Halvvejs-status i køkkenhavens højbede
Efter et par hektiske uger er jeg nu landet i haven igen. I denne weekend har jeg både tid til at dimse rundt derude og til at skrive. Det har heldigvis været godt havevejr med vand og varme, så haven har klaret sig fornuftigt, mens jeg har suset rundt til en masse arrangementer.
Køkkenhaven har fuld fart på, og de første afgrøder er allerede spist, men nye er på vej, for jeg har løbende sået. Hver aften går jeg en runde derude og kigger til højbedene og gør status på, hvad der skal høstes, og hvad der skal vandes - for nu begynder det at være til den tørre side. Og jeg kigger på, hvor der er huller, hvor jeg kan plante noget nyt.
Køkkenhaven blev anlagt i 2018, så i år er den første hele sæson, jeg har den. Den består af 15 højbede, som er lavet af pallerammer. Og jeg tænkte, at I kunne komme med på statustur og kigge ned i dem alle sammen. I dag tager vi de syv højbede i højre side.
Nummer 1: Persille
Mange spørger, om ikke jeg bruger vildt meget tid på køkkenhaven, og det her bed er et godt eksempel på, at det ikke behøver være så kompliceret. Højbedet her er fuld af persille - både bredbladet og kruset, og jeg har høstet lystigt siden starten af maj. Jeg har vel sammenlagt brugt ca. 10 minutter på det her højbed, for det er lavet af fire bakker med småplanter fra planteskolen, som jeg har brækket fra hinanden og plantet i to rækker (læs mere her).
Ikke det mest interessante bed, men et meget nyttigt et, for jeg elsker persille, og jeg putter den både i salater og laver pesto af den. Persillen her kommer jeg til at kunne høste af helt til næste forår - sandsynligvis med en lille pause til vinter.
Nummer 2: Hvidløg og dild
Det næste bed er snart klar til høst. Her satte jeg i oktober to rækker med hvidløg (læs om det her), og snart skal jeg lette lidt på et af dem for at se, om de er ved at være klar. De burde skulle høstes her i juni-juli måned. Jeg har ikke prøvet at dyrke de her sorter her før, så vi må se, om det passer.
Hvidløg fylder ikke så meget over jorden, så i mellem de to rækker, har jeg plantet en række med forspiret dild, som jeg har høstet af den sidste måneds tid. Nu er den gået i blomst, som dild nu gør på den her tid af året, og de er fine i buketter, så den får lov til at stå, indtil hvidløgene er høstet. Så rykker jeg hele moletjavsen op, og så er der plads til at plante nye sager ud. Jeg har småplanter af broccoli, kål, stangbønner og mere salat i kø.
Nummer 3: Tomater og basilikum
I næste bed - som er dobbelt så stort som de forrige - vokser tomater og basilikum. Sidste år endte mit tomatbed som en kæmpe omgang kluddermor, fordi jeg ikke fik nippet og klippet hele sommeren, hvor jeg var bortrejst, og jeg aldrig rigtig nænnede det, da jeg kom hjem. Det var en fejl, for der var mange frugter, der aldrig blev modne eller havnede på jorden, fordi jeg ikke kunne se dem i virvaret.
Så i år er jeg over planterne som en høg, og alle sideskud er klippet af, de er bundet godt op, og jeg fjerner en del af de nederste blade, så der kommer lys og luft til frugterne. (læs mere om det her). Under tomaterne har jeg plantet basilikum - både rød og grøn (læs mere her). Jeg kæmper lidt med sneglene om det, men nu begynder planterne at få bedre fat, og sneglene er blevet lidt mindre hidsige, så jeg håber, det går.
Nummer 4: Grønne bønner
Er der noget, vi kan lide at spise her i familien, så er det grønne bønner. Derfor har de fået et helt bed, så vi får masser, for hver af de her små planter kan levere op til 100 bønner, hvis de løbende bliver høstet. Det her er sorten ‘Speedy’, som både smager godt, og som er hurtig til at blive moden - deraf navnet. Den kan sås så sent som august, og så kan du faktiske høste helt til oktober, så jeg sår nok et hold mere, når jeg er hjemme fra sommerferie. Bønner skal først plantes ud, når jorden er godt varm, og de her er sået i slutningen af maj.
Før det voksede der palmekål i samme bed, som blev plantet ud sidste sommer. De har stået og struttet flot hele vinteren, og i foråret har vi spist de små blomsterknopper, som smager lidt som broccoli. I maj rykkede jeg de sidste blomstrende planter op og gav dem til hønsene.
Nummer 5: Squash, dild, basilikum og tagetes
Et bed, der endnu er lidt bart. Men det varer ikke længe, for her er plantet to squashplanter, og de fylder. Den ene sort, ‘Alfresco’, laver fine lysegrønne frugter, og planten skulle ikke blive så enorm som mange andre. Jeg har ikke haft den sort før, så det er jeg spændt på.
Squashplanten længst væk er af sorten ‘Serpente di Sicilia’, og den er også ny. Frøene har jeg fået fra en af mine havevenner (Tak Per), og den skal have et klatrestativ. Den laver nogle kæmpelange frugter, som kan blive to meter, hvis de får lov. Jeg skal blandt andet prøve at lave ‘marmellata di zucca’ af dem, en slags marmelade man kan finde på Sicilien, har jeg læst mig til. Med tre squashplanter i haven gælder det om at være kreativ, når det bliver høsttid, for jeg bliver altid overrasket over, hvor mange frugter det bliver til.
I kanten af bedet har jeg plantet dild, basilikum og tagetes, som kan få lidt fylde, før squashplanterne breder sig for alvor.
Nummer 6: Hestebønner - og sløje gulerødder
Hestebønner, også kaldet valsk bønne, fik jeg øjnene op for for et par år siden. De er ufattelig nemme at dyrke. De kan sås allerede først i marts - hvilket jeg ikke nåede i år - og så der er plads til en afgrøde mere her i juni. Planterne vokser hurtigt og bliver godt en meter høje og flotte med grågrønne blade. Bønnerne strutter opad, indtil de er ved at være høstklar. Så vender de nedad, og så skal man være hurtig. Mange kender dem måske tørrede, og så er de ikke specielt spændende, synes jeg, men de smager virkelig godt friske, og derfor holder jeg skarpt øje med dem.
Hvis de bliver for store, bliver de melede. Jeg spiser dem rå, for jeg har læst mig til, at det kan man godt med dem i modsætning til andre slags bønner, som indeholder proteinet Lectin, som kan give problemer med maven. Haveselskabet skriver dog, at de savner dokumentation for det med, at hestebønner kan spises rå, så det er på eget ansvar. Min mine mave kan godt klare det. Når hestebønnerne er spist, kan jeg vælge at skære planterne ned til jorden, og så vil der komme friske skud, som også kan spises. Jeg tror nu, at jeg rykker planterne op, så jeg kan få plads til andre ting, jeg hellere vil spise, fx koriander, dild og spinat, som kan sås igen fra august.
Mellem hestebønnerne har jeg sået gulerødder - anden omgang i år. Og jeg må konstatere, at det dur bare ikke her. Der er nogen, der spiser de små planter. Jeg har sneglene under mistanke. Af de to rækker, jeg har sået i år, er der fire planter tilbage, som stadig kun er et par centimeter høje. Hvis der er nogen, der har gode tricks til, hvordan jeg får gulerødder, må I gerne skrive dem til altidsortenegle@gmail.com, for jeg er ved at opgive projekt gulerødder helt.
Nummer 7: Squash og radiser
I dagens sidste bed har vi endnu en squashplante. Det er en, som jeg har hvert år af sorten ‘Nero di Milano’, som producerer masser af mørkegrønne frugter. Kunsten er at plukke dem, mens de er små - omkring 15 cm - så smager de helt vidunderligt. Planten bliver kæmpestor og kommer til at fylde hele kassen, men det gør ikke noget, for de radiser, jeg såede, samtidig med at jeg plantede squashplanten ud, de er så småt spiseklar, og så kan planten brede sig i fred.
Ligesom med bønner skal squash først i jorden omkring 1. juni, og her voksede der rød grønkål fra sidste år, som blev rykket op i maj, hvor den blomstrede. Ligesom med palmekålen kan grønkålens knopper spises omkring april måned. Vend dem på en pande med olivenolie og hvidløg og riv lidt parmesan over ved servering. Det smager guddommeligt.
Hvis du er ekspert i at dyrke gulerødder, eller har spørgsmål om haveting, som jeg ser ud til at kunne finde ud af, så skriv til altidsortenegle@gmail.com.
Du kan også følge med på Instagram, for der er mange flere billeder fra haven. Her hedder jeg @sorte.negle.
Endelig kan du skrive dig op til at modtage en e-mail, når der er nyt på bloggen. Det gør du ved at scrolle ned i bunden af siden.