Send din ordenssans på ferie - og få mere liv i haven

Ferien er nu endegyldigt slut. Ungerne starter i skole i morgen, og jeg kan se frem mod et travlt efterår, hvor jeg allerede nu kan se, at jeg får svært ved at følge med i haven. Men så kan jeg heldigvis sende min ordenssans lidt på ferie. Der er nemlig god grund til at lade stå til. Det kommer andre til gavn.

En tidligere kollega fortalte mig, at hun var meget plaget af myrer og spurgte, hvad hun kunne gøre for at slippe af med dem. Hun havde sprøjtet med alle mulige slags gift i haven gennem flere år, men lige meget hjalp det. Hun spurgte, hvad jeg gjorde for at holde haven fri for den slags ubehagelige kryb. Og svaret er ingen verdens ting. Jeg har masser af insekter i haven og heldigvis for det. Ja, jeg har faktisk tænkt mig at gøre endnu mere for at skabe bedre vilkår for dem de næste år.

De udfører nemlig vigtige opgaver for mig, og så er de med til at holde hinanden i skak, så der er balance i tingene, og ingen af dem bliver for talrige. Min kollega har sandsynligvis fået sprøjtet så grundigt i sin have, at alle de dyr, der kunne holde myrerne i skak, er forsvundet.

Georginerne blomstrer nu. Her er en mariehøne sammen med en insekt-fidus, jeg ikke kender navnet på (en læser har gjort mig opmærksom på, at det er en blomstertæge af en art - tak for det)

En lille stump sund jord kan være hjem for hundredevis af arter af mere eller mindre synlige smådyr, som hver især spiller en eller anden subtil rolle i økosystemet. Men flere af dem er truet. Mangel på levesteder og føde samt brug af sprøjtemidler menes at være de væsentligste årsager til den drastiske tilbagegang. Antallet af monark-sommerfugle fx er estimeret til at være reduceret med 90% over de sidste 20 år, kan man fx se i denne artikel fra The New York Times. Det er ikke munter læsning.

For nylig har jeg meldt mig under fanerne hos kommunen, der søgte borgere til et udvalg, der skal komme med idéer til, hvordan vi kan få flere til at plante levende hegn. Altså ikke sådan nogle af jern, mur eller dødt træ, men den slags der består af ting, der lever og gror. 

Landmænd planter faunabælter med vilde blomster langs markerne. Begge dele for at skabe bedre levevilkår for insekter. Og det er virkelig positivt, at flere og flere har fået øjnene op for, at vi må gøre noget for at hjælpe de små hjælpere omkring os. 

En dagpåfugleøje er landet på rød hjortetrøst, en høj staude der i øjeblikket er fyldt med flaksende sommerfugle. Det er en af de sommerfugle, der kun lægger deres æg på brændenælder.

Og vi haveejere kan også være med til at bidrage positivt. I haven hersker vi jo selv hver især, og der er masser, vi kan gøre for at få vores haver til at bidrage positivt bestanden af bier, sommerfugle, fugle og andre smådyr. 

Og det bedste af det hele er, at det meste af det, vi kan gøre for at gøre livet nemmere for insekterne, i virkeligheden også gør livet nemmere for os selv. Også selv om flere insekter i haven måske ikke lige er det, vi drømmer om, når hvepsene summer om marmelademadderne på terrassen.

Morgenfruerne er populære. De kommer i øvrigt helt af sig selv hvert år, når du først har haft dem én gang. Her har de sået sig selv i køkkenhavens gang, der er dækket af flis.

Insekterne er nemlig vanvittigt vigtige for vores klode. De sørger selvsagt for bestøvningen, som giver os bær, frugter og grøntsager. Men mange insekter er også en vigtig del af økosystemet, der nedbryder visne blade, grene og andet organisk materiale. Samtidig er mange af dem rovdyr, der holder andre insekter, vi måske ikke vil have for mange af, i skak. Hvepse for eksempel, som de fleste nok ikke ønsker sig, deres larver er kødædere, og derfor jager hvepse larver af forskellige smådyr, som kan blive en plage i haven, hvis der er for mange af dem.

Insekter er også et vigtigt led i fødekæden, hvor hele systemet kan komme i udu, hvis et led pludselig mangler. Mange fugle fx lever af insekter, og den tilbagegang der har været blandt insekter kan spores i fuglebestanden. Og der er garanteret meget mere, som jeg ikke ved, de bidrager med.

I artiklen fra New York Times kan man læse, at videnskabsmænd har forsøgt at regne på værdien af insekternes bidrag - altså sådan i kroner og ører. De trillioner af flyvende insekter, der bestøver vores afgrøder, er estimeret til at bidrage med 500 milliarder dollars hvert år. Det lyder måske besynderligt at regne på den slags, men der er faktisk steder i verden - Kina blandt andet - hvor man nu har ansat mennesker til at passe biernes arbejde med at bestøve æbletræer. 

Mange har måske lært, at der skal være orden i en rigtig have. Her har man måske en veltrimmet græsplæne, et par frugttræer og nogle krukker med krydderurter, lavendler og hortensia. Men det giver ikke meget mad og ly til insekter, fugle og pindsvin, så måske man skal lade sin ordenssans (hvis man har sådan en) udfordre lidt og prøve at arbejde med et lidt andet skønhedsideal.

At man lader haven være vild rundt omkring betyder jo ikke, at det behøver være det rene kaos. Jeg holder meget af kontrasten mellem det velpassede og det vilde i en have. Jeg lader haven vokse vildt i flere hjørner. Her tumler brombær, mynte og vilde blomster rundt sammen med skvalderkål og et par robuste stauder. Jeg har også smidt lidt kvas mellen planterne dér. Det ser man ikke, men måske et pindsvin får lyst til at flytte ind. Insekter gør helt sikkert.

Og så passer jeg i øvrigt min køkkenhave og mine blomsterhave (som summer lystigt af flyvende smådyr). Her bliver der holdt nogenlunde orden, og ukrudtet må ikke være med.

Engkarse i græsplænen. Nogle højtspecialiserede sommerfuglelarver lever af dem, og de er da så fine.

Men i foråret er der til gengæld masser af ukrudt i græsplænen. Gul vorterod og lilla engkarse dækker hele områder, og det er godt for sommerfuglelarver og insekter, der er ude at lede efter føde tidligt på året.

Jeg lader også brændenælder stå i et hjørne, fordi hele fem fine sommerfuglearter lægger deres æg her. Det gælder nældens takvinge, dagpåfugleøje, admiral, det hvide C og nældesommerfugl. Jeg har også planer om at lade græsset i forhaven gro langt næste år, og i græsset vil jeg lægge løg af krokus og narcisser til september. En guldregn væltede i et stormvejr for nogle år siden. Træstubben har fået lov at stå og blive nedbrudt langsomt af svampe og smådyr. 

Men det kræver måske, at man arbejder med at justere lidt på det æstetiske ideal for haver, som nogle måske er opdraget med.

Jeg er ikke kæmpe fan af edderkopper - hvert fald ikke indendøre. Men jeg kan godt nyde deres fine spind, som snart kommer til at være draperet mellem buskene i haven.

Her kommer en håndfuld ting, du kan gøre, hvis du gerne vil skabe gode vilkår for insekter i haven:

• Lad græsset gro langt i dele af haven - måske længst væk fra huset. Hvis det er et større område, kan du eventuelt slå stier igennem det høje græs. Så får du et helt lille eventyr i baghaven.

• Plant blomster, så der er noget, der blomstrer i haven det meste af sæsonen. På nettet kan du finde masser af lister og insektvenlige blomster. Her er en af dem.

• Lad træstubben stå, hvis du fælder et træ. Du kan evt. save stammen over en meter eller to over jorden og plante roser eller klematis op ad den. Så har du en fin lille blomstrende skulptur.

• Lad en kvasbunke eller to ligge i en krog.

• Og endelig: lad være med at bruge gift i haven. Tilmeld dig evt. Giftfri Have - et initiativ som Danmarks Naturfredningsforening og foreningen Praktisk Økologi står bag. Det har omkring 19.000 haver allerede gjort, og min er en af dem.

Hvis du vil følge med i orden og uorden i haven, kan du følge mig på Instagram. Her hedder jeg @sorte.negle.

Du kan også skrive dig på mailinglisten, så du får en mail, når der er nyt her på bloggen. Scroll ned på siden, så finder du det.

Endelig kan du skrive til altidsortenegle@gmail.com med ris, ros eller havespørgsmål.