Grøntsagsfrø til den bæredygtige have

Det er tid til det sidste indlæg om at så frø, for her i marts går startskuddet for forspiring sådan for alvor (læs evt. mere om det her). Jeg har købt sæsonens frø nu efter en grundig gennemgang af frøbeholdningen, men det er ikke for sent, hvis du ikke er nået til det. (Hvor har jeg dog mange gang startet forspiringen for tidligt og i år er ingen undtagelse. Det er bare fordi, jeg ikke kan lade være).

Når du køber frø, er der nogle spørgsmål, som det er værd at tage stilling til, blandt andet om man vil så økologiske frø, eller hvordan man har det med hybrider og gamle sorter.

Snart skal der fuld fut på forspiringen, men det er først her i marts, at det for alvor kan svare sig at gå i gang - inden døre vel at mærke. Det er stadig for koldt ude.

Og hvad betyder det egentlig, at frø er dyrket økologisk? Jo, det betyder, at de planter, der tages frø fra, er dyrket efter økologiske metoder, dvs. der ikke er brugt kemiske sprøjtemidler på planterne, der er ikke brugt kunstgødning, og det betyder, at frøavlereren er certificeret. Der er nemlig en del krav og kontrol af økologiske frø.

Nogle argumenterer for, at økologiske frø også giver mere robuste planter, fordi det kun er de stærkeste planter, der klarer sig uden at blive ’nurset’ med kemi. Det er jo sådan, at avl af frø kræver, at planterne vokser en lang sæson, før de går i blomst og sætter frø. Nogle kræver endda to sæsoner. Det skal de klare uden at blive ødelagt af sygdomme eller skadedyr. Og det kræver nogle helt andre strategier for at få sunde planter. Den samme slags strategier, som de fleste, der dyrker økologisk køkkenhave vil bruge. Jeg kan godt lide tanken, men det er ikke noget jeg har kunnet finde belæg for.

Alle mulige lækre frø.

I det hele taget synes jeg, at produktion af havefrø er svær at blive klog på. I en bog om frøproduktion fylder afsnittet om havefrø 20 sider ud af bogens 230 sider, og her kan man især læse om spinat, kål og chrysantemum, som åbenbart er de frø, der avles mest i Danmark. Og der står ikke noget om økologi.

Men hvis man kigger på økologisk versus konventionel produktion generelt, ja så er det nemt at finde en masse. Her kan man på den ene side læse, at sammenlignende studier omkring økologisk og konventionel dyrkning umiddelbart peger på, at der ikke er den store forskel på klimabelastning, hvis man kigger på udledning af visse drivhusgasser (i dette tilfælde kvælstof og lattergas), fordi man tager i betragtning, at udbyttet fra økologisk dyrkning er mindre, mens andre artikler, som fx denne, peger på en større udledning af CO2 fra konventionel dyrkning.

Desuden argumenterer en gruppe forskere for, at de sammenlignende studier bør have et langt bredere fokus, end de livscyklusanalyser, der typisk laves, så der også tages højde for biodiversitet, jordkvalitet og pesticidforbrug

Der findes vidunderligt uoverskueligt mange sorter af tomater, hvis du sår dem selv.

Et metastudie har fx vist, at økologisk dyrkede marker har en artsrigdom, der er ca. 30% højere end konventionelt dyrkede marker. Ligesom der henvises til, at forbruget af pesticider mellem 1990 og 2015 er steget med 73% på verdensplan – og rester af visse pesticider i jord, vand og fødevarer kan være et problem for menneskers sundhed såvel som for økosystemer og biodiversitet.

Og hvis man så hertil lægger til, at frø ikke er klassificeret som mad, og man derfor må bruge endnu flere pesticider på avlsplanterne, og at planterne står længere tid på marken, så tænker jeg, at konventionelt dyrkede frø må have et højere pesticidetryk end grøntsagerne, som studierne her fokuserer på.

Endelig øger økologisk dyrkningspraksis kulstoflagringen i jorden og jordkvaliteten. Og så kræver produktion af kunstgødning en hulens masse energi og står for 1-2% af verdens CO2-udledninger. Gad vide, om det er medtaget i regnskabet for konventionel dyrkning?

Salat og koriander i november. I minidrivhuset som er monteret på en palleramme.

Ifølge Landsforeningen Økologi er økologisk jordbrugs forbrug af gødning cirka det halve af konventionelt jordbrugs, og brugen af pesticider er reduceret med 97%.

Det er gode nok argumenter for mig til at vælge økologiske frø, hvis jeg ellers kan få det, jeg gerne vil dyrke. Og så køber jeg konventionelle frø, når jeg ikke kan. Og så kan jeg jo selv forsøge at tage frø af det fremadrettet, hvis det ellers ikke er hybridfrø.

Du kan sagtens få en frugtbar køkkenhave helt uden at bruge gødning. Jeg tilfører 5 cm kompost en gang eller to om året og kan fint dyrke kål og alt muligt andet.

Hvilket bringer mig til næste overvejelse. Hybridfrø eller ej? Hybridfrø er frø, der er produceret ved at krydsbestøve to eller flere varianter. Altså man har taget pollen fx fra en tomat med nogle særlige egenskaber og bestøvet en anden tomat i håb om at få det bedste fra de to – sådan lidt forenklet sagt. Det gør man typisk for at fremavle særlige egenskaber – sygdomsresistens, produktivitet, hurtigere vækst og den slags. Hybridfrø mærkes typisk med F1, som betyder at det er første generation.

Og det kan der vel egentlig være meget godt at sige om. Fx lykkedes det en svensk videnskabsmand at øge produktiviteten for svensk hvede med 25% ved at kombinere denne vinterhårdføre variant med den mere produktive engelske hvede.

Det her er jo det, det handler om. Sprøde og velsmagende grøntsager og krydderurter i bunkevis.

Det, der gør, at nogle ikke bryder sig om hybridfrø, er, at de typisk er dyrere, at de firmaer, der producerer varianten har patent på den, og endelig at man ikke kan tage frø af dem selv og få den samme tomat, eller hvad man nu har købt, fordi de ikke bliver ’true to seeds’, som man siger. Altså hvis man tager frø fra en hybridplante og sår dem, vokser de ikke op og bliver samme slags plante.

Jeg er ikke så gal på hybridsorter, at jeg ikke kan finde på at købe dem af og til, men jeg synes nu, at der er meget godt at sige om at købe frø af gamle sorter, hvor der er et enormt udvalg af grøntsager, der ser ud og smager på en anden måde, end det man køber i supermarkedet. Og her synes jeg, at der er en idé i, at vi, der dyrker grøntsager i haverne, gør vores til at holde variationen i live, så det hele ikke bliver sukkersøde gulerødder.

‘Sungold’ er en F1-tomat, som jeg holder meget af.

Der er nemlig langt færre sorter på hylderne i dag, end der var tidligere. Og der er en voldsom tendens til konsolidering blandt frøproducenter. Efter en række opkøb blandt de store frøproducenter, så er det nu fire virksomheder, der sidder på over 60% af verdens propreitære frøsalg. Det giver et mindre udvalg til os, der gerne vil dyrke andet end de frø, man kan tjene flest penge på, men det kan faktisk også have betydning for fødevaresikkerheden fremadrettet.

Både fordi genetisk variation er en beskyttelse mod epidemier af plantesygdomme, men også fordi vi kommer til at skulle tilpasse vores fødevareproduktion til klimaforandringer, og her er det vigtigt, at agrobiodiversiteten er høj, for på den måde er der flere forskellige karakteristika at avle videre på. Det lyder måske som science fiction eller noget, der ligger langt ud i fremtiden, men det er en ting, der allerede forskes i her og nu. Se fx her, hvor du kan læse om et forskningsprojekt, der vil udnytte vilde planters mer mangfoldige genmasse til at udvikle mere modstandsdygtige afgrøder.

Så derfor – og også bare fordi det er sjovt – så kigger jeg efter frø af gamle sorter.

Egne korianderfrø. Koriander er nem at tage frø af, og dens hvide skærmblomster er vældig populær blandt insekter.

Der findes vidunderligt mange sjove og særlige ting, man kan dyrke, som måske ikke lige egner sig til kommerciel dyrkning og supermarkedets hylder, og det er efter min mening noget af det sjoveste ved at dyrke grøntsager selv: at prøve noget nyt. Så af sted med jer og køb nogle spændende frø. Det er nu, vi skal så venner. Det er totalt skønt.

Husk at du kan følge med i blandt andet frø og forspiring på Instagram. Her er jeg @sorte.negle. Og du kan også skrive dig op til at få et plim i indbakken, når der er nyt på bloggen. Scroll ned i bunden af siden her, så finder du det. Eller du kan sende en e-mail til altidsortenegle@gmail.com med dine havespørgsmål, så skal jeg se, om jeg kan svare.

Andre kilder og links:

Bog: Frøproduktion, Niels Vestergaard Olsen og Bent Buchwald

Towards better representation of organic agriculture in life cycle assessment, Hayo M. G. van der Werf, Marie Trydeman Knudsen & Christel Cederberg i Nature Sustainability, 2020

Klimamonitor om kunstgødnings klimaaftryk, blandt andet.

Organic seed production: Concept and Practices, The Pharma Innovation, 2022