Af med hovedet - eller hvad?

Af med hovedet - eller hvad?

Det bedste ved hortensia er farverne. Du køber en blå hortensia, planter den i din have, og næste år er den lyserød - eller omvendt. Selv om det kan virke som trylleri, så er der en videnskabelig forklaring på hortensiaens kamæleoniske evner. Det har med jordens pH-værdi og aluminium-ioner at gøre. En sur jord med lav pH-værdi har ledige aluminium-ioner, som optages i planten og påvirker det røde pigment i blomsten, mens aluminium-ionerne i en mere basisk jord indgår i andre kemiske forbindelser og derfor ikke er mobile. Voilà. Du kan se her, hvordan det virker. 

The hydrangea plant is the only known plant that can 'detect' the pH level in surrounding soil! The more acidic the soil is, the more likely the sepals of the hydrangea bloom will be blue or purple; however, the more basic the soil is, the more likely the sepals of the hydrangea bloom will be pink or red.

På latin hedder familien Hydrangea opkaldt efter Hydra, den flerhovedede søslange fra græsk mytologi, som kunne gro tre (eller to, kilderne er uenige) nye hoveder, hver gang man kappede ét af. Hvordan det er gået til, at nogen har kigget på en hortensia og fået den association, er mildest talt besynderligt, men forklaringen er tilsyneladende plantens støvfang med tre "hoveder". 

Beskæring af hortensia

Og apropos det med at kappe hoveder af, så skal du lige overveje en ekstra gang, hvad du kapper af, når du har med hortensia at gøre. For det ér en god idé at beskære sine hortensia her i april, men nogle slags blomstrer på grene, som er groet frem i løbet af sidste sæson, mens andre blomstrer på dette års grene. Det vil altså sige, at hvis du er en gartner med fingerkløe, så risikerer du at kappe alt, hvad der har tænkt sig at blomstre af. Derfor får du her en lille guide til, hvad der er hvad.

Før (tv) og efter (th). Almindelig hortensia skæres tilbage til lige over den første knop.

Før (tv) og efter (th). Almindelig hortensia skæres tilbage til lige over den første knop.

Den almindelige hortensia (Hydrangea macrophylla) blomstrer på sidste års vækst, altså blomsterknopperne er på grenene fra sidste år, og de skal derfor beskæres forsigtigt. Klip tilbage til den første knop med liv i, som vist på billedet ovenfor, fjern døde grene, og det er det. Nu behøver du sådan set ikke læse videre, for de fleste hortensia kan behandles på denne måde, for så er du på den sikre side. Hvis du ikke har en hortensia at beskære, ville jeg skynde mig at få en, fx  af sorten ‘Ayesha’, eller hvis du er til de randblomstrende (se billede længere nede) er ‘Blaumeise’ virkelig fin.

Den mest almindelige form for hortensia (Hydrangea macrophylla) i min basiske jord. Englænderne kalder denne her slags for 'mopheads'. Ikke så charming. De har det fint i krukker, hvis de altså får vand. Hortensia blomstrer fra juli måned

Den mest almindelige form for hortensia (Hydrangea macrophylla) i min basiske jord. Englænderne kalder denne her slags for 'mopheads'. Ikke så charming. De har det fint i krukker, hvis de altså får vand. Hortensia blomstrer fra juli måned

Bjerghortensia (Hydrangea serrata) skal beskæres på samme måde. Jeg har en ‘Blue Bird’, som vokser og blomstrer fint i et hjørne, som solen aldrig finder. 

Bjerghortensia (Hydrangea serrata) er randblomstrende. Dette er sorten 'Blue Bird'. Både denne slags og den almindelige hortensia tager farve efter jordens pH-værdi.

Bjerghortensia (Hydrangea serrata) er randblomstrende. Dette er sorten 'Blue Bird'. Både denne slags og den almindelige hortensia tager farve efter jordens pH-værdi.

Der er dog nogle hortensia, som kan tåle en mere hårdhændet behandling, nemlig havehortensia eller syrenhortensia om du vil (Hydrangea paniculata). Jeg klipper, så busken har en pæn facon, men du kan også skære meget tilbage over hele linjen, og du får stadig blomster. Smukke sorter er ‘Limelight’, som er hvidgrønne, når de lige er sprunget ud, og 'Pinky-Winky', som har hvide og lyserøde blomster på én gang og et fjollet navn.

Min favorit i øjeblikket. Træagtig hortensia (Hydrangea arborescens) 'Annabelle'.

Min favorit i øjeblikket. Træagtig hortensia (Hydrangea arborescens) 'Annabelle'.

Endelig er der træagtig hortensia, som ikke på nogen måde bliver til et træ. Den kan klippes helt ned eller studses let, og den vil være fin uanset hvad. Den har kæmpestore, hvide blomster, og den mest almindelige sort hedder ‘Annabelle’. Eneste minus er, at blomsterne er så store, at de godt kan tynge grenene mod jorden i regnvejr, så frøken ‘Annabelle’ kan få brug for et korset. Der er udviklet en nyere sort med superheltenavnet ‘Incrediball’, som lover at være bedre til at holde pragten oppe, men det tåbelige navn vil afholde mig fra at købe sådan en, selv om det nok er værst for mig selv.

Og når du så har beskåret dine hortensia, så behøver du ikke rigtig gøre mere for dem før næste år i april. 

Hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af noget som helst, kan du scrolle ned på siden og skrive dig på mailinglisten, så får du et plim i mailboksen, når der er nyt her på bloggen.

Du kan også følge med på Instagram, hvor der er billeder fra haven sådan cirka hver dag. Her hedder jeg @sorte.negle.

Grøntsagsgartner in spe

Grøntsagsgartner in spe

Den graciøse, den glemte og de næsten gratis glæder

Den graciøse, den glemte og de næsten gratis glæder