Chili for almindelige mennesker

Huhej, hvor foråret går. Det er som det plejer at være en travl tid, men nu fik jeg endelig tid til bloggen igen.

Og det er godt, for nu ser det ud, at nætterne bliver mere varme. Så kan vi flytte de sarte typer uden for. Sarte typer hos mig er sådan nogle som tomater, basilikum, citrus og chili. Og det er de sidste, som det handler om i dag. Chili vil nemlig gerne have over 10-12 grader for at trives, og nu ser temperaturerne om natten fornuftige ud.

Chili taler virkelig til nørder. Herhjemme kender de fleste nok Chili Klaus, og der findes mange flere. Ofte gælder det om at have den største og den stærkeste og held og lykke med det. Jeg er ikke en chilinørd. Og jeg vil helst ikke have de stærkeste, selv om jeg godt kan lide stærk mad. Det sjove ved chili, synes jeg, er den store diversitet, for der er stor variation i smag, og så ser de ret forskellige ud. Og det er ofte smukke planter.

I mange år har jeg sået chili selv, men på det seneste er jeg blevet mere magelig og har købt mig til planter. Chili skal nemlig startes lidt tidligt, og når man ikke har vækstlys eller drivhus, så bliver småplanterne hurtigt nogle ranglede javertusser. Eller de får bladlus. Så suser jeg rundt med en klud og tørrer bladene af med sæbevand. Skælder ud på bladlusene, men de lader sig ikke sådan smide på porten. Planterne plejer nu at klare sig, men de er bare ikke så store og sunde, som dem man kan købe sig til. Og så er de længere om at lave gode chilier til mig.

Du kan også nå at være med. Køb dine chilier nu, og du vil få masser af frugter om et par måneder.

Man hører nogle gange, at det er frøene, der har den højeste koncentration af capsaicin, som er det stof, der gør chili stærk. Det er ikke helt rigtigt. Det stærkeste er nemlig frøstolen, altså den hvide fiberstrimmel i midten af frugten, som frøene sidder fast på. På billedet er det ‘Hungarian Hot Wax’.

Jeg har dyrket, høstet og spist mange chilier gennem årene. Udendørs vel at mærke - ikke noget drivhus her. Jeg tager hvert år på tur til et af mine yndlingsgartnerier, gartneri Toftegaard, og så køber jeg en håndfuld chili og tomatplanter og drikker en kop kaffe i deres café. Det er hyggeligt, men ikke billigt. Almindelige planteskoler plejer også at være nogenlunde velassorterede, og så er der selvfølgelig webbutikkerne. Endda min grønthandler plejer at have nogle fornuftige chiliplanter til salg til en 20’er.

Chiliers styrke blev traditionelt målt i Scoville Heat Units, som er opkaldt efter Wilbur Scoville, som først fandt på en måde at måle chiliers styrke. Det gjorde han ved at kigge på, hvor mange gang en del chili skulle opløses i sukkervand, før man ikke længere kunne smage den. Nu om stunder måles niveauet af capsaicin på meget mere avancerede måder af kittelklædte typer i laboratorier, for det er altså stærke sager. De fleste gartnerier er gået væk fra Scoville og angiver styrken på en 1-10-skala. Eller som nedenfor en 1-14-skala.

Her har vi den. Verdens stærkeste chili ‘Carolina Reaper’ blev optaget i Guiness Rekordbog i 2013, og den er stadig ikke overgået. Jeg nøjes med at nikke til den og finde hen til dens mediumstærke fætre.

Chili appellerer til manddomsprøver og den slags. Til en legegruppe i min datters klasse fik en af drengene nuppet og spist en af mine stærke chilier direkte fra planten, før jeg nåede at stoppe ham. Det gik ikke stille af sig. Og blandt andre chilibedrifter kan nævnes, at en har spist 16 jalapenos på et minut - og det er rekorden. Og så er der Anandita Dutta Tamuly, der har spist 49 ‘Bhut jolokia’ (også blandt verdens stærkeste) på to minutter (ikke en rekord tilsynesladende), hvorefter hun gned 24 chilier i øjnene. (dét var en rekord). Det kan du se her. Hver sin hobby, men her har både Bubber og Chili-Klaus vist mødt deres overkvinde.

Chili er ikke i familie med peber, selv om det af og til kaldes chilipeber. Efter sigende er det Columbus’ skyld, fordi han først troede, at han opdagede Indien, og han må have hørt om det stærke krydderi peber. Navnet chili fandt aztekerne på, og det kommer fra aztekersproget nahuatl. Bum bum, så ved man det.

De fleste chili, du vil støde på, hører til en af de fem mest almindelige slags:

• Capsicum annuum. Den vi oftest møder i supermarkedet. I den gruppe finder man blandt andet Jalapeño og Cayenne. De er generelt nemme at dyrke - også på friland. Og de smager altså bedre, når man henter dem lige uden for sin dør.

• Capsicum frutescens. Det er ofte små, stærke frugter. De er gode at dyrke i krukker, for frugterne vokser ofte opad, og det ser flot ud. I den her gruppe har vi fx tabasco og piri piri.

• Capsicum baccatum. I den her gruppe finder vi Aji-chilierne, som nok er mine favoritter, hvis jeg skulle vælge. De er ret nemme at dyrke uden drivhus og har en dejlig frugtagtig smag. Den gule Aji amarillo plejer at være nem at få fat på.

• Capsicum chinese. De stærkeste - lidt sværere at dyrke, for de kræver varme og høj luftfugtighed. Her bor de berygtede habanero-chilier. Og som du kan se på skiltet ovenfor, hører også ‘Carolina Reaper’ til her.

• Capsicum pubescens. Dem ser man ikke så tit. De har tit lidt dunede blade og sorte frø. De er ofte ret stærke, har tykt frugtkød og egner sig ikke til tørring.

Den her er fin. Capsicum baccatum ‘Pimenta Barro do Ribeiro’ med frugter i forskellige grad af modenhed. Det siges, at chilier er sunde. De indholder masser af C-vitamin og kalcium. Tørret chili indeholder A-vitamin. Røde chilier har også et højt indhold af betakaroten. Den seneste forskning tyder også på, at chilier ikke er dårlige for maven, tværtimod beskytter de slimhinden i maven.

Du kan sagtens dyrke chili i krukke - i vindueskarmen, på altanen eller terrassen. Men de skal have sol og varme. Hvis de står inde, skal du give en hånd med bestøvningen, hvis du vil have frugter. Du skal lege bi ved at tage en lille pensel eller bare din finger og føre den fra blomst til blomst. Jeg har gjort det, og det virker. Dog skal man lige læse lidt op på sorterne, for nogle chiliplanter bliver virkelig store og kan tage overhånd i en vindueskarm. 

Og det er ikke noget problem at få for mange chilier, for de fleste chili kan tørres eller syltes. Eller du kan fryse dine chili ved at skære dem i skiver og så lægge dem i et enkelt lag på en plan overflade. I fryseren med dem, og når de er frosne, kan du putte dem i fryseposer uden at de klumper sammen, og de kan holde sig i flere måneder.

En sjov ting ved chilier er, at de nemt kan krydses, og derfor avles der relativt nemt nye slags chili. Det kan dog også gøre det en smule uoverskueligt at vælge, for hold nu op hvor er der mange forskellige slags. Her er en håndfuld sorter, som smager godt, og som jeg har haft held med at dyrke uden drivhus.

Mine bedste chilier

Nedenfor ser du min absolutte favorit. Det er Toftegaards egen citronchili. Den får sprøde, lysegule frugter, der smager friskt og markant af citron. Den klarer sig fint udendørs på en solrig plet og smager fantastisk rå - i marinader, til ceviche og den slags. Den er medium-stærk.

En anden, jeg dyrker hvert år, er Hungarian Hot wax. Den er relativt mild og har flotte skinnende frugter, som bliver op til 10 cm lange. De trives også fint i et lidt køligere klima og kan dyrkes uden drivhus. Frugterne er først limegrønne, gul og orange. bliver stærkere jo mere moden. Du kan se den på et billede længere oppe.

Aji Golden. Frugten bliver omkring 8 cm lang og er først grøn, men bliver senere orangegul. Den sætter normalt mange frugter og bliver så høj, at jeg plejer at give den en pind. Den har en lidt røget frugtagtig smag med et strejf citrus. Frugtkødet er tyndt kød, og de er gode til tørring.

Pimientos de padron. Hvis du har fået tapas i Spanien, har du måske fået de her meget milde chilier grillet og med lidt olivenolie og salt. Jeg dyrker den for første gang i år, og det burde være nemt, kan jeg læse mig til. De skal plukkes når de er grønne, hvis du vil lave dem på spansk, og planterne skulle blive ret store.

Early Jalapeño. Jaja, man kan købe dem overalt, men det er sjovere at dyrke dem selv, og de kan bruges til virkelig meget. De er mellemstærke og har tykt frugtkød, derfor er de svære at tørre. Men de kan syltes, som de fleste nok kender dem. Frugterne bliver først grønne, så røde hvis de får lov at blive siddende på planten. Og den kan dyrkes i krukke.

Jeg kunne ikke stå for navnet på den her, og så er det sjovt at prøve noget nyt. Og så er jeg begejstret for dem, der kan tåle, at det ikke nødvendigvis bliver en lige så varm sommer som sidste år.

Men der er mange flere, så bare kast dig ud i noget, du synes er sjovt.

Du kan også skrive dig på mailinglisten, så du får en mail, når der er nyt fra Sorte Negle. Scroll ned i bunden og skriv dig på.

Eller du kan se mange flere billeder fra haven på Instagram, hvor jeg hedder @sorte.negle