2019: Hvor hovedet var foran kroppen

Åh ja, det er nytår, og nytår er statustid.

Det kan være lidt pinsomt med sådan en status. Især når man har en blog, og man offentligt lægger sine planer frem, for så bliver det jo alvorligt synligt, hvordan man (læs jeg) har det med at have hovedet foran kroppen.

Planer er virkelig nemme at have og svære at styre. For mit vedkommende har de det med at dukke op helt af sig selv. Jeg ser dem knap nok komme, men så. Pludselig er min krop langt bagefter mit hoved, og så bliver mit hoved frustreret og skælder ud på kroppen, som halser forpustet bagefter.

Jeg håber dog, at min konsekvente udstilling af afstanden mellem planer, og hvad der faktisk bliver gjort, kan lære mit hoved noget om realisme.

En stor fornøjelse i 2019 var hønsene. Her er vores første hjemmelagte æg.

Så vi må til det: hvordan gik det mon med planerne for 2019?

Jo, i slutningen af 2017 skrev jeg, at jeg ville lægge en masse narcisser og forårsløg i forhaven. Det fik jeg også gjort, men bare et år senere, end jeg havde regnet med. Men hey bedre sent end aldrig. Nu går jeg og glæder mig helt ustyrligt til at se, hvad der mon kommer ud af den eftermiddag i september, som jeg tilbragte på knæ i græsset, mens jeg lagde bunker af narcisser, vibeæg, krokus og perlehyacinter. Jeg skrev naturligvis om det på bloggen, og det kan I læse her.

For to år siden skrev jeg også, at jeg ville omlægge et staudebed i forhaven. Det fik jeg ikke gjort i 2018. Så for et år siden skrev jeg igen, at det skulle blive i 2019, men gæt en gang om jeg fik det gjort. Nej vel.

Selv om jeg ikke fik lavet nyt blomsterbed, kunne jeg nyde masser af sommerblomster fra den gamle køkkenhave.

Så nu står det her igen. På listen for 2020. Til gengæld står der ikke noget andet. Og faktisk har jeg tænkt mig først at anlægge bedet i 2021, for det er invaderet af snerler, og de er ikke lige sådan at slippe af med. Så nu er planen for 2020 at dække bedet til med tyk ukrudtsdug, som får lov at blive på hele året. På den måde mister ukrudtet sit krudt, for det får ikke lov at lave fotosyntese.

Bedet vender mod vest og bliver fint bagt af solen, så jeg vil plante tomater, chili og andre solelskende typer i nogle små huller i ukrudtsdugen, så bedet ikke kommer til at stå bart og kedeligt til sommer. Imens ukrudtet bliver kvalt, vil jeg forsøge mig med selv at så de stauder, der skal vokse i bedet. På den måde kommer det ikke til at koste en formue at fylde det med planter, og jeg kan få lov at have sjov med frø på samme tid.

Men årsregnskabet skal ikke være det rene flagellantisme. Det gode ved at have mange planer er nemlig, at nogle af dem faktisk bliver til noget.

Tulipanerne var en fest i 2019.

Det allerbedste ved 2019 – sådan i haveforstand – var mit tulipanprojekt. I efteråret 2018 lagde jeg hundredvis af tulipanløg i den gamle køkkenhave, og de lavede det fineste tulipantæppe, som jeg var svært begejstret for. Da de var afblomstret, gravede jeg tulipanerne op, lagde løgene til tørre, og i stedet plantede jeg masser af forspirede georginer og sommerblomster, som blomstrede fint hele sensommeren.

Her i oktober gravede jeg georginerne op og lagde tulipanerne i jorden igen, og jeg supplerede med lidt nye løg, dér hvor jeg syntes, der manglede lidt. Nu er jeg spændt på, om de vil blomstre fint igen. Tulipaner er jo ikke altid de mest pålidelige typer.

En anden ting, der gik ret godt, var køkkenhaven. Især er jeg blevet virkelig god til at dyrke salat og tomater, noget som jeg virkelig godt kan lide at spise, men som tidligere har drillet mig lidt. Nu har jeg knækket koden, tror jeg!

Sådan en skål solvarme tomater fra haven er virkelig en gave. De får hele køkkenet til at dufte og tænderne til at løbe i vand.

Det går også ret godt med at strække sæsonen ind i vinteren. Der er liv derude, og jeg håber stadig på tidlig høst af spinat, forårsløg og salat blandt andet, men jeg har mit hyr at holde hønsene ude, hvilket fører mig til – åh jo der var jo lige det – endnu en helt nødvendig plan for 2020: at få hegnet køkkenhaven ordentligt ind, så jeg ikke behøver vrisse af de tossede høns, når det en gang i mellem lykkes dem at komme til de appetitlige grønne spirer.

Og i 2019 var der jo også det med, at jeg blev nomineret til en Copenhagen Garden Award for i kategorien Årets Haveblog af Haveselskabet. Det var virkelig overraskende, og jeg var meget stolt af at være med til festival og prisoverrækkelse, også selv om jeg ikke vandt noget.

Men især er jeg glad for, at jeg kan se, at flere og flere læser med på bloggen. Syvogtyve indlæg blev det til i 2019, og jeg har haft det sjovt med at lave hver og et af dem. Så det vil jeg bare blive ved med, så tit jeg nu kan nå det. Det tæller i øvrigt ikke som en plan.

Og hvad lærte jeg så i 2019? Jeg har lært en hel del om at passe planter indendøre. Jeg kan efterhånden tælle omkring hundrede på matriklen her, og jeg har mange flere på ønskelisten, hvis jeg ellers kan finde plads.  

Jeg har også haft min første plantekonsulent-tjans i 2019, og jeg har skam en til i kalenderen. Det er sjovt! Jeg skrev en serie om, hvordan man får flotte stueplanter her i efteråret som en hjælp til plantebegyndere. Den kan man finde her.

Og så har jeg virkelig lært noget om at have køkkenhave og især betydningen af at time rigtigt, hvornår ting bliver sået og plantet ud. Lige nu er der stadig forsigtigt gang i køkkenhaven, og der er stor forskel på de ting, der blev sået midt i august (som er store nok til at høste af), og det, der blev sået i september (som stadig er små planter). Jeg er spændt på, om de klarer vinteren og vokser videre i det tidlige forår.

Derfor vil jeg starte et projekt med at få noteret mere struktureret, hvad jeg gør hvornår, og hvad der kommer ud af det, så jeg kan finde de allerbedste såtidspunkter … Orv, så I hvad jeg lige gjorde dér? Jeg lavede endnu en plan for 2020, og jeg havde ellers gjort mig sådan umage med kun at kun at have én. Der kan I selv se, hvor svært det er!

Så nu må jeg hellere stoppe med at skrive. Ellers bliver det endnu et svært regnskab at gøre op næste år.

Godt nytår og god fornøjelse med jeres planer.

Kærlig hilsen Ditte

PS - Topbilledet har min ven og fotograf Kasper Nybo taget. Det blev taget en kold morgen i slutningen af februar, hvor jeg havde mega-jetlag, fordi Haveselskabet skulle bruge et billede, og jeg havde ikke et eneste fornuftigt billede af mig i haven. Det plejer jo at være mig bag kameraet.

Husk, at hvis du vil have et ping, når der er nyt på bloggen, kan du skrive dig på mailinglisten. Nederst på siden her kan du skrive dig på listen.

Du kan også følge med i, hvordan det går med planerne på Instagram. Her er jeg @sorte.negle.

Eller du kan sende en mail til altidsortenegle@gmail.com med havespørgsmål eller ønsker til emner, jeg skal skrive om.