Hvis du kun skulle så én sommerblomst?

Det spørgsmål fik jeg for nylig af en havenovice, som ikke kunne overskue store projekter. Det var ikke svært at svare på. Hvis jeg kun skulle dyrke én sommerblomst, så ville det blive ærteblomster. Så vi hopper lige ud af køkkenhaven i denne uge, for du kan lige akkurat nå at så dine - og jeg mine.

Jeg elsker dem. Sommerduft til at fylde en hel stue. Blomster som sammenklappede sommerfugle på stilke med en tekstur som luftig silke. De snoende tråde, der klatrer op af mine bambuspinde. De bulende bælge med nye frø: kuglerunde, silkematte, gråbrune.

Frø af ærteblomster er noget af det mest appetitlige.

En sport, der burde være mere udbredt i det tidlige forår, er at studere frøkataloger med de mange varianter af Lathyrus odoratus, som de så fint hedder på latin. Det kan virkelig være svært at vælge. Men der findes forskellige slags, og når man ved det, bliver det måske en smule nemmere. Der findes nemlig tre hovedgrupper, som kan noget forskelligt:

Der er de oprindelige ‘heritage’-sorter. I slutningen af det 17. århundrede sendte en siciliansk franciskanermunk, Fader Cupani, frø fra Palermo til Middlesex. Han var nok ikke klar over, at de frø ville blive det, som eftertiden huskede ham for. Modtageren - Dr. Uvedale, som var en lærer med begejstring for usædvanlige planter - dyrkede dem, med stor entusiasme forestiller jeg mig, og de blev hurtigt populære. Selvfølgelig.

De helt oprindelige Cupani-blomster er tofarvede mørkt blålilla, ikke så store, og de holder kun 3-4 dage i en vase. Men duften. Duften kan fylde et helt hus på en varm dag og minde én om sommer og barndom og den slags.  Så hvis du vil have velduft i stuen, så und dig selv en pakke Lathyrus odoratus ‘Cupani’ og send Fader Cupani en venlig tanke. Der findes andre slags af de oprindelige sorter, de hedder typisk noget med ‘heirloom’ på engelske sites, eller de kaldes gammeldags, oprindelige el. lignende.

Jeg kan bedst lide, når de mindre, “oprindelige” ærteblomster vokser i et smukt virvar op ad bambus-tipier.

Gruppe 2 er grandiflora-modellerne. For vi mennesker er driftige, så flittige gartnertyper krydsede og eksperimenterede, og det skal vi være glade for. Henry Eckford kom på banen et par hundrede år efter, at den heldige Dr. Uvedale havde fået frøpost. Han fandt ud af at lave ærteblomster, som var større, havde længere stilke, og som holdt længere i vasen. I dag findes der hundredevis af grandiflora-ærteblomster, og jeg har dyrket mange af dem med stor fornøjelse. De dufter også - omend en lille smule mindre kraftigt.

Mennesker kan blive grådige. Vi vil have større og mere, og det er også gået ud over ærteblomsterne. For der blev udviklet videre, og resultatet blev Spencer-typerne. Hvis grandifloraerne er fransk lingerie, så er Spencer-modellerne mamelukker. Garanteret noget for nogen, men ikke for mig. Blomsterne er store, krusede i kanten og lidt for meget af det gode. Det er typisk dem, man af og til kan købe sig til. De dufter ikke så meget, og det er synd. De hedder jo trods alt Lathyrus odoratus på latin. Du har fuldstændig lov til at være uenig - mange vil nok være det - og dyrke mamelukkede blomster i lange baner, hvis det gør dig fornøjet. 

Det er ikke alle danske frøforhandlere, der er gode til at markere, hvilken slags ærteblomster, der er tale om. Du kan typisk Google dig frem til det på engelske sites.

Mine fem bedste ærteblomster:

Hvis du synes, det er bøvlet selv at finde frem til de rigtige, får du et par anbefalinger med. Jeg kan lide de mørke, de blå-lilla, de intense, de sarte, de stribede, men synes det bliver for meget romantik med de lyserøde. Men køb dem, der lokker dig mest. Du bestemmer i din have.

Jeg er ret sikker på, at dette er ‘Matucana’, men det er svært at se forskel på den og ‘Cupani’, og jeg har dyrket begge.

Cupani eller Matucana

Øverst på listen står de gode gamle Cupani eller alternativt Matucana. De to sorter ligner hinanden - jeg kan ærlig talt ikke kende forskel - og deres blåviolette, tofarvede blomster er blandt de mest duftende. Dem sår jeg hvert år.

Wiltshire Ripple.

Wiltshire Ripple 

Stribet kaldes den - lidt misvisende. Det ligner mere, at man har slået en pensel med lilla maling mod sin hånd, så et strint lilla er landet på en cremehvid baggrund. Jeg kan lide det. Wiltshire Ripple gror også hvert år i min have, og den dufter dejligt og har fine lange stængler til gode buketter.

Fire and Ice

Vil man have det lidt romantisk uden, uden at det bliver helt prinsesseagtigt, så ville jeg gå efter Fire and Ice, en grandiflora-slags. Den får masser af duftende blomster i mørk pink med strejf af blålilla. Jeg har desværre ikke fået fotograferet den - men det er der andre, der har. Se her, hvis du er nysgerrig.

King’s High Scent

King’s High Scent

Endnu en grandiflora-type, som er cremefarvet med en helt fin lilla kant. Navnet siger noget om duften. Den matcher de forskellige lilla ærteblomster, som jeg bedst kan lide, godt. 

Almost Black

Lathyrus odoratus ‘Almost Black’ er endnu en grandiflora-variant, som er en af de helt mørke, som jeg allerbedst kan lide. Det er måske lidt snyd at have den på listen, for jeg har ikke prøvet at dyrke den endnu, men den får en masse ros af mine engelske haveautoriteter - ikke mindst for dens duft, så jeg tør godt sætte den på. Jeg er nemlig helt tosset med farven. Du kan se den her.

Gennem årene har jeg lært nogle tricks, som du kan få glæde af, når du skal i gang med ærteblomster. Hvis du var ordentligt tjekket, så var du startet for adskillige uger siden i dit drivhus. Men hvis du som jeg, halser lidt efter for at nå det hele og ikke har et drivhus, så går det nok alligevel. Forspir dine ærteblomster udendørs nu, og de skal nok blive til noget. Måske et par uger senere end hos de tjekkede. Lad være med at så dem direkte i jorden. Der er for mange andre, der synes, de er lækre. Mus især.

Sådan ser de ud, de spirende ærteblomster.

Jeg har faktisk prøvet det dér med at være helt rigtig og tjekket til tiden. Men når det eneste sted, jeg kan tyvstarte, er vindueskarmen, hvor der trods alt ikke er så meget lys, så fik jeg nogle ranglede starutter af nogle spirer, som der ærlig talt ikke var meget sjov ved. 

Så nu sår jeg hvert år udendørs i starten af april, og så får jeg nogle nydelige planter, som er hårdføre og giver mig bunkevis af duftende blomster, når de nu en gang er klar til det. Så forlanger jeg ikke mere og lever med, at det måske er et par uger senere, end hos de virkelig havetjekkede.  

Sådan sår du ærteblomster

• Så dem i dybe potter, for de har lange rødder. Jeg fylder flamingokasser helt op med jord, laver 2 cm dybe huller med en pind og plumber to frø i hvert hul. For mus kan godt lide ærteblomstfrø, og når jeg nu dyrker dem ude, er der en risiko for, at nogen af dem bliver spist. Kommer der to spirer op, planter jeg dem bare ud sammen, og så deles de fint om pladsen.

• Nogle steder kan du læse dig til, at det er en god idé at lade frøene ligge i vand natten over. Eller det anbefales at file lidt med sandpapir, så spirene nemmere kan bryde igennem. Hvis du synes, det er sjovt, så gør endelig det, men det er ikke nødvendigt. Det har jeg ærteblomst-eksperten Roger Parsons ord for. Jeg har aldrig gjort det, og det går ganske fint for mine frø at spire.

• Efter 2-3 uger dukker små spir op af jorden, og så bliver du svært fornøjet. Lad dem vokse videre nogle uger, dér hvor du har sået dem, indtil de har 2-3 bladpar. Knib dem evt. over et bladpar (altså knib stænglen over med fingrene), så vil der dannes sideskud, og du får en mere busket plante. Jeg husker det nogle gange, andre gange ikke, og begge dele går fint. Jeg planter dem ud, når de er 12-15 cm høje.

• Ærteblomster er ubarmhjertigt sultne og tørstige, så hvis du ikke har rigtig god jord, skal du give dem gødning. Og vand hvis det ikke kommer fra himlen. Jeg har aldrig haft så flotte ærteblomster som i den meget våde 2017-sommer. 

• Jeg kan bedst lide at dyrke dem i en vidunderlig rodebunke op ad en wigwam af 5-6 bambuspinde med 3 planter for foden af hver pind. Jeg vikler tråd omkring, som jeg løbende kan binde planterne op ad. Du kan også dyrke dem op ad et hegn eller trådnet. De er bare ikke så dygtige til at selv at holde fast med deres slyngtråde, så de skal bindes lidt op - især i starten. 

Når først dine ærteblomster er kommet lidt op i højden, behøver du ikke binde dem op mere. Læg mærke til, at de holder hinanden oppe ved siden af min - indrømmet lidt sølle - wigwam. Nu om stunder laver jeg den større af 5-6 pinde.

Hvis du vil have blomster i lang tid, skal du plukke, plukke, plukke, for ellers laver planterne frø, og så gider de ikke gøre sig umage med at blomstre længere. Det går endnu hurtigere, hvis det er varmt og tørt. Pluk dem netop som den første blomst er sprunget ud, og de andre på stilken stadig er knopper. De springer ud i vasen, og så holder de længere. De holder bedst, hvis du plukker dem om morgenen - men hvem kan holde styr på den slags plukketider? Sæt dem i vand med det samme.

… hvis bare jeg kunne dele duften også …

Du kan også prøve ærteblomster i krukker. Hvis du virkelig er tjekket, skulle det kunne lade sig gøre, men jeg vil ikke anbefale det. Jeg har prøvet adskillige gange, og jeg er ikke tjekket nok. De vil nemlig gerne have ret meget vand og gødning. Mere end jeg kan huske at give. 

Og så er det også godt at vide, at ærteblomster er giftige, så hvis du har små børn, skal du holde lidt øje og lære dem, at man ikke må spise bælgene, som ligner ærter, hvis de altså får lov at gå i frø. Hvis du bare plukker alle blomsterne, har du ikke det problem.

Så afsti afsted med dig efter ærteblomstfrø, og når du nu er i gang, kan du købe nogle georgineknolde også. Dem kommer vi nemlig snart til, og det er virkelig også noget, der kan give blomster i lange baner.

Husk også, at du kan få besked i din indbakke, når der er nyt her på bloggen. Scroll ned på siden og skriv dig på mailinglisten. Du kan også skrive til altidsortenegle@gmail.com, hvilken slags ærteblomster du ikke ville undvære, eller spørge om stort og småt i haven. Jeg bliver altid glad for at høre fra jer, der læser med.

Endelig kan du være ekstra sød og rar og stemme på Sorte Negle, som er nomineret til CPH Garden Award i kategorien Årets Haveblog. Det foregår her (man behøver ikke stemme i alle kategorier, hvis man fx ikke er afklaret om, hvad der er ens yndlingshaveredskab).