Krydderurter i haven 3: De undervurderede

Hvert forår tager jeg et smut forbi Toftegaards Gartneri i Køge. De er specialiserede i blandt andet krydderurter, og når man træder ind i det duftende urtegartneri, så er det svært at styre sin havesyge. Der findes så utrolig mange forskellige slags krydderurter, og det går op for en, at det kun er en brøkdel af dem, vi kender og bruger. I denne uge handler det om tre af de lidt mere ukendte, som jeg nødig ville undvære i haven: citronverbena, vietnamesisk pileurt og grøn kamæleonblad.

Citronverbena

Det er et mysterium for mig, at der ikke er flere, der kender citronverbena, for det er en af de finest smagende krydderurter. Dog dukker den efterhånden op rundt omkring på de smarte restauranter, så mon ikke vi også kommer til at støde på den i flere haver. Den minder lidt om citronmelisse, men har en langt mere raffineret smag, og bladene er ikke lige så grove. Den gror fint i en potte og kræver ikke det store.

Et fint makkerpar: jordbær og citronverbena, Aloysia citrodora.

Den er flerårig og kan overvintres frostfrit. Se, om du kan finde et lyst og køligt sted. Jeg giver den en sjat vand en gang om måneden og tænker, at det bliver aldrig godt. Den visner nemlig helt ned og ligner en død pind, men de fleste år kommer den fint igen, når jeg sætter den udenfor i april (maj hvis det er et koldt forår). Giv den lidt tid, for der går normalt et par uger, før den skyder. Når den en gang i mellem ikke gør, suser jeg på planteskolen efter en ny plante. Den kan også formeres ved stiklinger.

Jeg bruger den til at lave te, eller når jeg har fået jordbær med hjem, som ikke er helt søde, koger jeg en sukkerlage med citronverbena, som jeg hælder kold over halverede jordbær og lader dem trække lidt. Du kan også smide bladene i thairetter, eller alle andre steder, der kan trænge til et sofistikeret strejf af citrus. Jeg laver også kryddersnaps af dem, og det er en af de populære. Hæld en halv flaske vodka over en håndfuld citronverbena, og lad det trække 5 dage. Si snapsen og hæld den på flaske.

Bronzefennikels lysegule skærmblomster. På latin hedder den Foeniculum vulgare var. purpurascens.

Bronzefennikel

Bronzefennikel har konsistens næsten som dild, og smagen er en blanding af dild og fennikel. Jeg dyrker den i selskab med blomsterne i staudebedet, for det er en smuk plante. Bladene er gyldentrøde, når de er unge, og bladene filigran-graciøse. Selv om vinteren, når frøstandene står tilbage som skeletter, er den fin. Men den smager faktisk også virkelig godt og raffineret. Den er nem at dyrke, men lever ikke så længe. Til gengæld sår den sig selv rundt omkring i haven uden at blive invaderende (i hvert fald her hos mig).

Om vinteren står bronzefennikel-skeletterne så fint tilbage.

Når det kommer til anvendelse, så bruger jeg den som dild, fx som drys på kartofler eller i kartoflernes kogevand. Eller som drys på kartoffelmadder. Jeg plukker også de friske skudspidser og putter dem i salaten. Du kan også lave snaps af den på samme måde som med citronverbena.

Koriandererstatninger

Koriander er en af de krydderurter, der godt kan drille lidt, fordi den hurtigt giver sig til at blomstre. Tricket til at dyrke den er at så ofte, så du hele tiden har planter, der endnu ikke har blomstret. Men det er nu lidt besværligt. Så hvis du er vild med koriander, men ikke orker selv at så, så kan jeg anbefale to andre krydderurter, der smager henad koriander, som er væsentlig nemmere at have med at gøre.

Den ene er Vietnamesisk pileurt, Polygonum odoratum. Den har spidse blade med mørke tegninger på, og så vokser den hurtigt. Den har en tydelig koriandersmag, men er lidt kraftigere i smagen og tykkere i bladene, så den er efter min smag bedst i varm mad, hvor almindelig koriander er bedst frisk. 

Der er en imponerende grokraft i vietnamesisk pileurt. En lille snoldet plante kan hurtigt vokse sig stor.

Jeg har den i en krukke sammen med de andre krydderurter på terrassen, og den kræver ikke andet end vand, når jorden er ved at være tør. Den er ikke hårdfør, men du kan overvintre den ved cirka 10 grader. Du kan også behandle den som en enårig og købe en ny hvert forår på planteskolen. Den er nem at formere ved stiklinger i et glas vand, så hvis du kender nogen, der har den, kan du høre, om du må få et par skud.

Den anden koriandererstatning er en virkelig smuk plante, som jeg ikke kan forstå, at man ikke ser oftere - bare fordi den er pæn. Grøn kamæleonblad (Houttuynia cordata) hedder den. Bladene er smukt mørkegrønne med en bordeaux kant, og den får nogle sjove hvide blomster med lysegul midte. Den er faktisk så fin, at man sagtens kunne putte den i sine blomsterbede bare derfor. Og så er den nem at dyrke, for den er flerårig og hårdfør. Jeg har den i en krukke, og jeg passer den som de andre krydderurter. Den får vand, når jorden er ved at være tør. Om vinteren visner den helt ned. Om foråret skyder den igen, og vokser sig stor og flot. Og bladene, ja de smager af koriander, men er lidt tykkere i teksturen.

Der er altså masser af sjove krydderurter at vælge i mellem, og det er sjovt at eksperimentere med at dyrke nogle af dem, man ikke kender.

Eller du kan gøre mig glad ved at skrive dig på mailinglisten, så får du altid besked, når der er nyt på bloggen. Scroll helt ned i bunden af siden, så kan du skrive dig på.

Og så kan du altid sende mig en mail på altidsortenegle@gmail.com, hvis du har ris, ros eller spørgsmål.