Grøntsagsgartner in spe

Jeg har en lille køkkenhave, som har været ramme om utroligt mange fiaskoer i haven, hvis grøntsager i køkkenet er målestokken. Dér plejer jeg at dyrke lidt tomater, lidt kål, lidt ærter og lidt sommerblomster på en ret ustruktureret måde, og det går ... lad os sige blandet.

Jeg har opgivet, alt hvad der minder om salat, for jeg har dræbersnegle. Masser af dem. Jeg har også et stort figentræ, som vokser i køkkenhavens ene felt, hvilket er rasende flot, men ret upraktisk (og ikke noget jeg har fundet på). Det suger en masse vand, fra hvad der ellers burde vokse dér, og det skygger. Men det giver figner de fleste år, og det skal have lov at være der. Der vokser også snerler i køkkenhaven, og det er slemt. Deres rødder stikker helt til kineserne, og knækker nemt - en ret uheldig kombination, hvis man gerne vil af med dem. Der er også masser af morgenfruer og valmuer, som smider deres frø hvert år, og jeg nænner ikke rigtig at fjerne de små planter, selv om jeg burde. 

Her kan man se, hvordan det gerne går i køkkenhaven,  hvor det skarpe øje kan spotte lidt bredbladet persille, morgenfruer, valmuer, et blad fra en squash og figentræet bagest til højre. Skønt er det jo, på en måde, men det bidrager ikke stort i køkkenet. 

Ja, der er faktisk meget galt, og nu skal der gøres noget ved det. Jeg har sat mig for at blive køkkenhaveekspert. Det starter i år, og det starter med en ny køkkenhave i højbede. Så. Nu har jeg sagt det, så må jeg også gøre det.

Højbede er smarte, fordi jorden hurtigt bliver varm om foråret. De er smarte, fordi jeg ikke skal bukke mig helt så langt for at luge. De er smarte, fordi jeg kan udsmykke dem med en kant af kobber, så jeg forhåbentlig ikke behøver dele min salat med sultne snegle. De er smarte, fordi det er overskueligt at luge et lille bed, når jeg lige har ti minutter. De er smarte, fordi jeg nemt kan holde styr på, hvad jeg har hvor. De er smarte, fordi det på mirakuløs vis ser ordentligt ud, selv om det ikke nødvendigvis er det. De er smarte, fordi jeg kan lægge ukrudtsdug i bunden, så snerlerne ikke finder vej. Og der er sikkert flere grunde. Jeg laver højbedene af pallerammer. De er til at betale og virkelig nemme at sætte op. 

Få ting kan gøre mig mere glad i låget, end når jeg kan hente skålfulde af spiselige ting i haven. 

Så jeg er gået til tegnebrættet, som I kan se øverst, og jeg graver som en tosset for at blive et stort gyngestativ kvit. Jeg lover at dele både genveje, omveje, fryd og fiaskoer fra den nye køkkenhave. Jeg kan allerede afsløre, at den ikke kommer til at se ud som på billedet øverst, for jeg har målt forkert i første omgang, og jeg er allerede bagud, fordi jorden har været så pokkers frossen. 

Her skal køkkenhaven være. Som I kan se bagest og til venstre har jeg allerede varmet op med et par højbede. I venstre side er det et artiskokskelet, der har stået og pyntet hele vinteren.