Fra ukrudtsbed til produktiv tomathave - uden at luge

Har du også områder i haven, der bare er groet til i ukrudt, og hvor du tvivler på, om du nogensinde får has på det? Og samtidig drømmer du om bede med saftige tomater, sprød salat og stærk chili? Eller måske er smukke, frodige blomsterbede din ting?

Sådan nogle har jeg flere af, og jeg har lige opdaget en smart måde at drømmen til at gå i opfyldelse. Uden at luge. Jo, den er god nok. Men dog ikke helt uden at arbejde. Men på et par timer kan et tilgroet bed blive til en skov af tomat-, chili- og tomatillo-planter. Eller noget andet smukt og produktivt.

Jeg har i flere år haft planer om at omlægge et bed i forhaven. Det første bed, jeg plantede, efter at vi var flyttet ind i huset faktisk. Jeg vidste ikke det store om haver dengang, men jeg havde da købt en havebog, og der var nogle yndige billeder af blomsterbede med lyserøde roser, lavendler og lilla storkenæb. Sådan et ville jeg også have, og det lavede jeg.

Den her rodebunke har ikke meget til fælles med det, jeg så i havebogen, kan jeg godt afsløre. Det er vist mest bare den pistne rose til højre, der er et svagt ekko af blomsterpragten fra billedet.

Roserne har stået der til nu. Et par af dem er fine (dem har jeg gravet op og flyttet), andre er aldrig rigtig blevet til noget. Lavendlerne er for længst døde. Jeg har tung lerjord, og det kan lavendler overhovedet ikke lide, men det vidste jeg ikke noget om dengang.

Storkenæb er der stadig lidt af i bedet, men især er der ukrudt. Masser af snerler med modbydeligt lange og skøre rødder. Umulige at grave op. Skvalderkål, fuglemælk, mælkebøtter, græs og andet godt. Det hele er vokset sammen til en rodebunke. Men hvordan lige overskue det projekt?

Jeg er ellers ikke bleg for at gribe greben og tage fat, men jeg vidste, at det ville være umuligt at grave snerlerødderne op. De bavianer stikker dybt og knækker nemt. Mit bedste bud var simpelthen at dække bedet til med ukrudtsdug eller sort plastik en sæson eller to for på den måde at kvæle snerlerne. Jeg fik bare aldrig gjort det. For helt ærligt, hvem kan holde ud at se på det?

Men så stødte jeg ind i Charles Dowding, min yndlings køkkenhave-Youtuber. Han laver nogle dejligt søvndyssende lange videoer, og han kan nogle smarte tricks. Jeg så et for nylig, hvor han anlægger nye bede ovenpå græs. Det, han gør, er, at han dækker jorden til med pap først.

Pappet gør, at der ikke kommer lys til ukrudtet, som derfor forhindres i at lave fotosyntese, og det kan selv ikke snerler tåle. De dør efter et stykke tid. Jeg skrev faktisk en e-mail til Charles D. selv for at høre, om han mente, at det virkelig også virkede på mit værste ukrudt. Og sørme om der ikke kom svar samme aften: jo, det gør det skam.

Her er jeg godt i gang med at dække jorden til med pap.

Ovenpå pappet lægger han 12-15 cm jord og kompost, og så planter han i det. På den måde kan man på en eftermiddag omdanne et område med ukrudt til et produktivt bed uden at grave. Planterne i det øverste jordlag vokser stille og roligt, og som tiden går, formulder pappet og bliver til jord. Men forhåbentlig er ukrudtet nedenunder dødt til den tid. I hvert fald det meste af det.

Charles D. bruger slet ikke tid på at rydde jorden først. Han laver nummeret ovenpå græs eller hvilket-som-helst ukrudt. Se det er ukrudtsbekæmpelse, jeg kan forstå. Så i gang med mig.

Første skridt var at få fat i en masse pap. Jeg var så heldig, at min mors nabo netop havde fået leveret et drivhus i masser af papemballage, som han vældig gerne ville af med. Så det fik jeg. Bagefter gjorde jeg bedet klar. De to roser, jeg gerne ville beholde, gravede jeg op - klart den hårdeste del af arbejdet. Resten af bedet klippede jeg ned, og jeg kunne ikke lade være med også at fjerne de værste rødder med håndkraft. Bare for at være helt sikker. Snerlerne er sådan nogle forbandet grovillige typer.

Så er bedet dækket til med pap, og jeg er gået i gang med at putte kompost ovenpå.

Så lagde jeg pap på i to lag, så de pokkers snerlerødder kan lære det, og jeg kantede bedet med nogle gamle mursten, jeg havde liggende. Jeg sørgede for, at pappet gik ned under murstenene, så der ikke var et mellemrum, som ukrudtsrødderne kunne finde vej gennem.

Bagefter fyldte jeg 15 cm jord på. Nogle gang kan man få kompost på genbrugspladserne. Det kan absolut bruges. Nogle er bange for, at det er for kraftigt at plante i. Jeg har gjort det, da jeg anlagde køkkenhaven, og det gik rigtig fint. Havejord kan i princippet også du, men der vil være ukrudtsfrø i, så der får man lidt mere arbejde med at luge efterfølgende. Jeg havde en masse kompost, som jeg læssede på, og så købte jeg et par sække med omsat kogødning og lidt ekstra pottemuld for at gøre jorden ekstra god.

På med det. Og efter mandagens regnbyge, der vandede hele herligheden godt igennem for mig, gik jeg i gang med at plante. Og nu står der i min forhave et bed med 12 tomatplanter, otte chiliplanter og to tomatillo-planter. Jeg kalder det Natskyggeskoven.

Voilà. Natskyggeskoven - etableret på en formiddag i Kristi Himmelfartsferien.

Jeg er klar til at give ekstra vand her i den første tid, for rødderne har jo ikke mulighed for at søge så dybt på grund af pappet. Senere i dag planter jeg salat og basilikum i mellem planterne for at udnytte pladsen endnu bedre. Det er dælme smart, hvis det her virker. Charles D. siger, at det gør, og ham har jeg fidus til.

Og hvis der alligevel dukker snerler op senere på sæsonen, så gør jeg bare det samme igen næste år. Hvem ved? Måske bliver jeg helt afhængig af at have sådan en helt skov af Natskyggeplanter i min forhave. Planen var ellers at lave det om til staudebed næste år.

Hvis du kender til andre smarte giftfri ukrudtstricks, så send en mail til altidsortenegle@gmail.com.

Du kan også se, hvordan det går med Natskyggeskoven på Instagram, hvor jeg deler billeder fra haven stort set hver dag.

Eller du kan skrive dig på mailinglisten, så får du et plim i indbakken, når der er nyt på bloggen.