Er du dus med vinterens fugle?

Solen skinner. Træerne gløder, og vi kan stadig være i haven. Jeg plukker pærerne fra pæretræet. Der er mange i år. De visne blade river jeg sammen og smider på komposten. Den færdige kompost spreder jeg i køkkenhaven og bedene. Sommerblomsterne blomstrer stadig. Jeg har været nødt til at vande krukkerne og de nyplantede hvidløg.

Måske bliver det ved sådan her i ugevis. Måske kommer der lidt nattefrost og blæsevejr, og så står træerne pludselig bare, og haveåret er ved at være slut. Jeg klipper de stauder ned, som sår sig selv for meget. Resten lader jeg stå til fuglene. For om lidt er de den bedste underholdning i haven.

Der sker faktisk alt muligt interessant i baghaven sådan en vinter, når du fodrer fugle, og det begynder jeg på nu. For nogle af havens fugle skal have energi til at klare en kold vinterperiode, andre gør sig måske klar til at flyve sydpå. Derfor skal de opbygge fedtdepoter for at kunne klare strabadserne. Forskellige fugle spiser forskellige ting. Nogle fanger insekter i luften. Andre finder frø. Nogle kan lide æbler og anden frugt.

Her er min ven Robin Rubin opkaldt efter pusheren i Marvelous Mosells sang Robin Rubin solgte crack-kokain. Han er meget lidt sky, og derfor kan jeg komme til at fotografere ham uden særligt udstyr.

Jeg er ikke specielt fugleavanceret, men jeg nyder at følge med i fuglelivet i min have, og jeg kan kende de fleste af dem, der normalt kommer forbi. Hver weekend fodrer jeg ud over de klassiske mejsekugler med hele solsikkefrø og en vildfuglefrøblanding. Nogle gange får de også nødder. Hvis du har børn, kan du også lave et lille projekt ud af at lave mad til fuglene. Det kan klares med en plastikflaske, noget snor og et par blyanter. Se bare her.

Du kan også trække æbler på et stykke kraftig ståltråd. Dem kan fuglene også godt lide - især solsortene og rødhalsen.

Giv fuglene rigtig fuglemad - altså frø af forskellig slags eller frugt. Ikke brød og madrester. Brug ikke foderautomater, hvor fuglene sidder i maden. Fugleklatter i maden kan sprede sygdomme blandt fuglene. Hæng gerne dine foderautomater sådan, at du kan se dem indefra. Hos mig har jeg flest foran køkkenvinduet, og jeg bliver glad af at se musvitter, rødhalse og blåmejse hoppe rundt i busken derude. Ud over mad skal der også gerne være vand til fuglene i haven. Det behøver ikke være et fancy fuglebad. En flad skål som for eksempel en underskål til en urtepotte kan også gøre det.

Fugle er klogere end deres rygte. I min have følger rødhalsen tit med, når jeg dimser rundt. Den ved, at jeg roder i jorden, og så bliver det nemmere for den at fange orme og andre lækre smådyr. Den ved sikkert også, at det er mig, der fylder op i foderautomaterne. Om sommeren driller skaderne vores kat. De hopper rundt i æbletræerne næsten inden for rækkevidde, og når Kiki kommer drønende, hopper de hen på en gren i den anden side af træet og skratter af hende. Det lyder næsten, som om den griner. 

Krager skulle efter sigende være nogle af de klogeste fugle. John Marzluff, som har skrevet bogen Welcome to Subirdia, fortæller i en TED talk om en kvinde, der fodrede fugle, og kragerne fandt ud af, at hvis de prikkede på hendes vinduer, så kom hun ud med mad. Senere fandt de endda ud af bruge dørklokken også. Hendes mand blev træt af det og begyndte at skræmme dem ved at lade som om, at han kastede noget efter dem. De begyndte til gengæld at klatte på sidespejlet til hans bil. Ikke kvindens og kun i førerens side. Så lad være at blive uvenner med dem.

Der er lavet mange forsøg med at få kragefugle til at løse forskellige problemer. Her kan du se en kvik fugl bruge pinde i flere længder og sten til at få mad ud af en kasse. Med speak af gode gamle David Attenborough.

Der er også lavet studier af, hvor mange forskellige fuglearter man finder i naturskov kontra forstadsbebyggelse med grønne områder, og modsat af hvad man skulle tro, så er der faktisk større diversitet i de bebyggede områder. Det skriver John om i Welcome to Subirdia. 

Her deler han fuglene op i tre grupper: “Avoiders”, som helst undgår mennesker; “exploiters”, som næsten kun findes hvor der er mennesker, og så “adapters” som har fundet ud af at tilpasse sig de livsvilkår, der er omkring mennesker. Fuglene, som vi ser i vores haver, hører til de to sidste grupper. Og noget tyder på, at flere kommer til. I London talte man i 1860’erne 25 fuglearter. I 1980’erne var det over 80 arter. I min have kommer der også virkelig mange forskellige forbi sådan en vinter. Jeg har en fuglebog liggende i stuen, så jeg kan slå op, hver gang der kommer en ny slags, jeg ikke er sikker på. 

PS

Fuglen på topbilledet er vist nok en vindrossel. Den er ægte udstoppet af min farfar, som var meget fugleinteresseret. Han lærte mig deres navne, havde altid en kikkert med på tur, og han udstoppede selv fugle. Droslen fandt min far fandt som dreng.

Og husk så, at du kan få nyt fra Sorte Negle lige durk i din mailboks også hele vinteren. Hvad laver en haveblog så om vinteren? Jo, det finder du ud af ved at læse med hver uge, eller du kan skrive dig på listen til nyhedsbrevet nederst på siden, så får du en mail, når der er nyt på bloggen. Ingen spam, ama’r halshug. Du kan også skrive til altidsortenegle@gmail.com med ris, ros, ønsker og forslag til emner, der skal en tur på bloggen. Det er altid sjovt at høre fra jer.