Ny køkkenhave 4: Dovenskab er roden til alt godt

Ny køkkenhave 4: Dovenskab er roden til alt godt

Velkommen til fjerde afsnit af køkkenhaveskolen. Det handler om nyttig dovenskab.

Ja, du hørte rigtigt. Det handler om noget så vidunderligt, som ting du bare skal lade være med at gøre. Du skal nemlig styre din trang til at gribe skovlen og følge gamle forskrifter. Mange af dem siger nemlig, at det hører sig til at grave i en køkkenhave. Du kan finde lange beskrivelser af, hvordan du laver render og vender jord og kompost i. Det skal gøres om vinteren, så frosten kan sprænge jordklumperne i stykker. Og den slags. 

Bevares. Det kan du da også gøre, hvis du elsker at grave. Men du kan også godt bare lade være. Det gør nemlig ingen forskel. Måske gør det endda mere skade end gavn. Det vil køkkenhaveguruen Charles Dowding i hvert fald mene, og ham har jeg fidus til.

Mr. Dowding har gennem mindst seks år dyrket fuldstændig samme afgrøder på fuldstændig samme måde i to ens bede – altså bortset fra at han i det ene graver efter forskrifterne og lader være i det andet. Og de to bede giver lige mange grøntsager. Det er ganske vist, for han vejer nemlig, alt hvad han høster. Jeg elsker den slags grundige typer. Og så skal han i øvrigt luge meget mindre i det bed, hvor han ikke graver. Jeg graver heller ikke i min køkkenhave, og det går så fint.

Teorien om at lade være med at grave, eller ”no dig gardening”, går ud på, at du skal forstyrre din jord så lidt som muligt. På den måde giver du mikrolivet i jorden de bedste betingelser for at passe deres arbejde, som primært består i at drøne rundt og gufle råddenskab i form af organisk materiale, der er ved at blive omsat. Idet de gør det, skaber de struktur og små luftlommer i jorden, når de graver deres gange i jagten efter mad. Og de skaber næring til dine planter gennem deres – nå ja afføring.

Spidskål i min uforstyrrede køkkenhavejord

Spidskål i min uforstyrrede køkkenhavejord

Forskere har målt koncentrationen af næringsstoffer i regnormemøg til at være fem gange højere, end i jorden omkring dem. Så du skal sådan set bare fodre ormene og deres venner og give dem ro til at arbejde. Det gør du ved at give dem kompost (her kan du læse mere om min kompostfetish), som du bare lægger på jordoverfladen én gang om året (mellem november og januar helst). Det underjordiske arbejdssjak klarer resten.

Regnormene er altså dit bedste haveredskab, som sørger for både at pløje, ventilere og gøde jorden. Og hvis din kompost ellers er god, indeholder den ikke mange ukrudtsfrø, så når jorden dækkes, får de ukrudtsfrø, der ligger i jorden allerede ikke noget lys, og så er det langt sværere for dem at spire. Det betyder (igen) mindre arbejde til dig og mere tid til at slikke sol med god kaffe ved hånden. Jorden bliver også blød og løs, så det ukrudt, der kommer, er nemt at trække op – uden at grave.   

En anden fidus ved ”no dig” er “mycorrhizal”. Ja gezundheit, men det hedder det altså (på engelsk, på dansk tror jeg nok, det kaldes mycelium, men har også set mykorrizal brugt). Det kaldes også på smart ’the internet of the soil’. Det er bittetynde celletråde af svampe kaldet hyfer, som kan sprede sig kilometervis under jorden og forbinder træer og planter. Det siges at være en af verdens største levende organismer, og her de seneste år, er man virkelig ved at få øjnene op for dets betydning.

Når vi nu er ved træer, skal I have et billede af blodblommen i haven. Den blomstrer så fint lige nu.

Når vi nu er ved træer, skal I have et billede af blodblommen i haven. Den blomstrer så fint lige nu.

Mykorrizal har et fikst samarbejde med planterne, som leverer energi fra deres fotosyntese. Til gengæld får de hjælp til at hente næring og væde langvejs fra og fra små lommer i jorden, som rødderne ikke kan nå. Når du glemmer at være doven og er ude med skovlen, så beskadiger dit underjordiske hyfernetværk, og så kan de ikke være lige så hjælpsomme over for dine grøntsager. Det er jo en skam. 

Så hold op med dit graveri, og find på nogle nye undskyldninger, hvis du ikke synes, du har tid til køkkenhave, fordi du skal ud med spaden.

Husk, at du kan skrive dig på mailinglisten, hvis du vil have et ping, når der er nyt på bloggen. Scroll ned i bunden af siden, hvor du kan skrive dig op.

Du kan også gøre mig den store tjeneste at stemme på Sorte Negle, som er nomineret til Årets Haveblog af Haveselskabet. Det kan du gøre her. (du behøver ikke stemme i alle kategorier). Mange tusind tak.

Og du kan sende en e-mail til altidsortenegle@gmail.com, hvis du har spørgsmål, ris eller ros.

Hvis du kun skulle så én sommerblomst?

Hvis du kun skulle så én sommerblomst?

Ny køkkenhave 3: Forspring med forspiring

Ny køkkenhave 3: Forspring med forspiring