste sneglestørrelse, men jeg har kun høstet ganske få blade 

Sådan ser det ud, når jeg sjosker rundt i køkkenhaven i mine gummistøvler med lommelygten. Jeg overvejer kraftigt at opgradere til pandelygte, så jeg kan have begge hænder fri.

Så hvad kan jeg konkludere indtil videre? Jo, det kan heldigvis godt lade sig gøre at høste grønt i december. Primært forskellige slags grønne blade, der ikke har noget imod kulde. Og jeg kan også stadig hive rødbeder op af jorden.

Men det er kun de blade, der er sået senest midt august, der giver noget nu. De grøntsager, jeg såede i september, er der stadig liv i, men de har ikke vokset sig store nok til, at jeg kan høste af dem. Så det er en erfaring til næste år, at jeg skal så tidligere til vinteren. Omkring 1. august vil nok være et godt tidspunkt, og så plante ud i slutningen af august.

Jeg har nu en forhåbning om, at de små pus overlever vinteren under deres vinterfrakke og vokser videre, når lyset vender tilbage. Så jeg drømmer stadig om tidlig høst af salat, spinat, pak choi, forårsløg og koriander. Jeg skal nok give en opdatering til den tid. Jeg har i øvrigt også stukket hestebønner i jorden her i november. Måske vil de også give tidlige grønne vitaminer i 2020.

‘Purple Rain’ hedder denne her røde pak choi. Jeg har en - helt og aldeles uvidenskabelig - teori om, at snegle mindre godt kan lide røde planter end grønne. Sidste år spiste de for mange huller i min pak choi, så jeg håber, at de vil være mindre tilfredse med denne her sort. Og så er den ret pæn, synes jeg.

Og hvad kan man så ellers lave i sin have på denne tid af året? Mindre naturligvis, men der er stadig ting, der kan gøres.

Her mens jorden ikke er frossen, vil jeg fordele kompost på køkkenhavens højbede. Et lag på 3-4 cm af det hjemmelavede sorte guld spredes ovenpå, og så lader jeg orme og mikrober om at trække alt det gode ned i jorden. Jeg praktiserer nemlig no dig-køkkenhave, og indtil videre har jeg rigtig gode resultater uden noget som helst graveri. Der, hvor der vokser noget, får planterne lidt kompost om “fødderne”.

Charles Dowding, som vel er ‘no dig’-køkkenhaveguruen over dem alle, har fået sin uforstyrrede jord analyseret, og den scorer 4,8 på en skala, hvor over 3 betyder en biologisk aktivitet højere end normalt, og det er altså en god ting, når man vil have sunde planter. Og den jordprøve klarer sig bedre, den den fra hans traditionelle “gravede” bed.

Det kan man læse om her, og det er meget nørdet. 

Når komposten fra det ene rum i kompostbeholderen er fordelt, vender jeg indholdet af det andet rum over, og så går jeg i gang med at bygge en ny bunke. Jeg har kværnet en stabel grene, som jeg havde liggende, og så er der visne blade, og så får jeg løbende byggemateriale fra hønsene og grøntaffald fra køkkenet selvfølgelig. Jeg prøver at vende de forskellige elementer godt sammen, og så giver jeg det en skefuld af den færdige kompost, så det får lidt mikrober forærende.

Havearbejde er terapeutisk. Det er videnskabelig bevist, og jeg kan virkelig mærke, at det gør mig glad at kværne rundt derude en time eller to - selv på denne her tid af året. Her har jeg kørt en bunke grene gennem kompostkværnen, så de kan puttes i den nye kompostbunke, jeg snart skal bygge.

Når jorden ikke er frossen, er det faktisk også et godt tidspunkt at luge på. Græs er fx nemt at se, og så kan man få et forspring til foråret. Hvis man praktiserer lige kanter på sine bede, kan man stikke dem her om vinteren. 

Endelig kan man rydde op. Selv om jeg prøver at holde nogenlunde orden derude, så ender der altid med at stå potter rundt omkring, som ikke lige er blevet tømt og den slags. Jeg beskærer også her og dér, med mindre det er meget koldt. Det gælder om at bruge tiden nu på den slags, så der er tid til alt det sjove, når det bliver forår. Stauderne venter jeg nu generelt med at klippe ned, for fuglene spiser af frøene - jeg kan se at hønsene også gør - og frøstandene ser fine ud med rimfrost på.

Hvis du gerne vil have en mail, når der er nyt på bloggen, kan du skrive dig på mailinglisten. Scroll ned i bunden af siden her, så finder du et felt, hvor du kan skrive dig på.

Og send endelig en mail til altidsortenegle@gmail.com, hvis du har spørgsmål om din have eller planter, eller emner som du synes, at bloggen burde skrive om.

Du kan også følge med på Instagram, hvor jeg hedder @sorte.negle. Her er der mange flere billeder af min have og mine planter.