Ny køkkenhave 5: Ingen 'hungry gaps' her!

Da jeg først lavede køkkenhave, var det med stor iver og entusiasme. Jeg startede med storsnudet kendermine chili og artiskokker tidligt. Stolt ventede jeg med squash og bønner til maj, for jeg vidste, at de ville have det varmt. Imellem de to ting susede jeg forfjamsket rundt et par travle weekender i april og såede resten. Fik ondt i ryggen, ømme fingre og i dén grad sorte negle.

En del kom op. En del kom ikke op. I august-september var det meste høstet, og så kunne jeg ellers utålmodigt se frem imod næste artiskoksåning i slutningen af marts. 

Artiskokker startet i vindueskarmen først i marts.

Men nu skal I høre noget smart: man kan faktisk så - og høste - det meste af året, hvis man er lidt snedig. Langt de fleste afgrøder vokser nemlig kun rundt regnet et halvt år, så du kan faktisk dyrke to hold grøntsager i hvert bed. En del spiselige sager kan nemlig klare sig gennem vinteren.

Det er ret nyt for mig at dyrke på denne her måde, så jeg er ikke blevet ekspert endnu, men det er fx lykkedes mig at have rucola, kinesisk bladkål, grønkål, persille og palmekål hele vinteren i haven, og jeg kan stadig høste af det et par uger endnu. Spinat burde også kunne klare det, men jeg blev kæk og såede den direkte (altså uden forspiring), og sneglene åd rub og stub.

Når de tidlige kartofler er høstet, kan du plante afgrøder, der kræver mere varme.

Og jeg bliver virkelig glad i låget over at høste grønt på denne her tid af året, i det som mit yndlingsfolkefærd englænderne kalder ‘the hungry gap’. Det er her i foråret - og ikke om vinteren, som man måske skulle tro. Det er i ‘the hungry gap’, at vi mest havetossede løber rundt og laver pesto af skvalderkål, mayonaise med ramsløg og suppe med brændenældeskud og siger mmmm - nok mest fordi det bare er en fornøjelse at kunne høste et eller andet grønt (selv om ramsløgsmayonaisen nu er virkelig god til kartoffelmadder). 

Det er også her, at der står Peru, Argentina, Costa Rica og andre eksotiske steder på meget af supermarkedets frugt og grønt. Men eftersom jeg gerne vil dyrke, mere af det vi spiser selv, og samtidig øver mig i at undgå at købe for meget grønt, der er blevet transporteret langt, så er det en sjov sport at strække køkkenhavesæsonen. Ikke mindst fordi jeg elsker at have noget at lave derude.

Grønkål, der er ved at gå i blomst. De sprøde skud smager fantastisk - lidt som broccoli.

Så jeg høster nu - i the hungry gap - og det har jeg gjort de sidste par måneder - mens jeg venter på, at min salat, rødbeder, radiser, ærter og spinat vokser sig stor nok til at blive spist. Det varer ikke længe nu. Bevares jeg dyrker på ingen måde nok til at holde os forsynet med grønt, men det føles som en luksus at kunne supplere det, vi køber med noget hjemmedyrket. 

Og der er mange smarte tricks, du kan benytte for at forlænge høsten i din køkkenhave.

En fuldvoksen squashplante fylder godt.

Så i flere tempi

Det første er ikke at så alle dine frø på én gang. Koriander fx går hurtigt i blomst - især når det bliver varmt, så i stedet for at så to lange rækker, kan du forspire en håndfuld planter med jævne mellemrum, og på den måde får du koriander over lang tid. Jeg starter en såbakke med koriander og dild - to af mine yndlingskrydderurter, som godt kan drille  mig lidt i køkkenhaven - hver anden til tredje weekend. Så snart de små planter har fået et sæt rigtige blade, planter jeg dem ud i køkkenhaven, hvor jeg nu kan finde et hul. Det samme kan du gøre med ærter, rødbeder, bønner, gulerødder, radiser og salat.

Her er årets andet hold koriander, som nu er klar til at blive plantet ud i køkkenhaven.

Dyrk blandingskultur

Det andet trick er at dyrke blandingskulturer. Det betyder, at du dyrker forskellige ting sammen - i modsætning til monokulturer, hvor du dyrker kun én afgrøde. Nogle planter vokser hurtigt. Andre er længe om at komme i gang. Det kan man udnytte. Kål fx vokser langsomt, så du kan plante nogle af de hurtige typer som radiser, salat og koriander mellem de langsomme, uden at de kommer til at slås om pladsen og ressourcerne.

Du kan fx så radiser rundt om dine squashplanter. Squash får brug for en masse plads, men ikke lige med det samme. Når squashen kræver sin ret, har du spist radiserne. Du kan også stikke hvidløgsfed mellem dine jordbærplanter om efteråret. Hvidløgene høstes forsigtigt i juni-juli, når jordbærsæsonen er slut, og de to har ikke generet hinanden. 

Grønkål sammen med hvid tagetes af sorten ‘Vanilla’.

Der er sågar teorier om, at forskellige planter gør noget godt for hinanden. Du kan så en række morgenfruer mellem dine tomater. De tiltrækker nyttedyr. Eller du kan så tagetes mellem din grønkål. De siges at holde kålsommerfuglens larver væk. Løg mellem gulerødderne skulle forvirre gulerodsfluen med deres duft. Om det virker, kan jeg ikke sige med sikkerhed. Men jeg synes, at det ser pænt ud med variationen, og jeg kan godt lide tanken. Og helt sikkert er det, at diversitet i haven er godt for alle de nyttige smådyr og ikke mindst bier og sommerfugle, som desværre er i tilbagegang.

Morgenfruer tiltrækker nyttige insekter og hører til i køkkenhaven, synes jeg.

Udnyt pladsen og planternes præferencer

Det sidste trick til at forlænge sæsonen handler om at udnytte pladsen. Du kan dyrke to afgrøder på samme plads i løbet af et år, hvis du tænker dig lidt om og kender lidt til planternes måde at vokse på. For nogle vækster kan startes - og spises - tidligt på sæsonen, hvorimod andre har brug for mere varme og først skal startes sent. 

De fleste slags spinat fx vokser bedst, når det er køligt og går i blomst i juni (uanset hvornår den er sået). Hvis man ved det, kan man høste spinat i maj og starten af juni. Så rykker du planterne op, når de lægger an til at blomstre og smider dem på komposten. Ved samme lejlighed kan du rydde pladsen for ukrudt. Hvis jorden er god, kan du plante nyt med det samme, eller du kan supplere med lidt kompost. På spinatpladsen kan du nu plante forspirede bønner, squash eller tomater. Alt det som gerne vil have det varmt. Vupti. To afgrøder på samme plads. 

Mad fra køkkenhaven - det er lige om lidt, det her.

Her er et par andre kombinationer, der virker. 

• Hvis du har et par rækker med salat tidligt på sæsonen, så kan du høste af dem i maj-juni. Mens du stadig høster de sidste salat, kan du så gulerødder direkte imellem rækkerne (gulerødder er noget af det eneste, der ikke dur til forspiring). Så kan du høste  gulerødder i september-oktober. 

• Hvis du sætter løg i marts, kan du plante forspirede efterårssalater, når løgene er høstet.

• Rødbeder og ærter kan også startes og høstes tidligt, bagefter kan du på deres plads plante forspiret grønkål og palmekål, som du kan høste af i efteråret og vinteren. Ja endda helt til foråret. Lige nu spiser jeg grønkålskud med blomsterknopper. Jeg vender dem på panden i olivenolie med lidt hvidløg og river parmesan over til servering. Det smager fantastisk.

• Efter du har høstet ærter, kan du plante vinterporrer ud. De kan stå ude hele vinteren. Hvidløg sætter du i oktober til høst i juni-juli. Hestebønner kan sås i februar for høst i det tidlige forår (du kan endda så dem i november, og hvis du er heldig med vinteren, kan du høste dem tidligt. Har jeg læst. Det skal prøves i år). 

• Efter dine tidlige kartofler eller gulerødder, kan du plante rødbeder, rucola eller spinat. Hvis du finder de rigtige slags frø, så kan de overvintre i haven. Du kan dække din spinat, rucola og andet bladgrønt med fiberdug. Det giver lidt varme og beskytter mod sultne fugle.

Der findes alle mulige avancerede skemaer, der viser, hvad man kan plante hvornår. Den slags har jeg ikke lavet. Jeg dyrker det, jeg kan lide at spise, og så har jeg studeret, hvornår jeg kan så det. Jeg forspirer så meget som muligt (læs om det her), og så planter jeg ud i køkkenhaven efterhånden som der bliver huller efter spiste afgrøder.

Hvis du elsker at planlægge, kan du lave avancerede systemer, spreadsheets, såkalendere og den slags. Her kan du holde styr på, hvad du skal så hvornår, og hvad du fik ud af det. Jeg tager det lidt mere på gefühl. Jeg dyrker det, vi kan lide at spise, som er nogenlunde nemt at have med at gøre. Jeg har set min måde at have køkkenhave på omtalt som ‘kaosmodellen’. Det tilnavn tager jeg gerne på mig. Fordi her er haven mit fristed, hvor jeg ikke gør noget som helst af andre årsager, end fordi jeg har lyst. Hvis du vil have inspiration fra én, der går lidt mere systematisk til værks, kan du tjekke Charles Dowdings såkalender. 

Og kaos og blandingskultur  er ikke bare en smart måde at få mere grønt. I naturen vokser planter jo på den måde, og kaosmodellen kan medvirke til, at skadedyrene har svært ved at finde deres værtsplanter, og den vil tiltrække forskellige insekter, der kan være med til bekæmpe de insekter, der spiser dine grøntsager. Så mens vi er ved kaos: lad en træstub eller en bunke kvas ligge i et hjørne af haven. Det er godt for din have, og for vores planet. Lad lidt brændenælder stå et sted, hvor de ikke generer dig. Det er godt for visse sommerfugle. Eller endnu bedre lad et hjørne af din have vokse vildt. Det er godt for alle mulige dyr, og det betyder mindre arbejde til dig. 

Og det vil være godt for mig, hvis du stemmer på Sorte Negle som Årets haveblog. Det kan du gøre her.

Eller du kan gøre mig glad ved at skrive dig på mailinglisten, så får du altid besked, når der er nyt på bloggen. Scroll helt ned i bunden af siden, så kan du skrive dig på.

Og så kan du altid sende mig en mail på altidsortenegle@gmail.com, hvis du har ris, ros eller spørgsmål.